....

brevkassespørgsmål

....

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hey. Jeg er begyndt med en masse motion så jeg kan få en flot form, bl.a. at cykle så jeg kan få nogle pæne ben og forbrænde noget fedt .. Men gælder det om at cykle hurtigt eller om at cykle langt ? Og hvor meget bør jeg cykle ? På forhånd tak.

Svar: 

Hej med dig,

Hvor er det fedt at du er begyndt på en masse motion og har et mål med det. Og når målet er at forbrænde fedt og en flot form, er der ikke mange andre muligheder der gør det så godt, som motion.

Cykling er en rigtig god måde at motionere på. Hvis du ikke har nogle skavanker i din krop der giver dig ondt når du cykler, så syntes jeg bare du skal cykle derudaf. Enten langt og i stille og roligt tempo, eller kort og i lidt højere tempo.

I virkeligheden betyder det ikke så meget hvor hårdt man træner. Det vigtigste er at man træner så det bliver ved med at være sjovt, så man derfor gider blive ved. Det er nemlig den træning der holder længst, der giver de bedste resultater og den pæneste figur.

Man siger at 1-1 1/2 times bevægelse om dagen er rigtig godt, men så tæller man også cykle og gå til og fra skole, og andre områder du bevæger dig. Så hvis du gør det, så kan det være en god ide at cykle hver 2 eller hver 3 dag, sådan at dine muskler også får mulighed for hvile, fordi det er nemlig også vigtigt.

Ønsker du nu, eller senere, at blive meget seriøs med din træning, eller er det kedeligt alene, eller måske svært at komme ud når det regner og sner, så kan du altid melde dig ind i en klub. Her er der andre at være sammen med og der er en instruktør som kan hjælpe dig med en effektiv træningsplan og der er ly for torden, regn og vind.

De bedste træningshilsner

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program