Men vi kender vist alle til ikke at blive svaret på face-book Nogen gange synes jeg det mest af alt kan minde om én stor reklame for hvor "populær" man er,  ud fra jo flere "venner" man har høstet, og kan vise frem på fb-profilen - som så alligevel ikke gider skrive eller svare til én når man er blevet en tal på deres venneliste. (Jeg har lige lukket min gamle profil ned, og sorteret de "venner" fra som ikke har giddet svare - og det er faktisk meget hyggeligt at kunne koncentrere sig om de få der svarer.)  På den anden side kan jeg godt forstå at mange ikke har tid til at svare ALLE. Især ikke hvis man også skal nå at svare sms og telefon

Selvfølgelig ingen ubrugelig selvom man godt kan føle sig sådan - og det er da også et strækt tegn, at  du også selv skriver til sidst i brevet at ved at du ikke er ubrugelig,.   Men lyder voldsomt med en mor der i brevet r  og river i hår, når man spørger. !!  Måske skulle du henvende dig til kommunens unge-team på forvaltningen og bede om hjælp til at komme videre.

Ellers har Røde Kors oprettet en hyggelig cafe og værested for "ensomme unge i København, (Frederiksberg ved Gorum-metroen) hvor man hver dag og til arrangementer ude i byen kan møde en masse andre jævnaldrende der føler samme ensomhedsproblemer. Der er også en chat. 

Det var alt hvad jeg lige kunne komme i tanke om. Håber at det var til nogen hjælp, og at du finder venner og glæden ved livet igen.

Knus fra Karina

 Hej fortabte dreng

Jeg er en pige på 14 der faktisk heller ikke har nogen venner. Min forældre særligt min far er virkelig et svin hvis han ik råber op af min mor eller mig eller mine søskende ser han fjernsyn, hviket han gør tit.. Min mor er okay men det er vrkelig som om hun sover jeg har virkelig løst til at stikke af nogle gang.. det med vennerne er min fars skyld, jeg må ikke gå med nogen og han bestemmer hvad jeg skal havde på, det vikelig klamt hader ham.. Hvis jeg arbejder eller noget tager han hele min løn, jeg ved virkelig ik hvad jeg skal gøre min ældre bror er stukket af, og jeg overvejer at gøre det samme..hvis jeg spørg ham om nåde for jeg tæsk så eller lade vær.. jeg håber han dør

 Hej 14 årige dreng.(er også selv 14, snart 15)

Jeg kender det alt for godt. Mine forældre bruger dog ikke vold mod mig, men jeg har det på samme måde med hensyn til det med vennerne. Jeg har lige mistet alle mine venner. Aner ikke hvorfor, kun at jeg ikke har nogen at snakke med, og jeg kan ikke flytte skole, da jeg ikke har særlig lang tid igen på skolen. Jeg er ked af at høre, at du har det sådan, for du og jeg + en masse andre kender til de problemer med mangel på venner blandt andet. Jeg ved heller ikke selv hvad jeg skal gøre, men det vigtigeste er vel bare, at holde ud... Og tro mig.. jeg kender dig ikke, men der må være et eller andet du kan "bruges til"... du er i hvert fald ikke ubrugelig.. Det er der ikke nogen mennesker der. Det er bare om, at finde dine egenskaber, og så vise dem til dem omkring dig.

  Hey.

Jeg er en dreng på 16 år og jeg bor i midtjylland...
Jeg kender os det at man er ensom og havde en dejlige fortid. jeg plejede at rende i byen hver eneste dag med mine venner men så begyndte mine forældre at sige jeg ikk måtte være sammen med dem mere. så det bare mig -> "Orgh de er sku mine eneste venner man!.. 
 Jeg havde os en ven jeg var sammen med tit men ham er jeg ikk sammen med mere fordi han er blevet en helt anden :/

  Men hvis der er nogle der er frisk på at skrive over skype, msn eller noget kan i lige gi et svar på min besked ;)

 Hvis i ikk forstår det hele af hvad jeg skriver er det fordi jeg har lidt svært ved at udtrykke mig klart...

 hej.

 jeg har selv været ude i de ting og det er ikke særlig rart.  man har ikke særlig mange venner, man føler sig udenfor. prøv at lad dine venner komme til dig, og sid og lav noget andet i frikvaterene. tal med din lære om det.

det er  helt normalt for en dreng. det kan godt være det er fordi du er ved at udvikle dig, og derfor kan man godt blive lidt sur på sin mor, eller venner derfor kan det godt være de bliver lidt bange for dig og tør ikke tale med dig.

og vis du bliver ireteret så tæl langsomt til 10 i hovedt, så skal det nok gå

knuzz pigen på 13

 Jeg har det selv af hælved til....min far gider ikke gøre noget for mig, kun for sin kæreste :( den eneste jeg føler jeg kan snakke med er hans kærste og han gider ikke lytte til hende... når hun fortæller jeg føler mig overset.....og min mor har hentydet til at jeg går i seng med alle drenge jeg er sammen med

og nu røvrender alle mine venner mig, de eneste rigtig venner jeg havde, fucker mig oss nu....jeg er råget så meget ud social at jeg tvinger mig selv til at gå over og snakke med folk...men problemet er at jeg er bange...bange for at de oss vil røvrende mig og være fake venner, og så ved jeg ikke hvad jeg skal tale om :(

hvis jeg er ked af det er der ingen der tilbyder og hjælpe mig, de spørger kun om jeg er okay og så skrider de :(

ved ikk hvad der er galt med mig siden alle røvrender mig, håber en dag jeg får en ven jeg stoler på, og en der vil følge mig resten af livet

 Jeg er en gut på 18 år, som også har haft det her problem i et stykke tid. De fleste af mine venner har også forladt mig over tid - og jeg kan ikke se nogen grund til det. Jeg prøver virkeligt ikke på at være mester populær, alt jeg vil er bare at have en ligesindet ven som gider at snakke med mig om alt mellem himmel og jord - det har jeg aldrig prøvet at have igennem hele mit liv.

Folk i min klasse kan da godt snakke til mig, men det er vel fordi at de ikke har nok kogler til at afvise mig face to face - men først når man kommer hjem via. msn, facebook eller sms. Jeg gad godt "hænge ud" med folk, og jeg er ikke typen der er overfladisk dømmende overhovedet - folk gider bare ikke bruge deres tid sammen med mig.

Hvis jeg bliver inviteret med til fester, så er det bestemt ikke fordi at de lige vil have mig med. Folk vil bare gerne have en ekstra gæst så gæstelisten blev lidt længere, og deres sociale status lige bliver lidt bedre. Det pisser mig af at folk ikke vil tage mig for mig, men vil tage mig for den som de ser når de kigger på mig. Ikke at jeg ikke ligner alle andre, jeg går da også i mærketøj osv. - men jeg lukker mig selv inde i, fordi hver gang jeg prøver at åbne op og være en del af gruppen, bliver jeg skudt ned.

Jeg ville virkeligt gøre alt for at det her problem forsvandt, men nogen gange må man vel bare se i øjnene at man er malplaceret i forhold til de venner man gerne vil have. Ens rigtige venner er dem som vil stå op for en, og være der når du har brug for dem - hvis du er nød til at presse på for at lære folk at kende, så er de ikke det rigtige valg af venner.

Det er bare sådan jeg ser på det, jeg håber også det kan hjælpe dit problem lidt.

 jeg er en 14 dreng der ike har nogle venner de er total ligeglad med mig det eneste jeg laver er at spille ps eller lave scooter der er ingen der skriver har ikke en gang en mobil s; 

smed den væk fordi jeg ikke behøvede den sagde min mor .. 

de siger jeg skal tage mig sammen men har prøvet at snakke til dem i klassen men enten svare de ikke ellers så går de så jeg sidder og læser i fritkvaterne :'( 

jeg ønsker stort at en kommer hen til mig og siger en dag hvordan går det skal vi ikke være sammen osv :'( 

men den dag er jeg bange for aldrig kommer :'(!

 hey jeg vil meget gerne være din ven :'D jeg går osse tit og har det sådan xD men hey duh skriver bare til mig hvis duh vil noget mester. 

Har også været der og det stinker og det er ikke særlig sjovt.  Bliv ved med at sige at du er noget for det er du. Så skal det nok blive bedre. La være med at tro på hvis andre siger at du ikke er noget.

jeg har aldrig haft en tæt ven de få venner som jeg havde i barndommen er væk. Jeg fler mig lidt trist at tænke på dette. ved Ikke hvad en ven er ...