mine røvsyge forældre

brevkassespørgsmål

mine røvsyge forældre

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

hej cyber hus jeg har et stort problem med mine forældre jeg er 18 år og har førtids pension 

jeg har sagt til mine forældre at jeg vil købe en ipad og det ville de ikke have medmendre jeg

kommer med en rigtig god grund til det jeg har et par grunde og

det er at man kan spille og høre musik

og gå på facebook og twtter og istangram og alt muligt hvis det er min pensions

penge så har jeg da fuld magt og har ret til at bruge det til lige det jeg vil 

jeg har sagt jeg vil have dem i retten for at for værge kontrakten annuleret

så jeg kan bestemme hvor mange penge jeg vil bruge på nettet

og hvis jeg spørge min mor om hun vil hjælpe så må hun godt

min to tvillinge brødre må få lov til at bruge så mange penge som de har lyst til til at købe 

ny bærbar computer og til at forudbestille en playstation 4 når jeg 

ikke må jeg har faktisk tænkt mig at snakke med min sags behandler om de ting 

der er sket her til aften håber i ville hjælpe mig please :'( 

 

hilsen kristian (efternavn anonymiseret af koordinator)

Svar: 

Hej Kristian

Jeg kan godt forstå at du er blevet vred på dine forældre og måske ked af at du ikke må få noget du så brændende ønsker. Når man er ved at blive voksen, og som dig 18 år, begynder man at blive mere og mere klar til at ville bestemme mere selv, fx hvad man køber. Når så dine forældre bestemmer noget andet, kan det gøre at man føler sig uretfærdigt behandlet, især når du ser at dine tvillingebrødre må købe ting.

Du skriver at dine forældre har fuldmagt over dig og derfor kan bestemme over hvad du køber. Det er helt rigtigt at de har magten til at bestemme over det, og jeg tænker at den ordning måske er lavet for at hjælpe og beskytte dig. I hvertfald tror jeg ikke at dine forældre bestemmer over dig, bare for at irritere dig, men måske for at hjælpe dig i forhold til din økonomi. Derfor tænker jeg, at det ville være rigtig ærgerligt at slås med dine forældre i retten over en iPad. Hvis man først har en retssag mod sine forældre, kan det være ret svært at have et godt forhold til dem, og det er et meget vigtigt forhold at forsøge at bevare i sit liv - også når man bliver ældre.

Jeg synes du skal prøve at tale med dem om, hvorfor de ikke synes, det er en god idé, at du får en iPad, så du kan høre, hvad begrundelsen er. Er det fx fordi de ikke mener at du har penge nok til det, fordi du er ved at spare sammen til noget andet eller noget helt tredje? Du skriver at de gerne vil have nogle grunde til at du skal have en iPad, og det betyder måske at de ikke er helt afvisende.  Du kan prøve at forklare dem, at du meget gerne vil kunne høre musik og for eksempel holde kontakt med venner og bekendte via de sociale medier - twitter, Facebook og Instagram. Det kunne også være en mulighed, som du skriver, at tale med din sagsbehandler om det, og vedkommende kunne måske fungere som en slags hjælper, som kan se det fra både din og dine forældre side, og måske finde en løsning.

Jeg håber, at du finder en løsning, så du ikke skal blive uvenner med dine forældre, og så du kan få den iPad du gerne vil have.

Venlig hilsen

Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program