Når pædagoger erstatter forældre
Når pædagoger erstatter forældre
Jeg bor på en døgninstitution fordi min mor er psykisk syg og alkoholiker. Jeg har ikke boet her så længe. Min plejefamilie kunne ikke have mig mere fordi plejemoren fik kræft. Jeg har boet på 3 andre institutioner og i 2 andre plejefamilier. Jeg har boet så mange steder fordi min mor har haft det dårligt og så blev jeg anbragt et sted og så fik hun det bedre og så kom jeg hjem igen. Så fik hun det dårligt og så skulle jeg anbringes men der var ikke plas der hvor jeg var sidst eller jeg var for gammel eller noget. Sådan er det bare foresat.
Jeg føler ikke at nogen holder af mig fordi når de har fri eller ferie eller skifter arbejde så glemmer de alt om mig. Min mor holder af mig men jeg ser hende næsten aldrig OG jeg bliver også i tvivl om hun overhovedet holder af mig når hun forsøger at begå selvmord og når hun ikke stopper med at drikke.
Jeg har været vågen hele natten i nat og bare græt og været bange og følt mig SÅ ensom. Der er en pædagog der sover på institutionenen jeg turde ikke vægge hende for jeg vidste ikke hvad hun ville sige og tænke. Jeg siger somregl aldrig til nogen når jeg er ked af det for jeg synes at det er svært med så mange voksne og de forstår ikke noget af sig selv. Man skal forklare dem alt og det er jeg træt af og jeg tør ikke sige noget til dem for jeg er bange for at blive afvist og det er SÅ svært når man siger noget meget privat og de så ikke høre efter. Så vil jeg hellere holde mine tanker for mig selv. Jeg bliver bare mere og mere vred ig iriteret på dem fordi de ikke kan erstatte det jeg har brug for og jeg ved ikke helt hvad det er. Jeg kommer til at afvise dem og virke sur fordi jeg er bange for at de kommer tæt på og så afviser mig eller skifter arbejde.
I mine papir på kommunen som de skal sende fr at finde et nyt sted hvor jeg skal bo (for her er jeg kun akut/midlertidigt) står der at jeg har en tilknøtningsforstyrelse. Jeg har spurgt hvad det er og de svare noget med at min mor ikke har passet på mig og været stabil og set mine behov. Jeg forstår ikke helt og jeg tror ikke på dem. De kan bare ikke li min mor og vil sige grimme ting om hende. Jeg tror at det er de voksne der forstyre mig hvis jeg er forstyret.
Nu har jeg bare rigtig meget hovedpine af at græde hele natten.
Hilsen Stine Stankelben
Kommentarer
Hej Stine.
Jeg er ked af at læse det du skriver, fordi du skal havde det godt. Selvom du ikke bor ved din mor.
Jeg skal lige starte med at sige, at din mor hun elsker dig lige meget hvad. Selvom det måske ikke føles sådan. Men hun holder at dig. Hun har bare svært ved at holde op med at drikke, Det skal lige siges det er en kamp at holde op med at drikke. fordi folk som drikker gør det fordi de er kede af noget så det skal de først havde styr på.
Folk som prøver på at begå selvmord, tænker ikke så langt, at det vil gå udover nogen. De tror bare det er bedst for alle patner. Men jeg er 100% sikker på at hun holder af dig, og elsker dig overalt på jorden.
Ang pædagogerne så er de der for at du skal havde det godt. Og de vil 100 % gerne snakke meed dig, hvis du kom og sagde du var ked af det, de ville ikke afvise dig, fordi de har valgt det job, fordi de godt kan lide at arbejde med Børn/unge. så vil de også gerne hjælpe dem. Og det er også det de er der for. Kun for at hjælpe dig. Så hvis jeg var dig, så ville jeg tage fat i en af pædagogerne og spørge om i ikke lige kunne snakke lidt, du kan måske vise dem det her du har skrevet her inden, også kan i snakke ud fra det, om hvordan du føler det. Husk på at de er der kun for at hjælpe dig, og de kan godt lide deres arbejde.
Eller du kan prøve og gå på chatten, her på cyberhus. I næste uge, og få det talt igennem.
Jeg ønsker dig Held & lykke.
Smil Fra Felicia.
Tak for dit svar Felicia. Jeg kan bare ikke få mig selv til at gå hen og sige noget til en af de voksne. Jeg kunne godt tænke mig hvis de spurgte mig hvordab jeg har det. Så var det nemmere at sige det. Jeg kan simpelthen ikke få mig til selv at gå hen til dem. Men nogengange hvis de spørger så siger jeg at jeg har det fint, men det er ikke rigtigt, jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan sige det. Jeg synes at det er flovt hvis de ser mig græde. Men jeg vil egentligt gerne have at de ser det.
Jeg ved godt det svært Stine . Kunne du fx ikke skrive et brev, og skrive at du godt kunne tænke dig at snakke med en at pædgogerne. Fordi du har det lidt dårligt. så kunne du fx lægge det et sted, hvor de ser det. Så kommer de hen til dig. Og så spørg de sikkert hvordan du har det :-). Så kan du jo fortælle hvordan du har det. Stine husk at du skal ikke være flov, for der er ikke noget at være flov over, for alle har det dårligt en gang imellem og det er der ikke noget galt i, husk at de voksne er der kun for din skyld :-)
Smil Fra Felicia.
Min kontaktperson har været i dagvagt idag og hende kan jeg ikke li at snakke med. Hvis hun er her SKAL jeg vælge at snakke med hende. Så jeg ventede til aftenvagterne kom og så her lidt over kl. 16 tog jeg mod til mig og gik hen og sagde til en pædagog at jeg gerne ville snakke med hende:
Stine: Har du tid til at snakke?
Pædagog: Ja, jeg kommer ned til dig om ½ time.
(1 hel time senere)
Pædagog: Du ville gerne snakke?
Stine: Ja
Pædagog: Hvad vil du gerne snakke om?
Stine: Det ved jeg ikke...
Pædagog: Ja så er det jo ikke så let at snakke. Du er nød til at sige hvad du vil snakke om ellers har jeg altså andre ting at tage mig til.
Stine: Jeg har det ikke så godt...
Pædagog: Hvordan har du det ikke godt?
Stine: Jeg er ked af det
Pædagog: Hvad er du ked af?
Stine: At jeg ikke ved hvor jeg skal flytte hen og jeg kan ikke sove om natten...
Pædagog: Har du snakket med din kontaktperson om det?
Stine: Nej...
Pædagog: Hun kommer imorgen så synes jeg at du skal snakke med hende...
(Pædagogen går hen mod døren)
Stine: Vil du ikke blive her?
Pædagog: Stine jeg kan ikke sidde herinde hele aftenen. Jeg synes at du skal komme lidt ud fra dit værelse så du kan tænke på noget andet. (går ud af døren)
------------
Jeg begyndte at græde da hun gik. Jeg har været ked af det hele dagen og sådan små-grædt lidt meget af tiden. Men da hun gik brød jeg fuldstændig sammen og græd voldsomt. Nærmest hulkede som et lille barn. En af de andre der bor her (en pige på 16 år) hørte mig og kom ind til mig. Hun spurgte om hun skulle hente pædagogen men jeg sagde at hun ikke ville snakke med mig. Hun spurgte om jeg havde spurgt hende og jeg sagde at det havde jeg gjort. Så gik hun ud og lidt efter kunne jeg høre at hun var oppe at skændes med pædagogen.
Så kom pædagogen ind til mig og skælte ud over at jeg havde sagt at hun ikke ville snakke med mig for hun havde jo været inde og snakke med mig. Jeg kunne slet ikke svare hende fordi jeg græd så meget. Hun gik igen og nu sidder jeg bare og græder og føler mig helt alene i verden og at ingen vil snakke med mig og ingen kan li mig. Jeg hader migselv fordi jeg gjorde pædagogen sur nu siger hun sikkert en masse dårlige ting om mig til de andre voksne og så kommer de allesammen til at hade mig.
Stine Stankelben
Hej Stine
Jeg synes det er rigtig godt at du har prøvet at snakke med de voksne, selv om du synes det er rigtig svært.
Jeg kan godt forstå at du er rigtig ked af hvordan din snak med pædagogen udviklede sig, men det er vigtigt at du ikke giver op.
Måske kunne du prøve at vise de voksne der hvor du bor, den her tråd i debatten. Her har du været super god til at sætte ord på dine tanker og beskrive hvad det er der fylder indeni dig. Hvis de voksne fik mulighed for at læse det, kunne det måske hjælpe dem til bedre at forstå hvordan du har det, og hvordan de kan hjælpe dig på den bedste måde.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Jeg tror at de voksne bliver sure hvis de læser hvad jeg har skrevet.
Hilsen Stine
Hej
Jeg er ked af at læse den oplevelse, men du skal ikke opgive, synes at du skal tage fat i din kontaktperson, og snakke med hende om det. For hun har lige meget hvad pligt til at hjælpe dig. Selvom du ikke bryder dig om hende, kan du give hende en chance. Jeg synes det var en god ide, hvis du printer det ud, du har skrevet her. Så give hende det. For så ville hun forstå det meget bedre og i kan snakke ud fra det. For så er du fri for at fortælle det forfra.
Håber det bedste for at du for det bedre.
Smil Fra Felicia.
Jeg har ikke lyst til at snakke med hende om det, for hun taler til mig som om jeg er et lille barn og kalder mig 'Lille Stine-mus' og 'Lille ven'.
Hun tror ikke at jeg forstår noget og hun griner af det jeg siger og gentager det og siger at det er sødt. Det er udmygende. Hun tager mig slet ikke alvorligt og taler ned til mig.
Men tak for rådet Felicia. Det er rigtig sødt af dig. Pas godt på digselv også.
Stine
Stine, du kunne jo også bare sige det til en anden pædagog, du er syg. Hvis det her. Det kan jo godt være alle sammen ikke er dumme jo, bare fordi du har en dårlig oplevelse med den ene, kan der være en sød en. Ville bare så gerne havde at du fik det godt, det fortjener du så meget stine.
Smil Fra Felicia.
De siger at jeg SKAL snakke med min kontaktperson. Det sagde hende jeg prøvede at snakke med igår jo også. Jeg kan ikke klare flere afvisninger. Jeg får så ondt i hovedet af at græde,
Søde Stine, kan godt forstå dine tanker, jeg synes du skal prøve og logge på chatten i morgen, og spørge om de ikke har nogen forslg til hvad du kan gøre. :-)
Smil Fra Felicia.
Jeg prøver at se om jeg kan logge på. Der er lidt svært nogengange.
Stine Stankelben
Jeg hader når man har siddet og kigget på skiltet hvor der står OPTAGET og så endelig står det ÅBEN og man skynder sig at klikke på det men inden ens computer når at få den der firkant frem som man skal skrive i så står der optaget igen. Ved godt at der ikke er noget at gøre ved det. Havde bare brug for at skrive det. Undskyld!
Hej stine. jeg syntes pædago'en er vildt unfair, og jeg syntes egentlig at selvom det kan være svært så bare sig hvad du føler, ud med det! du kommer ikke i børnefængsel . ellers så prøv være klar til at chatten åbner 5 minutter før så du er sikker på du kommer igennem! ellers gå ind på bornechatten.dk der kan du også være heldig ! kram fra mig
Tilføj kommentar