Var på vej hjem fra en veninde det var blevet rimelig mørkt udenfor. Det føltes, som om der var nogen bag mig. Men hver gang jeg kigget, var der ingen ting. Der gik noget tid, da jeg skulle igennem skoven. Der var der 3 andre piger der overfaldt mig, de sparket mig. Rev min navlepiercing ud. Brækket min arm. Gav mig indre blødninger osv. Det føltes som lang tid, lang tid at de bare stod gjorde alt muligt ved mig. Jeg fik et chok for livet, og det værste var at jeg kendte dem. Jeg havde været veninder med dem før. Men efter at de var færdig, kunne de godt se at den var galt. De ringet 112, og jeg kom på skadestuen. Blev indlagt i næsten en uge. Mine forældre fik et chok, og alle sagde at jeg skulle anmelde det, Men jeg valgte ikke at anmelde det. Fordi jeg kendte de piger. Og grunden til at de overfaldt mig, var begrund af de troede jeg havde noget kørende med en af deres drenge, som var en af de piger der overfaldt mig s kæreste. Nu er det ved at være 3 måneder siden, når jeg kigger på min mave, og ser de har ødelagt den totalt bliver jeg ked af det. Hvad er det jeg har gjort galt. I dag går de rundt og holder øje med mig,ringer til alle mine veninder og spørg hvor jeg er , hvad jeg laver osv. Jeg er bange for dem, for det sidste de sagde, var at hvis du anmelder det Stef, til politiet. Så går det kun udover dig selv. L. Jeg er bange for at se dem i skolen, jeg er bange for dem. Jeg er bange for at gå alene udenfor. Jeg er blevet så bange for alt. Min krop har de ødelagt. Jeg lider under dem, fordi de er blevet en pigebande. Jeg sagde nej tak til at snakke med nogen om det. Mine forældre, ville anmelde det, hvis det stod til dem. Men de lovet mig at lade vær. Jeg tænker meget over det stadig, jeg drømmer om det. At blive overfaldt, er det værste man kan tænke sig. Fordi man har det så dårligt bagefter. Man tør ikke sige noget til nogen. Og man er kommet så langt ned, jeg har levet et helt normalt liv før. Men nu er det blevet for meget. Og jeg er så knust indeni. Det er min skyld de at de  ikke for nogen straf, men jeg kan ikke straffe mine gamle veninder, lige meget hvor onde de har været mod mig Undskyld.

De bedste tanker fra Stef.