jeg vil videre..

forumspørgsmål

jeg vil videre..

forumspørgsmål af
C.M
Oprettet 11 år 8 måneder siden

 Hej allesammen. 

Det er nu ved at være et godt stykke tid siden jeg mistede min kæreste. Efterfølgende har jeg set andre fyre, men de ender med at sige at de ikke ønsker et forhold efter et godt stykke tid. En jeg har holdt kontakt med længe nu, og som er en ven indtil videre, er jeg blevet helt utrolig vild med, der er bare det problem at han har en kæreste. Jeg ved til gengæld at han har været den kæreste utro, for det var desværre med mig. Jeg har det rigtig dårligt nu men jeg ved at jeg ikke kan glemme de følelser jeg har til ham. 
Jeg har endnu et problem, og det er at efter jeg og min eks gik fra hinanden, der har jeg ikke kunne være alene, eller bare være mig selv uden at have en fyr at flirte med. Jeg føler mig alene, og jeg græder de dage hvor jeg intet har at lave. Jeg kan kun have mine tanker på noget andet hvis jeg har en at flirte med som sagt. Jeg vil gerne kunne leve et liv, uden at gå rundt og græde konstant, og ikke være forelsket i en fyr jeg ved ikke har lagt sit hjerte hos mig. 

Hjælp mig med at komme videre, for lige nu ser jeg den eneste udvej som er at forlade verden.. Jeg har brug for hjælp!!!

Kommentarer

Kære C.M.

Jeg er ked af at høre at du har de så svært lige nu. Det er hårdt at være forelsket i en fyr, som ikke gengælder de samme følelser. Jeg synes det er rigtig flot at du fortæller om det her på Cyberhus, det kan være svært, men det er vigtigt at snakke om sine følelser. Jeg synes du skal prøve at finde nogle du kan snakke med om det her, fx en veninde, en forælde, en lærer eller måske kan du chatte med os her på Cyberhus. Vi vil meget gerne snakke med dig. www.livslinien.dk har både en telefonrådgivning og en chat. De er gode at snakke med hvis man har rigtig svært ved at være glad og måske ikke har så meget livsmod.

Jeg håber det bedste for dig.

Venlig hilsen

Marianne, koordinator på Cyberhus

 

637

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program