nogen der ville forstå mig?

brevkassespørgsmål

nogen der ville forstå mig?

brevkassespørgsmål af
anonym..
13 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

depression går mig mere på for hver dag der går, lysten til at spise bliver mindre og mindre, selvtilliden er i bund, kærlighedslivet er bare noget rod, selvskade bliver mere og mere, jeg får hospitalet og se mere og mere, depressionanfald og angstanfald bliver værre og værre.. lysten til at dø bliver mere, alt bliver værre.. hvorfor er jeg her overhovedet? jeg duer ikke til noget! ingen ville alligevel være veninder med sådan en pige som mig, som kun er alt det dårlige, så hvorfor overhovedet blive ved med at kæmpe? det nytter jo ikke noget! alt er bare så kompliceret.

Svar: 

Kære du.

Du er her, og du dur. Det er tydeligt ud fra det du skriver, at du har det enormt svært, og derfor kan jeg godt forstå, at det er svært for dig at se de gode ting, men du dur til noget. Det gør vi alle, og vi er her alle af en grund, og vi er vigtige. Du er vigtig, og du er ikke alt det dårlige, men lige nu fylder det i din tilværelse. Men husk altid på, at du ikke er din depression, at du ikke er din selvskade, og at du ikke er dine angstanfald. Du er dig, og du er mere end de vanskeligheder, du står overfor lige nu. Så selvfølgelig er der både drenge og piger derude, som vil være lykkelig for at have en veninde som dig. En veninde som forstår det, når livet er svært, og som er stærk nok til at vide at det er okay at spørge efter hjælp, når man har brug for den.

For ud fra de få linjer du har sendt mig her, så er én ting tydelig for mig, og det er at, du kan det, som for mange er noget af det sværeste, nemlig at bede om hjælp. Det kan jeg se ud fra det du fortæller, og jeg kan se det, fordi du har skrevet her. Og det skal ikke undervurderes, for det er vitterligt noget af sværeste at skulle række ud og fortælle nogen, at man har det skidt, men det har du gjort. Det er det sværeste skridt, men du har taget det. Og jeg forstår, at det hele er kompliceret, og at det hele er svært, og at tingene ser meningsløse ud, men det er de ikke, og det bliver bedre. Det kræver nogle gange hårdt arbejde, og det kræver at man er ærlig overfor de mennesker, som vil hjælpe én, men det bliver bedre.

Men nogle gange så har man også øjeblikke, hvor det er rigtigt svært at huske sig selv på de her ting, og når de her øjeblikke kommer, så tror jeg på at noget af det bedste man kan gøre, det er at komme ud med det og få snakket om det. Jeg tænker derfor, at det måske kunne være rigtig godt for dig at komme forbi vores chat og få en snak, når det føles som om, at det hele ramler. Vi har åbent mandag og onsdag fra 14-17 og tirsdag og torsdag fra 18-21, og hvis tankerne melder sig udenfor vores åbningstider, så har Livslinien en telefonrådgivning, som man kan ringe til helt anonymt, som har åbent det meste af døgnet.

For jeg håber, at mit svar kan bekræfte dig i at det nytter noget at kæmpe for at det bliver bedre, og at du har styrken til at komme ud på den anden side. Jeg håber dog også, at mit svar fortæller dig, at det er okay, at tingene nogle gange bliver for meget, og at man har brug for nogle, som gerne vil lytte, for i sådan nogle øjeblikke er der også hjælp at hente.

Mange kærlige tanker fra Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program