Jeg vil gerne have anoraksi fordi så bliver jeg pæn. “Man bliver ikke pæn af anoraksi og det er noget lort” tænker alle dem der har eller har haft det. Men jeg vil stadig have det. Jeg prøver hele tiden, men min familie har ik så mange penge, så jeg bliver ked af det hvis vi smider mad id fordi jeg ikke har spist det. Men det er det modsatte af hvad jeg vil. Jeg vil spise for lidt, men spiser for meget i stedet fordi ellers får jeg dårlig samvittighed. Jeg ved godt at ingen af delene er sunde, men det er sådan jeg har det. Jeg bliver mobbet i skolen og vil gerne dø. Min mor har et stort pilleglas som jeg kan tage, og lige nu sidder jeg med en flaske neglelak fjerner. Alle fra min klasse hader mig eller kan bare ikke lide mig. Der er slet ikke nogen der desideret kan lide mig. Jeg er kommet til at skrive til en fra min klasse hvordan jeg har det, og jeg fortryder det. Jeg tænker næsten hver dag på hvordan det perfekte selvmord ville være. Jeg tænker også på hvordan jeg kan komme væk uden at dø, og hvor langt væk jeg skal for at få det godt. Jeg vil gerne være tynd og have en hund. Der er ikke noget at leve for mere. Det kode der kommer til at ske opvejer ikke det dårlige som er der hele tiden. Her hvor jeg bor er der ikke nogen dyrehospitaler der tager frivillige, jeg har nemlig spurgt så jeg kunne lege med hundene. Jeg er tyk fed og grim, og jeg har en dårlig holdning. Jeg bliver hele tiden skældt ud af alle fordi de ikke kan lide mig. Jeg var til fest i går fordi jeg ville glemme hvordan jeg har det, og jeg drak 10 genstande på en time og blev pisse fuld. Nu hader de mig endnu mere på grund af det. Jeg vil ikke i skole i morgen, men ikke fordi det er pinlig at jeg blev fuld på en time, det er fordi jeg hat det så dårlig med mig selv og jeg har de tanker. Men jeg bliver nød til at gå i skole, fordi jeg bed de vil bagtale mig hvis jeg ikke gør, og så vil de bare sige at det er fordi jeg er pinlig berørt, men det er det ikke. Mine forældre er skilt, min far fik en hjerneblødning da jeg var 10, han slog mig da jeg var lille, og han har store agretionsproblemer. Min morfar depretion, sukkersyge og for lavt stofskifte, og hun bliver meget nemt stresset og sur, men ikke på sammen måde som min far. Min mor tér sig bare som om hun er sindsyg, hvilket jeg helt seriøst også tror hun er. Jeg aner heller ikke hvad jeg vil i fremtiden. Min søster er også ond på alle mulige kanter, men nu er jeg træt. Hvis jeg ikke går i seng nu, så drikker jeg den neglelakfjerner.

Nu må i selv finde spørgsmålene i alt det jeg har skrevet, fordi der er godt nok mange, og det er sundt at tænke selv. Undskyld hvis jeg lyder ond, sur og ked af det, men det er sådan jeg er vokset op.