Forvirret, ensom og såret

forumspørgsmål

Forvirret, ensom og såret

forumspørgsmål af
Cat
13 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Jeg er en pige på 13, der for tiden gennemgår en rigtig svær periode. For det første er der to af mig. En til offentlighed og en til... Ja, hvad er den sande mig egentlig til? Hun er gemt helt væk.

De fleste tror, de kender hende, men kun én gør, og han er over tusind kilometer væk fra mig. For det andet er en dreng fra min parallelklasse begyndt at komme med dumme kommentarer til mig, selvom jeg aldrig har gjort ham noget. Jeg har spurgt ham, hvorfor han gør det, men så griner han bare og går tilbage til sine venner. For det tredje er jeg begyndt ikke at kunne koncentrere mig ordenligt siden skolen startede igen.

Jeg sidder som regel bare og kigger ud af vinduet i skolen - både i timer og i frikvarteret. Flere spørger, om jeg er okay, og da jeg har ladet som om alt for længe svarer jeg, at jeg ikke er. Men i samme sekund jeg siger det, vender de sig og går. Kender du det, når man virkelig bare har brug for et kram fra én bestemt person? Men hvad gør man så, når den person ikke eksisterer længere? Jeg mener, han lever stadig, han har bare ændret sig rigtig meget. Han er ikke længere min ven, der nærmere var min bror, men en klassekammerat, og lige nu har jeg virkelig bare brug for at den gamle ham var her og støttede mig.

Jeg nyder ikke længere alt det, jeg gjorde før sommerferien. Har ingen glæde ved den natur, jeg elskede så højt, men som er ødelagt nu, ingen glæde ved at skrive, ingen glæde ved noget. Og så er der Ham. Ham der sagde, at han elskede mig, kaldte mig smuk og passede på mig. Så løj han for mig, sagde undskyld og - dum som jeg er- tog jeg ham tilbage. Men det var før. Før han forlod mig uden et ord.

Folk bliver ved med at fortælle mig, at jeg er stærk og sagtens kan klare det, men det kan jeg ikke. Ikke længere. Det har været der så længe, at jeg ikke tror, at det nogensinde går væk. Denne følelse af at være knust er den værste, jeg endnu har oplevet. Værre end at blive mobbet. Og endelig er der komplimenter. Dem hader jeg. Dem og at være stolt af mig selv. For i det sekund jeg er stolt af mig selv siger folk, at jeg blærer mig og er egoistisk, så jeg gør det bedste for at rakke ned på mig selv. Nok også fordi jeg føler mig selvisk når jeg tænker godt om mig selv.

Jeg ønsker ikke at være selvisk. Hver morgen ser jeg mig selv i spejlet og siger to ting. "Hey fake-mig. Klar til endnu en dag?" og "Grim som sædvanlig." De siger, at man skal følge sit hjerte. Men når der er så mange små stykker, hvilken skal jeg så følge? Jeg beder dig. Bare en eller anden. Hjælp mig. Cat

Kommentarer

Har det på samme måde....

868

Hej Cat og alle andre der har brug for den her besked
Mit navn er Natasja, jeg er 16 år gammel.
Jeg vil fortælle dig det alle andre også har tænkt sig at fortælle dig, det bliver bedre.
Jeg lider af kronisk depression og har haft det dårligt så længe jeg kan huske. Jeg har været meget selvskadende og jeg har hadet mig selv og min krop i mange år
Jeg har ikke nogen "mirakelkur" der kan løse det hele, men jeg kan fortælle dig at du kan gøre rigtig meget selv. Det handler om indstilling, men også om hvem du omgiver dig med. Gør ting du føler dig tryg ved, omgiv dig med folk der gør dig glad. Det hele forsvinder ikke med det samme, men små skridt kan gøre en hel del
Jeg har stadig dage hvor alting bare går af helvede til, men så prøver jeg at huske de dage hvor det går godt. Men en ting er vigtig, du må aldrig nogensinde give op, der er altid håb ❤

895

Hej Cat!
Det gør mig ondt, at du har det som du har det.
Du fortjener alt det gode, ligesom alle andre!
Du fortjener ikke at hakke ned på dig selv og fortælle dig selv at du ikke må synes du er smuk osv. for det er du! Du har sikkert bare svært ved lige nu, at se hvor smuk du egenligt er.
Jeg har selv samme tanker engang imellem, specielt det med hvilken en af "hjertestykkerne" man skal følge... Det synes jeg er utrolig godt beskrevet.
Men jeg tror, at hvis man er god mod sig selv og mod andre skal det nok gå. Dermed også sagt, at du skal huske på det er ikke er alle dig vil dig det gode, så pas på dig selv. Kan du evt. snakke med dine forældre om problemet? Jeg tror det er vigtigt, at du får det sagt til en voksen?
Men helt ærligt det skal nok blive bedre igen hvis du selv tror på det, og du skal vide jeg kender til det. Du skal vide du er overhovedet ikke alene om at føle nogle af de ting du føler.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Knus

928

Er der nogen af jer der vil være venner med mig?

769

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program