Jeg er så forvirret over alt..

forumspørgsmål

Jeg er så forvirret over alt..

forumspørgsmål af
Amanda
Oprettet 12 år 4 måneder siden

 Hej jeg hedder Amanda, og jeg er 14år gammel.

Jeg vejer 52kg og jeg er 175cm høj jeg går i 8. klasse, og jeg er ca. 55cm rundt om livet, men jeg føler mig så fed, og lige for tiden er jeg så ked af det.

Jeg blev helt vildt meget uvenner med en pige fra min klasse og vi mobbede hinanden så meget, og til sidst fik hun en masse efter mig, det hele startede bare med at hun ikke måtte kigge efter mig i matematik, for jeg vil ikke have at nogen skal have æren for det jeg har lavet. Nu er alle næsten sure på mig, jeg har omkring 1-2 venner tilbage som kan lide mig fra min klasse.

Jeg har nok haft en spiseforstyrelse engang, og jeg har OCD. (tvangstanker) Har været meget mobbet osv. jeg har skåret i mig selv og overvejet selvmord 1-2 gange jeg går til psykolog, og i Tirsdags følte jeg mig for første gang glad for at gå i skole, og jeg elskede mit liv, indtil Onsdag hvor at det hele skete, lige nu har jeg det så dårligt og jeg sidder at græder og mine forældre er også vildt sure på mig, og jeg er ikke helt klar over hvorfor.

Jeg overvejer lige nu at skære i mig selv, og hvad så hvis jeg gjorde det? Ingen ville være ked af det, der er ingen der elsker mig, og når jeg tænker over det hvorfor så leve?

Hmm grunden til at jeg skriver det her er nok bare fordi at jeg trænger til at snakke med nogen, jeg føleler mig rigtig ensom og jeg sidder at græder og ved ikke hvad jeg skal gøre jeg er virkelig ulykkelig lige nu, hvad skal jeg gøre?

Kommentarer

Jeg synes tit man hører om folk der har det virkelig dårligt, og nogle gange kan jeg da også selv godt sætte mig ind i det, da jeg også har haft det svært. Men at begynde at skære i sig selv er overhovedet ingen udvej. Ved at skære i sig selv skader man ikke andre end sig selv, hvis folk ikke opdager det. Men jeg ville føle mig skuffet over mig selv, jeg ville føle at jeg skuffede min familie selvom de ikke vidste noget om det.
Du beskriver ikke noget om hvordan forholdet til dine forældre er. Men på den anden side har du forældre, så snak med dem, om at du er ked af det, at du ikke forstår hvorfor de er sure på dig osv. Du har venner og om du har mange eller få har slet ingen rolle, så længe de er ærlige og trofaste.
Jeg har en veninde som har været igennem meget, virkelig. Hun har mistet sin far, hendes bedste ven har lagt i koma, både hendes bedste veninde og hende selv har haft kræft og alligevel smiler hun, hun har ikke skæret i sig selv, hun har ikke haft selvmordstanker, hun lever livet så godt det nu kan leves, på trods af omstændighederne. Og jeg beundrer hende for det, jeg har kæmpe respekt for at hun stadig smiler og er udadvendt. Selvfølgelig har hun været til psykolog og hun har troet på hende selv og er kommet ovenpå, hun holder hovedet oppe og det skal du også!

Lev livet så længe det kan leves, ikke alle har den chance, så nyd at du var heldig.

451

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program