Kære Sofie.

Jeg bliver ked af at høre, hvordan du har det. Fordi jeg selv har været så langt ude, og prøve at forsøge selvmord.Jeg har 3 selvmordsforsøg bag mig, og jeg har været indlagt alle gangene.

Du skal ikke ønske dig at komme på sygehuset, for det eneste de gør, er at give dig en modgift og du bliver pumpet ud, hvis du fx havde taget piller. Jeg kom hjem bagefter alle gangene,fordi de ikke havde plads på psykiaterisk afdeling eller hvad det nu hedder. Og det er så svært at starte på sit liv igen, for jeg havde det rigtig dårligt over at jeg ikke var død.

Jeg har været anmeldt, for at prøve og ville forsøge selvmord, og så nogen ting.

Jeg som person kan ikke sige det er forkert, fordi jeg selv har været så langt ude. Men ville råde andre folk til at lade vær, for man kommer ind i en ond cirkel, Det gjorde jeg, for efter 1 forsøg, var jeg jo ikke dø. så kunne jeg ligeså godt prøve en gang til og sådan endte det ind til 3 sidste forsøg inden for et år.

Mit liv er totalt ødelagt, mine levertal er ikke så gode mere. Jeg har svært ved at fortælle andre, om at jeg har prøvet på at begå selvmord, det er en totalt stor hemmelighed blandt mine venner. Fordi jeg er flov over det. Nu har du fået et lille bitte indblik i mit liv, til du kunne se hvad for en ond cirkel jeg har været i.

Derfor er det bedst du tager fat i en voksen, og siger at du har det dårligt, eller du kan fx ringe til livslinien, de er vant til at tale med unge mennesker, om Selvmord.

eller kan du også ringe til børnetelefonen, de er også gode Mandag-Torsdag 12-21 Fredag 12-19.

Eller kan du også bruge chatten her på cyberhus, Mandag-Torsdag 14-19.

Alle de muligheder du har, er der nogen som kun vil hjælpe dig til at få det godt igen, jeg håber det bedste for dig.

Håber at høre fra dig igen :-) Held & lykke.

Smil Fra Felicia.

Tak for svarene. Jeg har lige chattet med en på BørnsVilkår. Det var rart og også rigtig svært fordi jeg kom til at græde rigtig meget fordi vi snakkede om nogle ting der gør meget ondt og snakke om. Jeg kunne godt tænke mig at der var en der kunne holde mig i hånden når jeg græder men det er svært for jeg har ikke lyst til at snakke med nogen IRL (In Real Life) fordi jeg er så flov over mine problemer.

Felicia fik du slet ikke noget hjælp bagefter? Var der ikke nogen der snakkede med dig på hospitalet? Eller holdt dig i hånden?

Jeg har også tit selvmordstanker og tænker på at det kunne være rart at komme på hospitalet og at de måske kan trøste en der fordi det er synd at man er syg og sådan. Det er bare rigtig farligt fordi man kan dø af det, så jeg synes ikke at du skal begå selvmord!!!

Jeg savner også rigtig tit at der er en der kan holde mig i hånden eller holde om mig. Jeg har fundet lidt en løsning, selvom det ikke er helt det samme som at blive rigtig holdt om eller i hånden:

Man sætter sig i sin seng med siden til væggen og dynen rundt om sig og et tørklæde stramt rund om dynen oppe i brysthøjde ca. så sætter man sin pude mod væggen og læner hovedet ind på den få den ikke glider ned. Når man lukker øjnene kan man forestille sig at man sidder og bliver holdt om. Jeg har gjort det rigtig mange gange når jeg er ked af det.

Jeg kender godt det at man sidder og græder mens man chatter og man ville bare ønske at den voksne kunne holde om en og trøste. Jeg synes at det hjælper lidt hvis man skriver at man græder, for det kan godt være rart hvis nogen ved det. Jeg synes at det er lidt svært at skrive det, men man kan lave sådan en smily der græder, så tror jeg godt at de forstår det.

:´(  eller  

Håber at du kan bruge det til noget.

Knus fra Stine

ja det har jeg.. mine forældre er nogen dumme svin!!!

Hej Anonym.

Det er jeg ked af at høre. Hvorfor er de nogen dumme svin, Og hvad er det du siger ja til.

Smil Fra Felicia.

Hej Spørg bare mig, jeg har været der, både med tanker og har prøvet at begå selvmord både for at råbe op om hjælp, og for virkelig at dø.... jeg har været indlagt på hospitalet, og jeg har været indlagt på både åben og lukket psyk, dog af egen vilje.

 Jeg har det meget godt idag og vil gerne hjælpe dem jeg kan, med at forstå og måske komme væk fra de tanker !!!  Og noget i alle skal huske det er at i er ikke alene om jeres tanker der er tusinder af unge og også voksne der har det på samme måde !

Jeg kan fortælle at jeg idag ofte tænker at det vel nok var godt jeg ikke døde, også på de dårlige dage, for der kommer bedre dage, og når man har det slemt kan det næsten kun blive bedre...

Jeg er en skør tøs på 36 år, jeg har desværre ingen børn, men jeg ved hvordan det er at være ung og have problemer. Er der noget nogen vil spørge om, så skriv en linie til mig, så svarer jeg lige så snart jeg ser der er post...

Hilsen Key      ******    bliv her * det er ikke det samme uden dig

Mail.: (mail er slettet af moderator. Det er ikke tilladt at oplyse personlige data i debatforum)

hej

har også haft sådan nogle tanker men tør ikke og tænker på alle dem der vi blive kede af det hvis jeg dør, tænker også tit at hvis det mislykkedes bliver mine forældres tillid nok brugt og jeg må måske ikke gøre noget selv. Min læge har sagt at det er helt normal at havde selvmordstanker i poputeten.

mit råd til dig:

tag en bog og skriv fx Dårlig dag vil ønske at jeg var død, Julie (bare et eks.) skal bare havde skyldfølse (måske noget mere hvis du har brug for det)

DET ER IKKE MENINGEN AT DET SKAL VÆRE EN DAGBOG, bare en slags bog hvor du skriver konkret hvad der er i vejen

håber du kan bruge mit råd

Hejsa, jeg kan godt følge dig/jer i at I bare vil dø. Jeg har tit ligget og tænkt på bare at glide ud af verden, og ligge alt bag mig. Bare forsvinde og komme igen når alt dårligt er ovre, alligevel har jeg aldrig prøvet det. Jeg har en super ven jeg kan tale med om alting! Det er enormt rart at sidde og tale med ham når han holder mig i hænderne og kigger mig dybt ind i øjnene. Vi er ikke kærester, men alligevel føles det lidt som om. Når jeg er færdig med at græde og fortælle om alt dårligt i mit liv giver han mig et dejligt kram man bare ønsker ingen ende har. Det føles som om at alt smerten og alting bare forsvinder når man sidder og snakker om det, og det føles så godt at få lettet sit hjerte for alt dårligt.

 Lige for tiden er det som jeg har mistet appetitten på at leve, fx jeg syntes ikke at maden smager af noget mere, jeg er ligeglad hvad lærene siger til mig, og jeg er tit ligeglad med alt. Jeg har mistet min bedste og eneste veninde for langt tid siden, har ikke rigtig nogle venner, så jeg ligger også i sengen ( ligenu er jeg på efterskole) og tænker på, hvad der er nemmesket. Jeg tænker jeg kan ligeså godt tage livet af mig selv, nu hvor jeg har ingen venner, eller noget famliie, som bekymrer sig, forresten jeg er en dreng på sytten år, og er afhængig af stoffer og alkohol, så er det så egoistisk at tage livet af mig selv, når jeg har det som jeg har det? Har allerde to selvmordsforsøg i bagagen. Kan ikke klare det her mere... 

Det er jeg utrolig ked af at høre. Da jeg var 14-15 forsøgte jeg at begå selvmord 4 gange. Piller, reb osv. Blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Bispebjerg og Glostrup. Jeg blev konstateret med 6 diagnoser , en depression og stress. De hjalp mig (bl.a via medicin). Jeg fik professionel hjælp døgnet rundt, en kontaktperson og en sagsbehandler i min kommune. Udover det gik jeg på deres psykiatriske "skole" hvor alt handlede om snak, velvære, og hjælp til at løse problemer omkring sig. Det kan være mellem dig og fjender - familie, eller bare generel tristhed. Hvis du stadig har det sådan, kan du frivilligt tage alene ud på akutmodtagelsesskadestuen i Glostrup (Nordre ringvej 69, q 63) så indlægger de dig hvis der er behov for det. Du kan også blive kørt derud. Men de tager dig mere alvorligt hvis du kommer alene. Trust me! Ps. Min depression er ikke helt væk. MEN jeg har fået det meget bedre siden da :) mvh en bekymret ...

er jeg den eneste der nogle gange kommer til at hade folk der er tætte på mig uden nogen grund og så bagefter bliver mega ked af det men ikke viser det