Hej folkens :-)

 
Jeg er en pige på 18 år, jeg er 165 cm. høj og vejer 66 kg. 
Meget? Jepzzz, I know :-)
 
Nå:
Da jeg gik i 8. til 9. klasse trænede jeg næsten hver dag i 1 time, men da fitnesscenteret lukkede 1 måned før sommerferien, tænkte jeg, at jeg bare ville nyde den sidste tid af folkeskolen, inden jeg skulle på efterskole...
 
Efterskolelivet er fantastisk og jeg trænede en del i fitness-lokalet :-)
Vi lavede en masse på skolen! 
Da vi havde gået på skolen i 1 måned cirka, legede vi gemmeleg med lærerne, og jeg valgte at kravle 4 meter op på nogen halmballer med min veninde, da en af lærerne kom ind, blev jeg så forskrækket at jeg faldt ned på betongulvet, jeg blev hentet med helikopter, og der var mistanke om brækket ryg og hofte, tilføjer så lige, at jeg ikke havde brækket noget som helst, men det var slaget, som resulterede i, at jeg ikke kunne gå i 2 måneder = ingen træning :-( 
 
Da jeg kom på benene igen omkring slutningen af november, valgte jeg lige at hive en slem kyssesyge hjem som varede i omkring 9 uger = ingen træning. Til sidst opgav jeg at tænke på træning, men mere på mit helbred :-)
 
Da jeg kom hjem fra efterskolen kom jeg aldrig igang med træningen igen, men fik for 2 måneder siden desværre konstateret leddegigt, som min mor, mormor og kusine også har.... Hele min verden faldt sammen.
 
Jeg træner ikke noget lige pt. men er igang med at uddanne mig som social- og sundhedshjælper :-) Jeg er over halvvejs nu og er i praktik i hjemmeplejen (dvs. at jeg cykler rundt), og det er skide hårdt. Hver dag når jeg kommer hjem fra praktik falder jeg i søvn og vågner med hævede knæ og fødder.... Jeg nægter bare at droppe ud af min uddannelse, det ville være et kæmpe nederlag for mig... 
 
Nu står jeg i en lorte situation: jeg er tynd, på maven, på armene, i hovedet, og på mine lægge, men mine lår er store... De føles som sten, og jeg kan simpelthen ikke få dem mindre... Jeg kan virkelig tude over at se på dem, men selvom jeg cykler rundt hver dag, så sker der ingenting?
Jeg har det virkelig dårligt med mig selv og min krop, jeg får en masse op- og nedture, som tit går ud over min familie, men det er ikke meningen. Jeg har mistet min appetit, og er blevet følsom, jeg har allermest lyst til at ligge på værelset i flere dage, end at være social, og jeg er normalt rigtig social og livsglad....

Jeg har aldrig fortalt nogen, hvordan jeg har det. Jeg er nemlig en der sørger for andre, før mig selv

 
Jeg har brug for et godt råd til vægttab, og én der måske kan forstå, hvordan jeg har det lige nu :-)