Jeg ved ikke om jeg skriver det her det rigtige sted, men har brug for at få tømt ud og få delt mine tanker uanset hvad resultatet bliver. Føler mig som en fange i det fængsel mit liv er blevet til. Jeg plejede engang at være en forholdsvis populær person, har aldrig haft problemer med at få venner og have nogen at snakke med. Men nu, mange år senere sidder jeg helt alene. Valgte en forkert vej i livet som de fleste af mine daværende venner ikke kunne acceptere. En vej som i sidste ende gjorde at jeg nu sidder med et hashmisbrug, socialangst, konstante selvmordstanker og ingen venner. De sidste venner jeg har haft som blev trods de dumme valg jeg traf i fortiden, har nu en efter en droppet mig efter de fandt ud af hvor skidt jeg egentlig havde/har det. Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Sidder som 23årig og har fuldstændig mistet lysten til livet. Føler at jeg har malet mig ind i et hjørne jeg ikke kan komme ud af igen. Jeg har mistet alle mine venner og uden nogle nye kommer jeg højst sandsynlig ikke til at klare mig til at blive 24, har brug for menneskelig kontakt. Men på grund af min socialangst kan jeg ikke komme ud i verdenen og starte forfra. Er bare blevet en tilskuer nu der ser på hvordan andre udnytter de muligheder i livet som jeg ikke har mere. Uddannelse, kærlighed, venskaber. Og jo længere tid jeg går sådan her helt alene, jo mindre bliver chancen for at jeg nogensinde kan få genoprettet mit liv. Hvad gør jeg?