Det sker aldrig for mig.... Eller gør det?
Det sker aldrig for mig.... Eller gør det?
Ja.... I bund og grund så jeg det sgu egentligt nok komme... Men jeg var aldrig helt sikker... Men nu er jeg altså helt sikker.... Mine forældre skal skilles. Da jeg først hørte det, græd jeg selvfølgelig, for jah, de er jo altså mine forældre. Men efter en dags tid, så græder jeg ikke mere.. Det er måske fordi, at jeg holder det inde... Men, jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal gribe denne her situation an. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil. Jeg vil ikke sidde ned, jeg vil ikke stå op, jeg vil ikke spille, jeg vil ikke sove... Jeg vil faktisk ingen ting... Jeg kunne blive indenfor og græde, eller gå udenfor og have det sjovt med mine venner... Men det er som om alt minder mig om mit hjem. Mit dejlige hus. Tv serier. Jeg har altid godt kunne li' at se Kongen af Queens, men når jeg ser det nu... Så har jeg bare ikke lyst... For det er jo en familie der bor i et hus... Og nu skal vi flytte ud i en lejlighed... Jeg har bare ikke lyst til at give slip på dette her hus.. Det er mit hus, mand! Jeg har boet her i 15 år og jeg havde ingen planer om at flytte!! Egentligt, synes jeg selv at jeg klare mig rimeligt godt. Altså, jeg mener, jeg taget det helt roligt, hvor jeg har hørt at flere har gået ned i karaktere og blevet enspændere. Enspænder, er jeg vel ikke. Men jeg ved ikke med mine karaketere. Det må vi jo se når jeg starter i skolen på Mandag... 9. Klasse, og forældre der skal skilles....
Hvad gør jeg?
Kommentarer
syntes at du skal gå ind og finde nogle råd på googel
der er også en hjemmeside der hedder www.boernetelefonen.dk der er der ihvertfald noget om det der er også noget der hedder www.børnenettet.dk det er børnsvilkor der har dem begge to du kan også chatte på børnenettet og selvfølgelig på cyperhus
håber du får det bedre kh. Nina
Hej.
Jeg har selv oplevet at skulle igennem denne situation. Dog var jeg ikke så gammel dengang. Jeg var omkring de 3 år. Men jeg kan tydeligt huske dagen. Jeg kan huske alt. Jeg kan lige så godt sige det til dig nu så det ikke kommer som en overraskelse. Du vil ikke komme til at glemme det her. Og det gør ondt. Du vil nok forandre dig. Men jeg tvivler dog på du bliver en enspænder. Det har lært mig meget om det med: Man ved først at man virkelig elsker noget når det ikke er der længere. Men jeg vil dog også huske at sige at der er visse fordele ved det. Nu flyttede min mor og min halv storebror væk til en anden by og det betød at vi kun så hinanden i weekenden. Men jeg er næsten aldrig uvenner med min bror længere. Og der er tid til meget mere. Jeg har to verdener nu. To verdener jeg elsker. Den ene er ved min far hvor jeg oplever det meste. Der kan vi være to drengerøve og have mere tid til hinanden. Når jeg så kommer ned til min mor kan jeg fortælle om alle de fede ting jeg har prøvet. Og de fortæller om de ting de har prøvet. Så slapper vi af sammen. Tager ud og ser noget, tager på ferie et sted eller ser en god film om aftenen. Og når jeg så kommer hjem kan jeg snakke med min far.
For mig har det bevirket at jeg fik et stærkere bånd til mine forældre. Jeg behøver ikke høre at de skændes længere. Og jeg kan f.eks snakke med min mor om nogle ting som jeg ikke syntes min far er god at snakke med, om. Og omvendt.
Men hvis jeg var i dit sted ville jeg nok snakke med din lære. Og måske også med dine forældre. Jeg ville ikke gå efter: "Vil du snakke om det?" i skolen, fra vennerne men istedet: "Er du frisk på en fodbold kamp eller noget?". Det er fint at snakke om det et stykke tid. Men man skal også videre. Og tit er en hånd på skulderen bedre end tusinde ord :)
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, og håber ikke du vil blive en enspænder og gå ned i karakter. For husk. Det er ikke noget der sker. Det er noget de vælger der skal ske :)
Mvh Tobias P
Tilføj kommentar