Hej jeg er en dreng på 16 år, og jeg er stadig jomfru. 
Jeg har ikke rigtig noget problem med at komme i kontakt med piger eller sådan noget. Mit eneste problem er bare at jeg er MEGET kræsen, når det kommer til piger. Jeg er ikke kræsen på den måde at jeg går meget op i hvordan pigen ser ud, nej tvært imod! Jeg går selvfølgelig op i hvordan en pige ser ud, men det for mig på ingen måde altafgørende! Jeg snakker næsten med alle piger i uanset udseende, men jeg kan let mærke det hvis en pige fremstår falsk eller overfladisk, så hvis hun fremstår sådan, så vil jeg ikke have noget at gøre med hende overhovdet, ikke en gang være venner med hende! Også et andet problem er at jeg går efter piger, som er meget anderledes, og når jeg så finder pigen, som er anderledes, så vil hun ikke have mig.
                           Lige nu er jeg ulykkeligt forelsket i min bedste veninde, som jeg går på samme efterskole med. Hun ved hvordan jeg føler for hende, men hun forklarer altså at jeg faktisk har været "friend zoned" lige fra starten af vi begyndte at snakke sammen, og hun bruger endda udtrykket "cousin zoned" om mig. Altså at jeg er længere ude, så jeg er mere som familie for hende. Vi holder virkelig af hinanden, men problemet er bare at jeg ligesom ser hende anderledes, end hun ser mig. Det gør virkeligt ondt lige nu, men hun lover mig at det snart går over, men jeg er nu ikke så sikker. 
                           Problemet ved hele dette "dillemma" er bare at hun er præcis den pige jeg søger: Hun er sød, sjov, har andeledes meninger om livet, hun er højt begavet, vi ved næsten altid hvad vi kan snakke om, og så er vi næsten enige om alting. Hun mener selv at den eneste grund til min fasination for hende, er at jeg godt ved at jeg ikke kan få hende. 
                           Der går ikke eneste dag uden at jeg tænker på hende, men er desværre helt sikker på at det ikke bliver til mere end det er nu. Men selvfølgelig er jeg glad for at have fundet en veninde som hende, som jeg kan snakke med hvad sok helst om, og som jeg kan dele mine interesser med! Lige nu er det bare lidt svært, men jeg er sikker på at det nok skal gå!

Jeg har skrevet dette fordi jeg gerne vil høre jeres mening, men jeg synes bare at det kan være svært at være 16 år og gå på en efterskole, hvor jeg oplever at alle er lykkelige, og hvor alle andre bare har det let, og ikke har nogle problemer overhovedet. I må gerne skrive hvis i uenige med mig eller noget, jeg synes bare at jeg ville dele med jer, og høre jeres meninger, så jeg kan blive klogere, for jeg har det virkeligt svært for tiden. Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed, for jeg ved at alle mennesker på jorden oplever en slags ulykkelig kærlighed, mindst en gang i deres liv. Så derfor er alt hvad jeg beder om: Hjælp i form af meninger og råd, fra så forskellige personer som muligt. :)