Hej alle. Jeg er en pige på 14år, og jeg vil rigtig gerne skive min historie. Og håbe på at nogle af jer derude, har nogle gode råd. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var halvandet år gammel, jeg var jo så lille, så man mor fandt en lejlighed i sammen kvarter som min far, så jeg kunne vokse op med ham. Så der boede mig min mor og min storesøster til jeg var fire, så fandt min mor en ny mand, de flyttede så sammen da jeg var fem, vi blir boende i lejligheden i noget tid. Min er finder så ud af min mor har en ny. Han begynder at bryde ind i lejligheden for at tage mig. Vi flytter derfor til en anden by i du rækkehus. Det går fint, indtil... Indtil jeg blir mobbet i skolen. Det gik ned a bakke fra jeg var vi år. Jeg flygter hjemmefra, fordi ingen kunne se hvor galt det stod. Jeg blev overfaldet mange gange på en måned. Jeg begynde at skære i mig selv, og gør det stadig. Min kontaktperson får så øje på arene, og spørger ind til dem. Jeg fortæller så det hele, og bryder fuldstændig sammen. Jeg tog så hjem til en kammerat, for at få trøst. Jeg når at være der i to timer, så ringer min kontaktperson og siger hun er på vel for at hente mig, og køre mig på psykiatisk afdeling. Jeg overnatter der en dag, og blir udskrevet dagen efter, de sagde de ville ringe til mig når der var en plads ledig. Men ingen opringning kom der, så nu sidder jeg her, og hader selv..