Blowjob

brevkassespørgsmål

Blowjob

brevkassespørgsmål af
Jens
12 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej brevkasse, jeg er en dreng på 12 år og jeg har tænkt meget på at få et blowjob af en pige fra min klasse(altså hvis hun er med på den), men er det for tidligt og skal jeg bare glemme alt om det?

Svar: 

Hej Jens,

Det er meget naturligt, at man på et tidspunkt gerne vil gøre sig nogle seksuelle erfaringer og måske udleve nogle af de behov og lyster, man har. Men det er et godt spørgsmål, hvornår det er passende. 

Du har først og fremmest fat i det helt rigtige, nemlig at det er vigtigt, at når man gerne vil være sammen med en anden seksuelt, at begge parter er med på det. Det er helt afgørende. Og det er forskelligt, hvornår man er klar til det. Det kan godt være, at du føler dig klar, men måske føler den person, du gerne vil være sammen med, sig ikke klar. Mange, der ikke har været seksuelt sammen, er ofte sammen i lidt tid før de begynder at være sammen seksuelt. Og der er en fordel i, at man kender hinanden godt, før man begynder at kaste sig ud i det seksuelle, fordi det er for mange en stor ting at være så intime sammen, og det kan være rigtig sårbart. Og ofte føler man sig også mere klar, når man er helt trygge ved hinanden. Så om 12 år er for tidligt eller passende, kan være svært at svare på, men jeg vil helt klart anbefale, at du kender den person, du gerne vil være sammen med, og det ikke er noget, I bare kaster jer ud i. 

Det er her også væsentligt at nævne to ting: Det første er, at gennemsnitsalderen for, hvornår unge har deres seksuelle debut er 16 år. Det er selvfølgelig ikke blowjobs, men mange er nok i den aldersgruppe, når de prøver det for første gang. Så der er ikke noget unormalt i at være 12, 13 eller 14 år og aldrig have prøvet at få et blowjob eller sex. Det andet er, at i Danmark har vi noget, der hedder den seksuelle lavalder, som handler om at man skal være 15 år, før andre må have samleje eller andre former for sex med en. Loven er lavet for at beskytte børn under 15 år mod voksne, der vil udnytte dem seksuelt, så det er ikke fordi det er ulovligt for to jævnaldrende under 15 år at have samleje eller andre former for sex. Men hvis der er stort aldersforskel, så kan det godt begynde at være på kanten af loven. Fx hvis du finder en pige, der er 16 år og hun giver dig et blowjob mens du er 12 år, så kan det godt være, at det vil være på kanten af loven. Men det er afgørende er, om begge parter gerne vil. 

Så alt i alt. Jeg synes det hele afhænger af det forhold, du har til den pige i den klasse. Hvis det i forvejen er en kæreste/flirt, og I begge føler jer klar, så kan det være det er okay. Men hvis ikke, så tror jeg, at det vil være en god idé at vente lidt. For det kan måske også være lidt grænseoverskridende for pigen fra din klasse, at blive spurgt, om hun vil give et blowjob, hvis I ikke er kærester eller lignende. I hvert fald hvis du ikke ved, hvordan hun har det med det.

Mange hilsner
Karoline

 

Karolines billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program