Ja, jeg synes lige jeg ville sige det. Og nævne det. Og hvis jeg kunne, ville jeg dræbe det. Jeg er så træt af det.

Hvergang folk de nævner det, så får jeg sådan et stik i hjertet. Ja, det sker jo ofte når der er noget man kan li', men i denne her sammenhæng, er det had. For jeg hader den!!!

Det hænger jo nok sammen med, at jeg aldrig rigtigt har oplevet den. Kun én gang. Det var i 3. klasse.

Ja, bevars, jeg var måske nok lille. Men jeg var på toppen! INGEN kunne stoppe mig. Jeg kunne stille mig op imod Gud og hver mand. Men se, det var jo DEN gang. Og der tænkte man jo ikke rigtigt så meget over det. Det gør jeg nu. Og jeg er jo ikke lige frem blevet kønnere med årende. Det er nu, hvor folk får kærester. Jeg høre tit vennerne sige, at pigerne kigger efter dem. Jeg er da glad på deres vegne, for det er da altid godt at få lidt opmærksomhed fra tøserne. Men jeg får ikke noget!!!!

Jeg er der bare. Jeg har heller aldrig haft et specielt godt forhold til piger. Jeg prøver altid at være sjov overfor dem, for så dækker jeg sådan over mig selv. Eller også så siger jeg slet ikke noget. For på den måde, så undgår jeg ikke at lave en fejl.

Jeg prøvede så at blive forelsket for et år siden. Det er en længere historie, og det endte med at jeg blev afvist på den groveste måde.

Jo, der er nok nogle som har prøvet værre, men når jeg nu har det svært nok i forvejen med piger, jamen så skulle hun da lige være en bitch, og lige få mig et trin mere NED af stigen, istedet for op.

Tak fordi du ville læse det. Det lettede.