jeg er ateist. 

Har det som Cecilie. Er også Ateist så jeg tror ikke rigtig på noget. Men jeg kan godt følge dig, for ind i mellem kan jeg godt tænke over om det er mig der ikke helt har forstået det. Synes bare religion fører til krig og ufred. Men på den anden side synes jeg også det virker som om dem der tror på et eller andet er mere rolige indeni. Det er jeg ikke.

Men jeg tror nu stadigvæk ikke på noget.

Mange både unge og gamle tænker ikke så meget over det med tro og det syntes jeg faktisk er lidt forkert. Unge vælger tit og ofte at blive konfirmeret fordi at det gør alle de andre og ja man får en masse gaver. Men det burde jo ikke være det der afgøre det. Var engang til et foredrag på min tidligere skole hvor fordragsholderen kaldte danskerne for kultur kristne. Og det vil jeg egentlig give ham ret i. Mange vælger nok den kristne tro fordi det er en del af den danske kultur og ikke så meget fordi de egentlig selv har taget stilling til hvad de tror på. Ja det var nok mine tanker. Giver sikkert slet ikke mening. God dag.

Hej

Jeg er kristen. I første omgang var det ikke noget jeg valgte for jeg er ligesom vokset op med den kristne tro fordi mine forældre også er kristne. Så det har været helt naturligt og jeg har ikke rigtig tænkt over det før jeg blev lidt ældre. Nu er jeg blevet ældre og kan mere selv vælge, men jeg vælger stadig at være kristen fordi jeg synes det kristendommen handler om at være gode ved hinanden og det prøver jeg at leve efter.  

Jeg er ikke sikker på at det bare kommer helt af sig selv hvis man ikke er vokset op med en bestemt tro. Så tror jeg man bliver nødt til at lede efter hvad det er man tror på. Ved at prøve at læse go undersøge hvad de forskellige religioner går ud på. Så kan man måske finde noget der lyder som det rigtige for en at tro på. Eller som nogn af de andre siger så finder man måske ud af at man slet ikke tror på noget. 

hyg jer :-)

jeg hved ikke rigtigt hvad jeg tror på jeg prøver bare at tage de gode ting fra de forskelige relgioner og leve efter dem

Det er ikke bevist, at der er en Gud, og jeg tror det ikke. Men jeg benægter ikke, at der er én, for det er jo heller ikke bevist, at der ingen er. Jeg synes bare, det lyder som en gammel naiv historie, fordi folk ikke har kunnet forestille sig, hvordan alting ellers er blevet til. Og det er nu også meget svært at forestille sig...

Jeg tror på, at universet er alt hvad der er, og alt hvad der befinder sig i universet er fysisk. Jeg tror heller ikke på liv efter døden. Dét døden er, er jo bare at din krop, hjerne, hjerte osv. går i stå, og derfor kan du ikke længere føle, bevæge dig, osv. Du er derfor slukket. Død.

Jeg tror ikke på, vi har en sjæl - for alt hvad vi har, er jo vores krop. Jeg tror ikke på, at Jesus gik på vandet, eller at Muhammed, og de såkaldte profeter før ham, blev budbringere for Allah. Men fair nok - folk er vel religiøse, fordi de virkelig tror på det - og hvad andre mennesker tror på, kan folk forsøge, om de vil det, at røre ved, men aldrig ændre på. Dog er dette langt fra altid tilfældet for småbørn, der vokser op i en traditionel, religiøs familie. Børn tror på, hvad de bliver oplært til at tro på. Ret strengt, alligevel, når jeg siger det på dén måde, men... I virkeligheden har disse børn jo langt fra altid en chance for, selv at vælge, at vokse stille og roligt op, og først som teenager/voksen, selv studere og derefter selv "vælge", hvilken historie eller teori, der virker mest troværdig. Dog kan jeg sagtens forstå, at forældre som virkelig er overbevist om en tro, selvfølgelig gerne vil have, at deres børn skal leve på samme vis. Men det er lidt synd, synes jeg. Forhåbentligt, formår disse børn alligevel en dag, selv at kunne vælge.

Voksne gør og tror hvad de vil. Dog kommer der så, som BP, kommentar nr. 2, beskriver, alt dét, som ingen positiv effekt har på nogen af os. Krig. Sjovt nok, er det, de fleste kæmper for, i sidste ende fred - fred på dén måde, de hver især tror på, er en bedste. Det er selvfølgelig langt fra alle, der skaber krig, bare fordi de tror på noget, men krig opstår jo kun, når mindst to parter har forskellige syn på noget eller ikke kan samarbejde. Og så snart blot én person er uening, ved du udemærket hvad der kan ske. Krig. Ufred. 

Det er naturligt, vi er natur. Alt der er, er naturligt.

Rigtigt eller forkert, er et spørgsmål om mening. Sandt eller falskt, er et spørgsmål om fakta.

Jeg tror ikke rigtigt på en bestemt. Jeg tænker MEGET på døden og hvad der kommer efter (fordi jeg har haft selvmordstanker). Men jeg tror mest pp The Big bang! Ingen har benævnt det!
At små mekanismer har skabt verden. Ja, så kommer Spøgsmålet " hvor kom de fra? " ja, ligesom med Gud er der dét samme spørgsmål: "hvor kom han fra?" Jeg har spurgt en af mine gode venner, en præst "gud er selskabende" svarede hun. Med det mener hun at Gud skabte sig selv... Er han en ånd? Måske er det ham folk ser når de ser spøgelser...
Der er mange meninger, men min mening er skab din egen teori!

 Altså, der må jo have været noget der har skabt rygterne om Jesus og Modes og Abraham og alle dem der.

Jeg går til præst og skal konfirmeres næste år. Selvom jeg kan se de gode i alle disse ting der står i bibelen og alt det der, tror jeg ikke 100% på Gud.

Jeg er kristen, bare ikke en ,,Oh yes, Gud er bare for syg! Han skabte verden og gjorde alting til et godt sted!''
Jeg tror ikke på Gud skabte verden, og selvom det er en smuk tanke, tror jeg mere at der har levet en meget klog mand der hed Jesus, der kom fra fjerne lande, og havde specielle mediciner for blindhed, døvhed osv. Så blev folk misundelige og smækkede ham op på et kors.

Jeg tror ikke på Gud, men på mig selv!

Det er jo et meget svært spørsmål, men egentlig syntes jeg at når man stadig er under 16 er man for ung til at bedømme hvad man tror på. jeg respektere dem der går "all in" i deres tro, men jeg tror også rigtig mange danskere, som også er nævnt i tidligere indlæg, er kristne pga. den danske kultur. personligt vil jeg ikke kalde mig ateist, for jeg tror på noget der er "større" end os, men hvad, det ved jeg ikke. det vigtigste med sådan en tro, er jo også bare at man kan finde ro. altså indre ro. jeg hælder lidt til buddhisme, og jeg elsker deres budskaber, som nærmest er stikmodsat af den kristine tro. den kristne tro bygger på noget jeg hader, nemlig skam. mht. visse sekter som johovas vidner og scientolygi (staves) står jeg til gengæld fuld og fast på at det er det rene hjernevaskning, for penge. puha da da! (; nå, god jul og godt nytår! 

 Jeg tror ikke på gud, ser religion, som noget nogle mennesker har brug for til at støtte sig op af, når der f.eks. sker noget slemt, så er der nogen der siger det der med at gud/allah, har taget personen tilbage. I mine øjne er religion og alt det med gud bare en støttesten for nogen, selv tror jeg på de videnskabelige teorier, om hvordan at jorden blev skabt og det der. 

 Hej allesammen! :)

Først vil jeg sige at jeg er kristen. Jeg er opvokset med den kristne tro og kan slet ikke forestille mig et liv uden Gud. Og nu vil i nok tænke 'stakkels hende. Hun er jo blevet hjernevasket af hendes forældre.", men jeg har tænkt tingene nøje igennem, og er kommet frem til det samme som mine forældre.

Ikke for at støde nogen overhovedet, men efter min mening er det der med at lave sin egen religion noget fis. Fordi hvorfor skulle den lige være rigtig, når du er den eneste ud af alle de mennesker der nogensinde har levet på jorden, der har fundet frem til 'svaret'? 

Det der med at blande nogle religioner er også ret undeligt, synes jeg, men det er jo bare min mening :)

Jeg har tænkt det igennem, og hvis jeg skal være helt ærlig, så forstår jeg ikke hvorfor man er ateist? Fordi hvis du så har ret, så sker der jo ikke noget (der er jo ikke nogen himmel eller helved), og hvis du så ikke havde ret, så er du jo pludselig i knibe, når du dør. Det lyder ret overfladisk, men alligevel...

Nå men jeg stopper vidst nu, selvom jeg kunne sige hundrede ting mere.

Til sidst vil jeg sige at det er godt at udveksle meninger (som jeg håber i kan se at jeg har prøvet), men vigtigst af alt skal man respektere andre og deres meninger.

Det blev vidst lidt langt O.o'
 - Emma :P

En af de grunde til at mange gerne vil have noget at tro på, er fordi det i nogle tilfælde forklarer nogle ting som videnskab ikke kan forklare. Jeg kalder ikke mig selv meget religiøs overhovedet, men jeg tror på "Common Sense". Jeg tror på de ting som for mig giver mening, og som er bevist, men også på ting som giver mest mening for mig. Jeg tror på gud, og på ham mange kalder "satan". Men det er ikke fordi jeg tror på det gode og det onde som en kontrast, men som en balance. OG - så er det ikke bare fordi jeg ved hvem gud og "satan" er og så tror jeg på det. Studere det meget - fx. så er satan ikke ond, som man går rundt og siger. Satan - eller Lucifer (eller faktisk Azazel som han hedder) er en engel, som var guds højre hånd. Den dag Gud besluttede sig for at lave jorden og mennesket, sagde Azazel ham imod, fordi Gud pludselig foretrak mennesket. Os som var lavet af jord og sten, hvor Azazel var en engel - lavet af ild og lys. Gud gav også mennesket det som hedder "fri vilje" (som mange ikke udnytter!!!) som engle ikke har - og derfor ville Azazel bare bevise Gud forkert om menneskerne. Så hvis man faktisk ser på det er det her en kærlighedshistorie - for Azazel kunne jo bare have været ligeglad og ladet det hele være og lade Gud gøre hvad han ville. Det ville jo på ingen måde gå ud over ham?

Jeg er ellers meget spirituelt, som tror på reinkarnation, sjælen (Egyptiske navn: Ba), ånder etc.
Men ja kort konklusion så venter jeg ikke på der kommer noget, eller jo - men jeg undersøger til gengæld alt før jeg siger det er noget jeg tror på ! så godt råd: undersøg og find ud af det - ikke bare søg efter fx. den kristne tro, men noget fra alle. Man ved aldrig hvem der har ret mht. til så mange ting

Jeg skal konfirmeres om 12 dage, og jeg ved stadig ikke, om jeg tror på Gud. Jeg syntes, noget kunne lyde meget rigtigt, mens andet lyder komplet latterligt. Jeg tror også på videnskaben, så det er lidt en balancegang mellem ateist og protestant (kristen, "Luther's side")

Er træt af religion og alt den ufred som religionen fremelsker. Kærlighed og fred finder jeg i budisme hvor det handler om indre balance og fred i verden.

Jeg er selv kristen og har brugt det mange gange i mit liv, dog på meget forskellige måder. Da jeg startede i skole, gik jeg med kors hver dag, hvilket jeg mente gav mig lykke. I dag synes jeg min morale bygger på mange af budskaberne i biblen, og så synes jeg generelt det er rigtig spændende at diskutere og kigge kritiks på kristendommen.

Der findes mange religioner og mytologier har venner der er aser, satanister og buddhister.
Og så er der selvfølgelig muslimer, kristne og ateister.

Hvis du mangler noget at tro på, kan du jo også opfinde det selv, men hvis du gerne ville kunne tale med andre med samme religion om religion, så må du tage en tur på biblioteket, måske finder du et religion der har mange af de samme standpunkter og svar som du synes er rigtigt! :D
.

Jeg må sige at jeg ikke tror på at "gus" har skabt verden, jeg er helt klart til videnskabens verden, vdr. alt. Men stadig tror jeg på gud, men mest når jeg virkelig har brug for det. _____ Jeg kan huske da jeg var yngre, så bedte jeg heletiden til gud osv. men fordi jeg havde det dårligt... nu har jeg det skønt og forstår livet på helt nye og bedre måder. Så kan jeg slet ikke holde med gud og religion, men den viden jeg har fået opbygget mig. _____ Jeg bryder mig ikke om folk, der prøver at overbevise folk om at gud skabte verden, og at man vil ende i helvede hvis man, drikker, gør noget dumt, bander eller hvad det nu kan være... fordi så ville alle have endt i helvede.. _____ Og at gud skabte verden på 7 dage, det lyder for godt til at være sandt, fordi et menneske, dyr, planter osv. er skabt så komplex, at selv einstein eller den klogeste mand, har en forklaring på hvordan det har kunne være lavet af naturent (eller gud). _____ Verden har ændret sig, RIGTIG meget siden år 1950 og ned efter. Og jo mere morderne vi bliver, jo mindre religion er der tilbage... _____ Grunden til mange krige i alle mulige af de arabiske lande, er grundet religion. Selvmords bomber, er grundet af religion, de tror på de kommer på til himlen, efter at have bombet dem selv. Kirker er grundet religion. Gammeldages magt styrelse var grundet religion. Der var det kirkerne der havde magten. _____ Så jeg tror på, at religion bliver mere og mere overvundet af fremtiden. Men jeg tror ikke det forsvinder. _____ Og det er helt i orden at tro på gud, og biblen osv. Men mange af de ting man skal følge, er næsten umulige at overholde. Men hey, hvis det er tradition for familien at have en gud, så endelig være med eller lad være.

Jeg er Asetroende. Altså de gamle guder. Odin, Thor osv

Jeg lider nok under lidt religionsforvirring. Jeg er hel vild med den kristne tro grundet næstekærligheden og alle de gode budskaber deri. Samtidig giver asetroen bare ligeså god mening for mig, da den består i at stå til ansvar for sine egne handlinger, hvilket man jo normalvis burde gøre. Asetroen går desuden meget op i naturens skønhed, hvilket jeg synes, er vildt fantastisk. Så er der de mange forskellige aser, vaner (de forskellige guder indenfor nordisk mytologi) og jætter, om man vil, hvor man selv kan vælge den, som passer bedst til én, da de jo hver især står for forskellige ting. Dog stiller lige netop disse to religioner mig i en utrolig ambivalent situation, eftersom at kristendommen udelukkende går ind for monoteisme (troen på én gud) - faktisk forbyder kristendommen andet! Mens asetroen (ret indlysende) går ind for polyteisme (troen på flere guder). Jeg vil give et indlæg herinde ret i, at det er underligt at blande religioner - specielt i lige netop denne sammenhæng.

Glædelig jul til alle!

jeg var til familie middag i julen hvor jeg fik det samme spørgsmål, jeg svarede at jeg ikke troede på kristendommen (eller nogle anden tro) da jeg ikke kan se logikken i at der skulle være en gud (eller noget andet der er almægtigt) og sagde at jeg derimod tror på mig selv og på nogle af de videnskabelige teorier, da jeg finder meget mere logik i det. ;) men jeg har respekt for at andre tror på gud/guder, så længe de har respekt for hvad jeg tror på :)

-Emil

Jeg er katolik, og jeg kan godt forstå at det ka være svært at forholde sig til religioner. Men for at tro på gud behøves man ikke at havde en relegion. Relegion er bare "ordnet" tro.
Men det alle relegioner sådan har til fælles er at de handler om at elske og ære andere mennesker. Og at kærlighed er det bedste.
"Øje for øje gør hele verdenen blind"

Hej, jeg er en pige på 11. Jeg er kristen, protestant. Og ja jeg tror mange går lidt efter deres forældres tro, men der er nogle som enten aldrig den tro eller stop med den når de bliver ældre. Men jeg tror stadigvæk på kristendommen ( og jeg vil jerne konfirmeres ). Jeg synes ligesom andre at det er et rigtigt godt budskab at leve efter. Og selvfølgelig har jeg respekt får om man ikke tror på noget, man er muslim osv. Men det skaber lidt en fred, fordi hvis det lige pludselig går ned af bakke i livet, kan man prøve at bede sin Gud om hjælp, det gør at man føler sig mere tryg og beskyttet. Det er derfor jeg vælger at tro på en religion og at tro på kristendommen. ;)

Hmmm.... godt spørgsmål.

Lige nu bor jeg hos en meget religiøs familie (de er mormoner) og jeg er selv ateist (Vi har det forresten rigtigt godt sammen, og respekterer hinandens synspunkter). Ved at bo ved de her mennesker har jeg lært utroligt meget om mig selv og hvad jeg enlig tror på. De fleste ateister tror på The Big Bang theory, hvilket jeg indtil for et par måneder siden også troede på, men nu er jeg ikke så sikker mere. Det lyder som en god idé ikk'? så kommer vi ligesom udenom alt det der med en højere magt og så har vi "beviser", men jeg begyndte at læse op på hvad teorien enlig går ud på, nemlig at alt det her kom fra absolut ingenting: "ud af ingenting, kom alting" hvilket jo er umuligt. Der må ikke engang være så meget som en molekyle, for så vil der jo ikke være ingenting. selv hvis man tror på denne teori, på trods af det her, er der stadig et vigtigt spørgsmål "hvad satte ingenting i gang med at skabe alting?"

Vi har samme problemstilling med gud (eller guder) hvordan blev han/hun/de skabt? mange har det bud at gud også har en "fader" og hans "fader" har en "fader" osv. men det giver stadig intet svar om begyndelsen.

Som ateist nyder jeg at tænke på alle disse spørgsmål og fordybe mig i dem, men jeg sørger altid får at de ikke "sluger" mig.

Min konklusion er at ligegyldigt hvad man vælger at tro på vil der altid være spørgsmål som ikke kan besvares, men det er også okay, alt andet ville jo også være kedeligt.

Well... jeg tror ikke på noget så er en Ateist,
måske er der noget mellem og jord og måske ikke.
kommer fra en Katolsk familie (typisk Irsk)
men er aldrig blevet opdraget med religion.
Jeg har slet ikke noget imod folk tro,
det er ligsom med homoseksuelle,
der er en masse homo fober derude ligsom med folk der kritisere folk der har en anden tro end dem selv/ eller bare med en tro.
Jeg har ikke noget imod mennesker så længe de ikke er ude på at såre folk med vilje og af onde hensigter.

Jeg er ateist.
De fleste har brug for at tro på noget, altså at der er en mening med alt osv, men personligt synes jeg selv, at de lyder dumt, nu når man hører om evolution og 'big bang'.

Du kunne jo prøve dette lille eksperiment. Gud lytter jo altid, ikke sandt?
Gud kan jo også alting, ved alting osv.
Sid med en mønt i hånden. Hold den ind over et bord, bed Gud om at lade den flyve, når du slipper den.
Slip mønten.

Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på, så man kan vel sige at jeg hverken er troende elle ateist

Hej!

Jeg er kristen som om lidt over 1 år skal konfirmeres.
Jeg har valgt at tro på kristendommen pga dets budskab om at man skal elske og ære sin næste, om det der ligge i kærligheden til hinanden.

Jeg respekterer alle form for trosretninger, så længe ingen kommenterer min :)

Samtidig synes jeg det er for dårligt der er krig pga at vi tror på forskellige ting.

Sådan burde det ikke være. Man skal have lov til at tro på det man har lyst til, uden at nogen dømmer en. Det skal være rart at have noget at tro på, og de fleste har brug for noget at tro på.

Det er min mening ;)

Absolut ingenting!

Jeg vil nok mest definere mig selv som ateist, men alligevel er jeg også stødt på nogle meget sjove tanker på internettet der til dels holder muligheden åben for at der eksistere en Gud.

Dog er denne Gud ikke den samme som den de fleste kender fra Kristendommen eller Islam. Faktisk er det ikke engang sikkert at folk kan enes om hvorvidt denne entitet rent faktisk kan defineres som en Gud, men tanken er nu alligevel sjov.

Anyways. Her er tanken:
Forestil jer at der et sted i universet (eller et andet univers) eksistere en højtudviklet livsform / civilisation der ligesom vores egen er et produkt af evolutionen. Forskellen er bare at denne livsform / civilisation er langt mere udviklet i en så stor grad at deres teknologi og mentale kapacitet kan manipulere med universet og gøre ting der for vores underudviklede hjerne fremstår som mirakler.

Sådan nogle livsformer ville fremstå som guder for os, men er de guder?

Måske er der nogen her der vil komme med jeres mening.

Altså jeg er konfirmeret i den kristne tro men det betyder ikke at tror på alt i biblen jeg tror for eksempel ikke på at jorden har været skabt på 7 dage af "gud" jeg tror det er big bang og evolution men tror da der er noget på den anden side af universet håber du kan bruge det til noget

At tro på så oldgamle historier om himlen, helvede, Adam og Eva og udvalgte profeter, som Gud har talt til osv. og måske endda ligefrem leve og indordne sig efter disse historier, er ikke lige mig. Men ja, som en anden i denne debat skriver, oplever jeg også ind i mellem at troende/udøvende religiøse fortæller og giver udtryk for, at de har det bedre/har mere indre ro, men det virker for mig som en flugt fra virkeligheden. Virkeligheden er jo ikke bare, det der "måske" er sket for tusinde eller millioner af år siden eller hvordan verden "måske" opstod og hvordan den "måske" vil komme til at blive fremover. Virkeligheden er, hvordan verden er lige nu, hvad vi ser og oplever i dag og lige nu. Jeg tænker blandt andet på krig, hvilket ofte har religiøse/kulturelle grundlag. Tænk, at folk rent faktisk dræber hinanden, bare på grund af en ideologi/tro om, hvordan verden bør være. Og nej, jeg siger ikke at religion til enhver tid fører til krig. Langt fra. Det ved jeg godt, det ikke gør, og jeg ved at de fleste religiøse bare ønsker fred. Det er rigtig godt. Jeg har også, selvom jeg lyder meget negativ, respekt for religion. Og så kan de, som ikke er totalt udøvende jo sige, at deres religion "har et smukt/godt budskab om at elske og respektere sine medmennesker" osv. Men har man som menneske virkelig brug for en oldgammel religion, for at vide hvordan man bør behandle andre, for at elske hinanden og for at være et "godt" menneske?

Jeg er kristen.
Jeg tror ikke på historier om Jesus der gik på vandet, Adam og Eva, osv. Men jeg har valgt at blive konfirmeret, fordi jeg tror på at der er "noget".
Før jeg blev konfirmeret, snakkede jeg med en del mennesker om for/imod. Fik bl.a. fortalt, at min morfar ikke tror på gud, fordi hvorfor ville deres ellers være så meget krig og sorg over hele verdenen? Hvorfor er så mange mennesker blevet svigtet af gud, har mistet dem de elsker, og lever under krig og smerte hver evig eneste dag?
Det spørgsmål har jeg tænkt utrolig meget over lige siden. For hvis gud ikke skaber fred, hvad gør han egentlig så?
Grunden til, at jeg tror på gud, er fordi jeg har brug for tanken om, at der er 'noget' deroppe. Jeg kan ærlig talt ikke klare tanken om, at der slet ikke er en højere 'enhed', som passer på mig og min familie. En enhed, som selv jeg ikke kender, men som jeg ved, passer på mig og mine nærmeste.
Jeg går ikke specielt meget op i religion, og er lige pt. lidt træt af, hvor meget tumult religion kan skabe både udenfor og indenfor landets grænser. (krig, terror, had, osv.)
Jeg havde egentlig ikke svært ved at træffe min beslutning til min konfirmation, men har lige siden tænkt over, om det var det rigtige valg.
For hvor meget skal man egentlig tro på gud, for at være kristen?

Jeg tror på religioner, fordi det giver mig mening med livet. Tanken om, at der ikke er mere mellem himmel og jord, end en endeløs cyklus af liv og fødekæder, skræmmer mig. Det giver mig tryghed, at tro på en højere enhed.

Hej.
Jeg ved godt at denne tråd er ufattelig gammel, men jeg vil alligvel skrive en kommentar hvis nu nogen (lige som mig) falder over denne tråd.

Jeg er selv Kristen og har altid været det. Og det er jeg ikke fordi min familie er det, mine venner er det eller fordi jeg er vokset op med. Når det så er sagt, så er min familie/venner kristne og jeg er vokset op med kristendommen.
Jeg er kristen fordi Gud har vist sin nåde for mig gentagende gange. Med det mener jeg så ikke at jeg føler mig forpligtet til at være kristen eller tvunget, men det betyder at jeg vil ham, for han vil mig.

I de mange kommentarer ovenover bliver der stillet mange spørgsmålstegn ved kristendom og gudsskikkelsen. Jeg vil med glæde besvare alle spørgsmål man kunne side inde med! Jeg er ikke ofte inde på siden, men når jeg er vil jeg tjekke denne tråd :)

P.S. At være ateist betyder at du tror på at der IKKE er en gud. Hvis det rager én en pind om der er en gud eller ej, så er man agnostiker. (kan bare se det misforstået i mange kommentarer.)