Hejsa derude :)

Det her er første gang jeg faktisk åbner op, så håber i vil bære over med mig :)

Jeg er en dreng på 17 år som har været udsat for stort set alt man kan forestille sig, som f.eks overfald, ulykker med dødsofre, mobning, og meget andet.

Problemet er, at jeg efterhånden er blevet så dårlig til at vise følelser at jeg ubevidst beskytter mig selv ved at smile. Min psykolog prøver at hjælpe mig af med det, og har meget svært ved at stole på folk..

Min mor og far skred sådan set fra mig fra et år siden, i det her år er 2 af mine venner døde af en ulykke. Stort set fra da jeg var lille har min far aldrig været der for mig, og tog til Tyskland hver uge i 5 dage.

Jeg elsker min far men vi skændes rigtig meget, og det udvikler sig også tit fordi jeg er meget stædig, og det samme er min far, så vi truer hinanden nogle gange. - Det har dog kun resulteret i at jeg slog ham og skubbede ham ind i en reol én gang.

Jeg hader virkelig hele min fars familie, og så snart jeg bliver 18 dropper jeg hele kontakten med dem, da jeg har min mors side af familien.. Men i år fik min mormor konstateret kræft, og hun dør sikkert inden året er omme, så jeg ved ikke rigtig hvem jeg har tilbage af min familie. Min mormor og min mor er faktisk de eneste jeg rigtig holder af, da jeg også hader mine søstre..

Jeg ved ikke hvorfor men jeg er meget dårlig til at vise følelser over for andre, og endna også over for mig selv, så jeg bliver meget forbløffet og glad hvis jeg rent faktisk græder.. Det er dog næsten over et år siden jeg sidst har grædt, og min psykolog er bekymret for mig..

Har i nogle ideér til at hjælpe mig med at stole på folk? De eneste jeg snakker om hvordan jeg har det er mine 2 venner, men de har også store problemer derhjemme, så vil helst ikke lægge noget ekstra på dem.

- Hilsen anonym :)