Hej.

Jeg er en pige på 20 år.

Jeg går i noget tilbud fra kommunen, efter jeg måtte droppe ud af sosu da jeg gik ned med en depression.

Jeg går nu på dette tilbud for psykisk sårbar unge og voksne.

Jeg startet i tilbudet sidst i oktober og har fået der frem til nu

Jeg har den her lærer på 35.

Vi har en underlig relation , som jeg har svært ved at forholde mig til.

Jeg har en del psykiske problemer som han har hjulpet mig med, og det helt fint det slet ikke det.

Problemet er det seneste stykke tid synes jeg han er gået langt over mine grænser.

Han for det første bruger meget tid på mig ifht til andre elever, hvilket jeg har skyldfølelse over. Og så er han sådan en der godt kan lide at lave sjov, han laver tit sjov med os der går der, men mest med mig.

Han har flere gange for sjovt givet mig en lammer, men også fægtede med en kniv hvilket er langt over min grænse.

Når vi taler alene er han en helt anden, og skal hele tiden ae mig på skulderen eller tage fat i min arm, han har gjort det foran de andre før, og de er begyndt at lægge mærke til det.

Han sidder og bagtaler de andre når han er sammen med mig, og roser mig på bekostning af andre. Han udstiller mig foran alle de andre negativt når de er der, og når vi er alene siger han en masse søde ting til mig .

Jeg lider af angst, ADHD og tilknytningsforstyrrelse hvilket gør det ubeskrivelig svært at forholde sig til lige præcis denne situation med ham

Jeg er enormt forvirret, og har ikke talt med andre om det en hende min veninde som jeg går med, og som også har ham som lærer.

Jeg troede det var mig der måske overtolkede ting for det kan jeg nemt komme til, men i denne situation er der flere af mine venner der går der som har konfronteret mig med det her og det har fået mig til at tænke meget over det . De siger det er tydeligt at han er meget efter mig ifht til de andre elever, men på en måde der er over grænsen .

Jeg har ingen kontakt med min familie af personlige årsager og derfor har han været der meget for mig.

Jeg har haft svært ved at tale med ham på det sidste og er normalt ikke den aggressive type men hver gang han taler til mig går jeg i forsvars position og jeg føler jeg er ved at eksplodere af vrede og frustration indeni og får en trang til at kaste med ting osv.

Når man prøver at konfronterer ham lukker han af og begynder nærmest at kører personligt på en eller prøve at undgå at tage ansvar

Jeg kan mærke det påvirker mig meget, og jeg har mistet motivationen til mange ting efter alt dette.

Jeg er blevet så usikker.

Jeg har virkelig brug for et råd , da jeg gerne vil der skal gøres et eller andet hurtigst muligt.

Skal jeg tale med en anden lærer om det
Prøve og tale med ham om det
Eller ignorer det og så bare stoppe de private samtaler vi har, for det er jeg begyndt med da jeg er utryg ved at være alene med ham.

Jeg kan ikke bare stoppe på det tilbud, da jeg ikke er psykisk klar til at begynde uddannelse eller praktik endnu og at han blandt andet også er min kontaktperson og alt skal gå igennem ham og kommunen før beslutninger som dem træffes.

Håber virkelig på at få et godt råd til hvad jeg kan gøre. For jeg føler mig så magtesløs

Hilsen hende den forvirrede