Vent til du er 18...så kan I bare være venner og flirte indtil da...selvom du er over den seksuelle lavalder - buksemyndig - så er det alligevel bedre at vente til du er helt myndig og evt. kan flytte hjemmefra...særligt når du nu ikke har familiens opbakning. Men når du er 18, synes jeg godt at du kan tillade dig at bolle ham...også selvom der er 12 års forskel...mange lever lykkeligt et helt liv sammen på trods af aldersforskel. Men vent lige med at bolle ham...hvis han virkelig elsker dig, vil det heller ikke genere ham, at I venter til du er 18.

K-man

 Nu er det sådan, at vi er kristne, og kommer i samme menighed.. Mit personlige valg er at vente med at gå i seng med nogen, til jeg er blevet gift. Og om jeg flytter hjemmefra ved jeg ikke. Bliver 18 til august, har ikke fast arbejde og går stadig i skole, så jeg har brug for familje stødte.

Jeg har aldrig været i seng med nogen, haft en kæreste eller kysset nogen, fordi jeg har valgt at vente, til jeg bliver 18 med alt det, for jeg gidder ikke barnefjollerier osv... jeg hørte ham snakke med et par andre drenge, hvor han sagde, at han kun havde haft én kæreste før. Han er meget kræsen.. Og alt for sød... Det er synd for ham, at han ikke har en kæreste, for han er SÅ sød, og ville være en god mand/far; han er god ved børn. Det siger alle. Men problemet ved at være så sød, som han er, er at han er FOR sød.. Han ville være "on the hook" som det hedder... uden at man gør det med vilje... Jeg har ham allerede på min krog, og jeg gør ikke andet end at svare "ja" når han spørger, om jeg gerne vil køres hjem...

Jeg er altså bekymret for, hvad der ville ske, om vi kom sammen? 

Sorry men kan sgu godt forstå der ikke er nogen der stytter dig i det .. Og jo kærlighed har en alder og det der er også bare forkert på en eller anden måde og undskyld jeg siger det ulækkert

Hej med dig !
Nu er det sent, jeg skriver, men jeg håber du læser det! Jeg synes IKKE det er ulækkert, jeg synes, det er helt normalt. Hvis du er bange for at miste ham, fordi du vil vente med alt det der barnefjolleri, så synes jeg du skal sige det til ham! Sig at du vil vente til du er blevet gift. Det vil han totalt acceptere, hvis han er den rette for dig! Jeg synes ikke, at man skal "skrotte" sin religion for det, for han vil acceptere det. Og når han accepterer det, og du er fyldt 18, så kan det jo være han frier!! Jeg vil altså gerne lige tilføje at jeg er 16 år, fylder snart 17, og jeg er forelsket i én på 32... Og han kan også lide mig! Og jeg er også meget kristen, og det har han fuld forståelse for!!!
Held og lykke! Knus Allie :)