Kære Dig. 

Først og fremmest super godt, at du skriver herind! og selvfølgelig spilder du på ingen måder nogens tid. Alle mennesker har ret til hjælp, og det er lige præcis derfor Cyberhus findes. Mange unge kæmper med et lavt selvværd, som gør, at de får triste tanker og følelser, om hvorvidt de er noget værd, så derfor vil der helt sikkert sidde nogen unge derude, der kan genkende dine tanker og oplevelser. Når man får sådan nogen dumme tanker om sig selv, og endda begynder at tro på de her tanker og forestillinger, så sker der ofte det, at vi mennesker bliver vildt usikre på os selv og derfor ikke kigger folk i øjnene, og måske bryder vi os slet ikke om at tale med andre. Tankerne påvirker også vores adfærd, og derfor kan man desværre komme til at gøre dumme ting mod sig selv, som det du beskriver med at cutte. Og når du skærer i dig selv, så kommer der automatisk flere dumme tanker, så det er en rigtig ond spiral at komme ind i. Men kære dig -  jeg kan lynhurtigt gatantere dig for, at du er god nok præcis, som du er, og det er jeg ikke spor i tvivl om. Jeg forstår godt, at du har brug for hjælp, for selvfølgelig skal du ikke gå med de dumme tanker selv, og du skal have hjælp til at få stoppet cutteriet.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, om du mon har en forælder, som du kan betro dig til, fordi du skriver, at du faktisk har det okay derhjemme. Din mor eller far kan måske hjælpe dig med at vende tankerne lidt, og få den rette hjælp. Hvis du tænker, at det ikke er en mulighed, så vil jeg anbefale dig at gå til læge, for de skal hjælpe dig med at få den rette hjælp. Det kan for eksempel være nogen samtaler med lægen (Hvis du er glad for ham/hende), samtaler med en psykolog eller måske et forløb målrettet unge med selvskadende adfærd. Rundt i landet findes der også en række frivillige organisationer, som er mega gode til at hjælpe unge, som har selvmordstanker. Hvis du ringer eller skriver til Livslinien, så vil de helt sikkert rådgive dig godt, så du kan få den rette hjælp. Jeg vil også gerne give dig et link til LMSOS, som er en forening, der kan hjælpe dig på vej til at slippe cutteriet. Jeg synes, at det er så sejt af dig, at du tager dig selv serisøt - stor ros for det. Det er netop denne spirende respekt for dig selv, som du virkelig skal have til at vokse! Jeg håber, at du vil gå videre med nogen af de muligheder, som jeg har skrevet, så du kan få det bedre. 

Da jeg læste dit brev, synes jeg det var dejligt at høre, at der var tre elever på skolen, som du godt kan lide at snakke med. Det er bestemt ikke altid, at man svinger med dem i ens klasse, og på den måde kan man sige, at  det er lidt træls, at vi ofte går i de samme klasser rigtig længe. Heldigvis er det ikke mængden af venner, der er vigtig - det vigtige er hvordan den/dem man har er. Hvis du føler dig meget tryg ved en eller flere af de tre venner, så kunne det måske også hjælpe dig, at snakke med dem om det. Tit når man har det skidt, så er det svært at have overskud til at skabe/holde venskaber, så det er virkelig godt gået, at du faktisk formår at holde tre venskaber kørende. 

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at intet her i livet varer ved, og derfor varer den smerte, som du er i lige nu heller ikke ved! Din hverdag og dit liv vil blive lyst igen, men ofte skal vi turde at være tålmodige. Og du havde modet til at skrive heirnde, så jeg er overbevist om, at du også har modet til at tage næste skridt med kontakt til forældre, læge eller ét af rådgivningscentrene. 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og skriv endelig igen hvis du har brug for det. 

Alt det bedste 

Mette