Det er stærkt af dig at dele dit liv med os, tak.

Jeg ved ikke, om du vil have mit råd, men jeg går ud fra at du har en fast psykiater.. jeg synes, at uanset hvad der sker og hvordan du har det, altid fortæl ham/hende sandheden! Altid. Jeg har haft venner, som i dag er taknemmelige for, at de ikke havde lov til at forlade livet. De kunne ikke have det bedre.

Og det lyder virkelig som om, at du ikke ønsker at få det bedre, og det er også okay, men for dit eget bedste, skulle du måske prøve at kæmpe videre. Og du spørger også hvorfor man er til fare for sig selv, hvis man prøver at begå selvmord: Det er fordi, at i de fleste tilfælde, så er man sådan set ikke sig selv, når man prøver noget så drastisk.

Jeg synes, at du skal snakke med nogle, som sidder i din situation. Der må være en form for møder i nærheden af hvor du bor, du kan eventuelt snakke med din psykiater om det.

Forbliv stærk, ikke giv op endnu, min ven.

Da jeg var 14 år gammel var jeg rigtig ked af det og skadede migselv og jeg troede aldrig jeg nogensinde ville få et godt liv hvor jeg ville være glad.jeg var bange for fremtiden. Du er stadig ung og mange gode ting kan stadig ske dig. noget du kan overveje er at ændre dine hverdags mønstre fuldstendig. jeg fik det meget bedre da jeg kom på efterskole der skete hele tiden så mange nye ting og så mange nye mennesker fik mig til at glemme min frygt. de første par måneder jeg kom hjem i weekenderne var tingende det samme og jeg fik det dårligt igen og på den her måde blev efterskolen et frirum hvor jeg kunne slappe af og ikke leve med den frygt jeg havde derhjemme. Da jeg stoppede på efterskolen var jeg bange for at jeg ville falde tilbage i mit hul igen men det gjorde jeg ikke. jeg lærte at det er okay at livet ikke er perfekt og hårdt men at der også er mange smukke ting i det. man lever kun en gang og man skal bare huske og leve det fordi selvom det har sine nedture, og nedturene nogle gange ser ud til at være større end opturene vil det en skønne dag vende. selvmord ville simpelhen være et stort tab af et smukt ungt liv der fortjener så mange flere år!
jeg håber du en dag finder ro i dig selv og lærer at værdsætte livet for jeg lover dig det vil komme en dag!!!
jeg ved der findes en efterskole for mennesker med specielle behov og de kan sikkert hjælpe dig med din sygdom <3 jeg håber min historie måske kunne give dig mod til at prøve at leve :)

Der er altså et lys for enden af tunnelen selvom det kan være svært at se. Tro mig. Jeg har selv været der. Giv livet en chance. Please.

Da jeg var 12 fik jeg diagnosen "svær depression" og blev stærkt medicinere for det. Jeg har efterfølgende været indlagt på psykiatrisk afdeling, og har følt smerte stærkere end hvad mange ved.En ting der fornyligt er gået op for mig er, at jeg et eller andet sted ikke ville hjælpes. Forstået på den måde, at jeg har grædt mig selv i søvn til bønnen om at føle glæde. Men jeg holdte et eller andet sted, fast i smerten, med stærkt greb. Man har hørt de mange råd om at man skal elske sig selv, og minde sig selv på det dagligt, foran spejlet. Men problemet er bare, ord er blot en lyd uden mening, før du giver det mening. Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp. Men jeg begyndte med tiden, at eksperimentere med hvad jeg kunne ændre i mit liv til det bedre? Hvad havde jeg at tabe? Og en ting der hjælper for mig er perspektiv. At ende ens liv er altid muligt. Når du er 15 og når du er 40? Og der er et eller andet sted ikke nogen der kan stoppe dig. Men det at lære af ens smerte, lade det være okay at føle den. Men bevis overfor dig selv at du kan stå imod den og være stærk. Husk at leve for dig. Som sagt er det altid muligt at tage sit liv. Men det er ikke muligt, at gøre det om. efter det, har du aldrig muligheden for at lære dig selv at kende, at udvikle dig og i sidste ende føle den glæde ved at det det lykkedes dig. Vi dør alle på et tidspunkt naturligt, så hvorfor ikke tage den tid vi har til at prøve på et bedre liv? Du skal nok få din ro :) -. Undskyld for det lange oplæg (:. Håber det hjalp en smule. Kh M.A