Ensomhed
brevkassespørgsmål
Ensomhed
Hej hos cyberhus.
Jeg føler mig så ensom, at jeg ikke længere ved hvad jeg skal gøre.
Jeg går på gymnasiet, men har det rigtig svært. I frikvarterene sidder jeg alene. Jeg sidder bare på computeren eller sidder og spiser min madpakke, fordi jeg ikke har nogle at være sammen med. Hver dag når jeg kommer hjem fra skole, har jeg ingen at være sammen med. Det er aller værst i weekenderne, hvor jeg skal få tiden til at gå. Jeg synes det er så svært at få nogle venner. Lige her i gymnasietiden synes jeg alt handler om fester. Alle tager i byen i weekenerne, drikker sig mega fulde, ryger og opfører sig fuldstændig latterligt, synes jeg selv. Jeg synes det er så hårdt at føle sig udenfor. jeg går rigtig meget op i sundhed, at spise sundt og passe på min krop osv. Jeg har ikke lyst til alt det. Jeg har prøvet at tage med til fester, fordi jeg så gerne vil være social og få nogle venner. Men når jeg drikker alkohol, i modsætning til andre der får det sjovt og bliver glade, så bliver jeg enormt ked af det og får hver gang lyst til at forsvine og bare græde. Jeg har også svært ved at tage til festerne, at stå og danse og føle at alle kigger på mig. Jeg får tit at vide at jeg skal leve livet lidt og ikke være så nederen. Men det kan simpelthen ikke passe, at den eneste måde man kan være social på og få venner på er ved at tage i byen og drikke sig fuld hver weekend. Jeg ville ønske jeg bare kunne få nogle veninder som jeg kunne sidde med en fredag aften, lave noget lækker mad, se gode film, snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg føler at det eneste folk går op i, er fester. Det er hårdt at være alene hver weekend og se alle de poplære som poster billeder i deres flotte tøj og skriver om hvor vilde deres aftener var.
Jeg er rigtig ked af, at have følelsen af, at man ikke er en del af noget. Jeg har heller ingen tætte venner. Jeg vil så gerne have, at der var nogle jeg kunne dele mine tanker og følelser med. Rigtig så synes jeg slet ikke jeg har nogle venner overhovedet. Det gør så ondt. Fordi jeg er en person der ikke kan lide at være alene. Jeg vil gerne være social. Jeg har en rigtig dejlig kæreste, men han er også den eneste jeg er sammen med. Det går meget ud over vores forhold, at jeg føler mig så ensom. Han er rigtig populær og har mange venner. Han er selv i byen hver weekend næsten og er sammen med sine kammerater de fleste hverdags aftener, går til fodbold osv. Jeg bliver rigtig ked af det, hver gang enten ham eller jeg tager hjem fra hinanden, fordi jeg ved at jeg så igen skal være alene. Jeg synes selv jeg har gjort virkelig meget for at være social. Jeg sagde til mig fra starten af, at jeg også selv skulle gøre en indsats og føler virkelig jeg har prøvet. Jeg har prøvet at spørge ind til folk og virke interesseret. Og meldt mig ind i elevrådet osv. Jeg har det fint nok i min klasse, og kan også godt snakke med dem nårj eg er der og i gruppearbejde osv. Men jeg føler stadig ikke, at jeg har nogle venner.
Da jeg gik i folkeskolen, var jeg virkelig populær. Ikke for at lyde selvoptaget men jeg havde SÅ mange venner. Jeg bor i en lille by, og jeg kunne næsten ikke gå nede i byen uden jeg mødte nogle jeg kendte hele tiden. Jeg havde en aftale hver eneste dag med at være sammen med nogle. Jeg tog så på efterskole, og jeg mistede hurtigt kontakten med alle. Jeg levede i min egen lille bobbel på efterskolen. Jeg havde et super godt år. Da jeg stoppede, mistede jeg også hurtigt kontakten der. Vi boede langt væk fra hinanden og når efterskolen ikke var der, var det ikke så mange ting at snakke om, fordi man var kommet nye steder hen. Så da jeg startede i gymnasiet, var det med ingen venner. Og de er heller ikke rigtigt kommet siden. Den værste følelse er, at jeg har HAR haft mange venner. Ikke fordi min behov er at have mange venner. Jeg vil langt hellere bare have 1 eller 2, rigtig gode tætte venner. Men det har jeg heller ikke. Når jeg skal ligge mig til at sove om aften, græder jeg hver nat. Jeg føler mig virkelig så ensomt det gør ondt. Det er ikke sjovt ikke at have nogle at snakke med. Dele sine glæder eller sorger med. Jeg har selvfølgelig min kæreste og min familie, men de er heller ikke alt. De har også deres. Og jeg har virkelig brug for at have nogle venner. Jeg ved ikke hvorfor det er så svært for mig at få nogle venner, for jeg føler virkelig jeg kæmper for at få dem. Jeg er en pige som er god mod andre, ærlighed, har humor og er sød. Når jeg tænker på mig, synes jeg jo selv jeg er en som jeg godt gad at være venner med. Og jeg kan ikke forstå, hvorfor der simpelthen ikke er nogle som gider at være venner med mig. Der er jo heller aldrig nogen, som viser interesse for mig eller spørger mig.
Synes jo længere tid jeg føler mig ensom, jo værre bliver det. Min selvværd bliver lavere og lavere. Jeg begynder at finde på ting og grunde til at folk ikke kan lide mig og ikke vil være venner med mig. Og faktisk får det dårligere med mig selv. Jeg kan også mærke at jeg begynder at opbygge en lille smule angst. Jeg har svært ved at være i samme rum som rigtig mange på en gang. Jeg er så bange for at gøre noget forkert eller sige noget forkert. Noget som skulle gøre, at andre ikke ville bryde sig om mig. Det hele er bare svært og jeg er rigtig ked af det. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg har mistet lysten til at stå op hver dag.
Håber i kan hjælpe mig.
Knus M.
Svar:
Kære du
Det lyder til at du har det meget svært i forhold til at du er startet på gymnasiet og du føler at du slet ikke har nogen venner ud over din kæreste og familie. Det er selvfølgelig trist og ikke noget nogen som helst studerende ønsker, har forhåbninger og har forventninger om når de starter på gymnasiet. Oftest ser man frem til at starte på gymnasiet af spænding og nysgerrighed og man kan nærmest ikke vente til at komme ud af folkeskolen og komme i de voksnes rækker og få nye venner. I dit tilfælde virker det som om at du ikke havde nogen som helst ide om at det ville gå sådan som du beskriver det. Og det er forståeligt fordi man kan ikke planlægge det sociale og hvor mange venner man skal have når man starter på gymnasiet. Det er noget der kommer naturligt og efterhånden som tiden går og man kender omgivelserne, lærerne, hele systemet og kulturen og de "uskrevne" regler på den pågældende gymnasie. Kulturen i gymnasiet er forskellig fra gymnasie til gymnasie og det virker til at sociale arrangementer som fester fylder rigtig meget på det gymnasie du går på. Det er heller ikke noget overraskende og noget nyt fordi det som sagt oftest er i gymnasiet man både har alderen, mulighederne og tilladelse til at feste, drikke og være social aktiv end i forhold til at gå på folkeskolen hvor der er mere fokus på leg, spil, musik og sociale arrangementer hvor lærerne også kan være til stede. Dette fortæller også noget om overgangen fra det at gå fra folkeskole/efterskole til at gå på gymnasiet. Reglerne og kulturen ændrer sig og er anderledes i gymnasiet end i folkeskolen/efterskole.
Du skal ikke være for hård ved dig selv fordi det er svært at tilpasse sig den nye kultur på et gymnasie og regler for social samvær. Det kræver oftest meget tid at tilpasse sig og knække koden og komme ind i de forskellige grupper der også let kan opstå på et gymnasie. Ofest samler folk sig i grupper hvor de har fælles interesser og fælles arrangementer som de planlægger og ritualer i forhold til at feste mindst en gang om ugen og drikke sig fuld og tage til byen. Det behøver du ikke nødvendigvis synes og gå ind til. Du har en anden ide om at være social og at hygge og det er også i orden. Der står ingen steder at man skal feste og drikke sig fuld hver weekend og ikke lave andet. Hvis du ikke føler at du vil det, så er det også godt at du heller ikke tager med. Det er vigtigt at du føler dig tryg uanset hvem og hvad du laver. Og det virker for mig som om at fester, drikke sig fuld hver weekend ikke er din ultimative måde at hygge på men nærmere sådan noget som at se film, holde aftener hvor man snakker og hygger og høre musik.
Du skriver at du har det fint i din klasse og er medlem af elevrådet men stadig ikke har formået at skabe nogle faste kontakter med personer du kan mødes med og lave aftaler med. Det er også okay og det er noget der tager tid. Jeg synes du skal give det lidt tid. Som tidligere nævnt, er der forskel på at gå på folkeskole/efterskole også det at starte på et gymnasie. Tag et skridt af gangen og det virker til at du er kommet godt ind i systemet og er blevet taget godt imod når du skriver at du har det fint i klassen og er med når der er gruppearbejde og du har haft lyst og tid til at melde dig ind i elevrådet. Det er alle sammen nogle tegn på at du er kommet godt igang med at tilpasse dig i klassen og måske også skolen når du nu er medlem af elevrådet hvor du møder nogle nye personer fra de andre klasser. Det er bare et spørgsmål om tid før du kommer mere og mere på talefod med dem du allerede har lavet gruppearbejde med og har snakket med og måske også nogle fra elevrådet.
Apropo elevrådet, har du så overvejet at fremlægge nogle forslag til møderne omkring sociale arrangementer for skolens studerende? Du er ikke med når der er fester men det betyder ikke at der ikke er andre der har det på samme måde som dig. Og måske er der brug for at der bliver arrangeret nogle begivenheder for dem der er interesserede i forhold til fx at tage til biografen, tivoli eller hvor i skiftes til at tage hjem hos en og spise middag. Efter middagen kan i spille spil, høre musik og snakke om skolen og andre ting. Som elevrådsmedlem har du de fordele at fremsætte ideer til skolens sociale system og arrangementer og forslag der kan forbedre det sociale samvær i klasserne.
Og så synes jeg du skal se det som en positiv ting at du har mulighed for at være sammen med din kæreste og familie. Det er også et kæmpe plus fordi du stadig har din kæreste som du kan tale med når det går dårligt og du føler dig ensom. På den måde er du ikke helt alene med dine tanker. Jeg synes du skal holde fast i at planlægge og arrangerer hyggelige aftener hvor du er sammen med din familie og andre gange hvor du er sammen med din kæreste. Det giver også rigtig meget tilbage. De kan selvfølgelig ikke tage den plads en ven/veninde har men de har deres plads og de spiller fortsat en vigtig rolle i dit liv, både her og nu og i fremtiden som en vigtig støtte.
Hvis du har mod på at møde nye mennsker udenfor gymnasiet vil anbefale dig at gå ind på Ensom Ung som du finder her. Det er et forum for unge som føler at ensomhed er blevet en for stor del af hverdagen. Det er ganske almindelige unge ligesom dig der ønsker at finde nye venner og øge deres netværk, hvor der er mulighed for at deltage i forskellige arrangementer og bare være social. Du har også mulighed for at chatte med nogle af de frivillige omkring de tanker og følelser du går rundt med.
Du kan også besøge Ventilen som ligner Ensom Ung hvor der er arrangeret nogle mødersteder hvor man kan møde de frivillige være sammen med andre personer der også døjer med ensomhed som dig i alderen 15-25 år. Den finder du finder her.
Held og lykke med hele det hele.
Kærlige hilsen
Lima
Relateret indhold
Gravid?
Er en pige på 15, snart 16.
Sagen er den, at jeg i går, fredag, havde sex for første gang. Det var med en dreng jeg kun lige havde mødt, og vi var begge fylde. Mit problem er, at vi ikke brugte kondom. Ingen af os kan direkte huske om han kom i mig, men som vi begge synes vi husker det,...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
