Blev mobbet i folkeskolen...
Blev mobbet i folkeskolen...
Hej... uhm altså jeg var ved at læse de andres indlæg herinde, og var inde på noget om mobning hvor jeg læste en kommentar fra Frederikke.
Jeg blev også mobbet i folkeskolen.. da jeg startede i 0. klasse havde jeg ingen venner... og havde ikke rigtig nogen indtil 3. klasse. De begyndte allerede at mobbe mig i 1. klasse og det var rigtig hårdt for mig da jeg også var blevet mobbet i børnehaven, som jo ikke er så normalt xD.
i perioden fra 4. til 8. klasse var det værst. De sagde de ondeste ting, slog mig og jeg blev altid nedstemt og ingen gad at høre på mig. Jeg var ikke selv led eller ond... jeg begyndte bare at være mere og mere stille...
Jeg kan huske en gang hvor en fra klassen halvt tævede mig, mens alle andre så på xD og ingen gad at gøre noget... det var en dreng som var både større og stærkere end mig. Jeg fik blå mærker og løb grædende væk. Lærerne gjorde ingenting.
Hver morgen havde jeg ondt i maven af angst... jeg havde det bare så skidt, jeg prøvede altid at pjække, og det gjorde jeg også sådan ca. 2 gange om ugen. nogle gange 3.
Det værste der skete for mig var nok at jeg havde én ven i klassen. hun var min bedste veninde, og vi var altid sammen efter skole. Hun droppede mig... jeg ved stadig ikke hvorfor... jeg var der for hende dengang hun ikke var "populær", men da hun så fik andre venner blev jeg altså droppet. Hun begyndte at mobbe mig sammen med resten af klassen. Det var altid dem mod mig, ikke én var på min side.
Nu er jeg 17 år... jeg går på 2.g i gym. Jeg får det stadig rigtig dårligt når jeg tænker på folkeskolen. De har virkelig fucked mig op... xD.. jeg har haft spiseforstyrelser fordi jeg havde det så dårligt med mig selv... jeg har virkelig lav selvtillid, og har svært ved at få nye venner pga det.
Jeg har tit tænkt på selvmord... jeg har det heller ikke så godt derhjemme... jeg tog en masse medicin her forleden og gik ud.. jeg håbede jeg ville ende på hospitalet men der skete sgu ikk en skid...
Har skåret i mig selv... og nogle gange kaster jeg op med vilje efter at have spist... Jeg har det bare så skidt, og tænker ofte på selvmord...
Kommentarer
Hej Anonym.
Først vil jeg spørge dig, hvad dit indlæg har med frederikkes indlæg at gøre, det forstår jeg ikke ??
Det er synd at folk skal blive mobbet i deres skolegang, og mobning kan være der hele tiden, altså man kan få det dårligere når man bliver ældre, begrund af de blev mobbet i deres skoletid. Nogen af dem har det så psykisk dårligt resten af deres liv, så de forsøger selvmord til sidst. Der var en gang en i vores klasse og fortælle om mobning, hvor han fortalte det, at det altid vil være der. Det troede jeg faktisk aldrig, at det kunne påvirke en person resten af hans eller hendes liv ?
Jeg synes du skal tale med nogen om det at det stadig påvirker dig sådan, og at du kaster op og skære i dig selv, det er noget du skal ud af, for du kommer sikkert til at fortryde det, længere i dit liv. Du kan fx logge på chatten her, ringe til børnetelefonen 116111, og livslinien når du har selvmordstanker.
Jeg kan personligt ikke sige til dig at det er en dårlig ide at begå selvmord, når jeg selv har prøvet, så det må anden gøre. for når jeg selv har prøvet kan man ikke sige til andre at de ikke må. for så måtte man jo heller ikke selv.
Men jeg håber du for det bedre, og du tager i mod hjæp fra nogen.
Smil Fra Felicia.
Hvis du har taget en masse medicin skal du ringe til en læge og du skal ikke vente til på mandag. Selvom du ikke har mærket noget til det kan din krop godt tage skade så du skal undersøges. Ring til en vagt læge og fortæl hvad du har taget.
Du kan også ringe til livslinien mellem kl 11 og 23 og snakke med dem om dine selvmordstanker. Det er rigtig farligt at begå selvmord. Så du skal ringe og snakke med nogen om det.
Hej Anonym
Det er nogle rigtig hårde ting du har været igennem mens du gik i folkeskole, og jeg kan godt forstå at du får det dårligt når du tænker tilbage.
Jeg tror det kan sætte meget dybe spor og give "sår på sjælen" at blive udsat for mobning. "Sår" der kan tage lang tid om at hele. Når jeg læser dit indlæg, tænker jeg at dine "sår" ikke er helet endnu...men jeg tror på at det kan lykkes.
Jeg tror det er vigtigt at du snakker om de ting du har oplevet, og hvordan du har det indeni. Jeg er overbevist om at det er den bedste måde at "hele sårene" på.
De svære tanker du har om selvmord, bliver du nødt til at dele med andre. Hos livslinien på tlf. 70 201 201 kan du tale anonymt med voksne der er gode til at lytte. De har åbent alle hverdage kl. 11-23. Du kan også kigge forbi chatrådgivningen her på cyberhus.dk, hvor der er åbent man-tors kl. 14-19.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Jeg ved ikk... hvad skal jeg sige når jeg ringer til livslinien? "hej, jeg har tænkt på selvmord... ha' medlidenhed med mig"? det virker bare lidt dumt...
Det er jo heller ikk fordi de virkelig bekymrer sig om en... det er jo bare deres job.
Folk er så ligeglade... jeg overvejede at snakke med min studievejleder om det.. så skrev til ham, men han svarede aldrig så nu gider jeg ikke. Og turde nok heller ikke fortælle ham det alligevel.
Og tak fordi du bekymrer dig Stine.. men jeg tror virkelig ikke at der sker noget.. og jeg kan altså ikke ringe til dem... havde det lidt mærkeligt efter al den medicin.. men det gik over igen.
Og ja... nu gjorde jeg det igen.. afviste alle der prøvede at hjælpe xD
Hej Anonym
Det er svært at skulle åbne sig og fortælle om det der gør ondt. Det er en rigtig dårlig oplevelse du har haft med din studievejleder, og jeg kan godt forstå at det ikke giver dig mere lyst til at snakke med nogen...men jeg mener alligevel at det er nødvendigt at du prøver.
Der findes voksne der bekymrer sig...voksne der gerne vil hjælpe dig. De voksne du kan snakke med på livslinien eller i chatten her på cyberhus, er frivillige voksne der ikke får løn for det. De lytter ikke fordi de skal, men fordi de gerne vil...fordi de bekymrer sig.
Jeg tror ikke der findes nogen bestemt måde at starte sådan en snak på....men ja, du kunne sagtens sige...jeg har det skidt og jeg tænker meget på selvmord...så er snakken igang. De voksne du vil kunne møde på livslinien eller her på chatten har stor erfaring med at snakke med unge der har det rigtig svært, og de vil helt sikkert prøve at hjælpe dig til at komme igang med at snakke.
Jeg synes slet ikke det handler om medlidenhed...det handler om at få hjælp, og jeg mener du bliver nødt til at prøve...det kan nytte.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Jeg synes virklig at du skal ringe til livslinien. Jeg har haft ringet til dem og de er rigtig gode til at hjælpe en med at komme igang med at snakke. De er vand til at der er nogen som ringer som har svært ved at få sagt det man gerne vil snakke om. Jeg synes virklig at du skal prøve det. Du kan jo starte med at sige til dem at du føler det er lidt mærkligt at ringe til dem og snakke om sådan noget. Det kan være at det er lidt nemmere så?
Hilsen Stine
Tilføj kommentar