Vi er 3 veninder, og de to er bedste veninder, men de har bare SÅ mange skænderier, det er ligemeget hvordan det egentligt startede i går for jeg stod lidt af, men det endte i hvert fald med at jeg endnu engang stod i midten af det hele, fordi den ene veninde gik ind i hendes egen lejlighed og sagde at hun ville sove der i stedet for, "fordi det hele jo bare var hendes skyld" eller det gav hende den anden i hvert fald lidt udtryk for, og så skulle jeg jo lidt vælge hvor henne jeg ville sove, hvilken ville være en komplet umulig ting for mig, da jeg uanset hvad jeg så valgte ville gøre en af dem endnu mere sur, og det er bare sådan nogle typiske valg jeg altid kommer til at skulle tage, og hvis jeg siger noget til den ene om den anden så kan jeg være 100% sikker på at den bliver brugt i mod hende på et senere tidspunkt..

Jeg er altid det der mellem led, generelt føler jeg mig sådan set også som det 3. hjul, og jeg ved godt at de nok gør hvad de kan og sådan for at det ikke er sådan, men jeg vil bare heller ikke snakke med dem om det for at det så bare ændre sig til at de kommer til at skulle være sammen med mig bare fordi jeg ikke skal føle mig som det 3. hjul..

men altså for at komme videre med ovenstående, så midt i skænderiet hvor jeg stod ude i gangen og bare kiggede ind i stuen og så fik af vide at jeg altså sagtens kunne komme ind da de ikke bed, og jeg så bare stod der og tænkte "skulle jeg ville gå direkte ind i kernen til helvede?" og så gjorde jeg så det jeg altid har lyst til når der sker et eller andet, lukker mig fuldstændigt ude..

så jeg smækkede døren i og låste mig ude på badeværelset hvor den ene venindes kanin stod, og tænkte bare at den da måtte være mere fornuftig end alt det andet var, der sad jeg så, på gulvet ved siden af wc'et, med benen trukket op under mig og armene over kors for bare at prøve at holde fast i mig selv, og tænkte en masse fucked up tanker, - badeværelset var nok ikke det smarteste sted at låse mig ude, men på et tidspunkt bankede en af veninderne på døren (den tætteste af de to jeg har) og spurgte mig så om jeg var okay, jeg svarede så bare ja ja (hvilket jeg sådan set også var fysisk i hvert fald) så siger hun så "nåå okay, det er bare fordi at du har været der ude i ret lang tid" jeg siger så bare mm, men det hører hun jo så ikke, og så kan jeg høre sådan næsten i panik at min veninde får fundet et eller andet til at låse døren op med ude fra, og siger så også "hvad fanden tænker du på ikke at svare når jeg siger noget?" så kommer hun så ind og ser mig sidde sådan og hun sætter sig så bare ved siden af mig med armene omkring mig, og jeg sidder bare der og aner ikke en meter om hvad jeg skal sige, kan ikke engang huske alt det hun sagde til mig..

Åh ved bare slet ikke hvad jeg skal gøre ved noget af alt det her, jeg ved jo at de bliver gode venner igen (det blev de jo allerede senere hen på aftenen) men det æder mig bare stadig op, nogle gange så er jeg helt sikker på at jeg ved præcis hvordan børn har det når de ser deres forældre skændes, for det er vidst sådan jeg har det når jeg ser og hører de to skændes og sige en masse ting udelukkende for at såre hinanden.. 

Undskyld at det blev lidt langt, men blev bare nødt til at komme ud med det, håber virkeligt at der er en der har et eller andet råd til hvad pokker jeg kan gøre..