Sex gennem livet..

brevkassespørgsmål

Sex gennem livet..

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Bliver alle aldre liderlige engang imellem? Når man er yngre har man vel sex flere gange om ugen (dagen?) med sin partner eller sig selv?

Men er man også lige så liderlig når man er 40? 60?

Det er jo mest acceptabelt vel sagtens, at lade sig rive med og "tabe hovedet" når man er yngre end fx 65? Tungekysser man når man er 65?

Eller skal man også ligesom "lære" at styre sin liderlighed og være pæn?

Jeg er tit ret så liderlig og Jeg oplever, at min krop godt kan lide, når jeg rører ved den.

 

Svar: 

Hej med dig,

Det er et godt spørgsmål du kommer med, og noget jeg tror, mange unge mennesker overvejer. Sex har det på en eller anden måde med at virke som om det hører ungdommen til, og det kan være svært at forestille sig at forældre, bedsteforældre og andre kendte voksne, kan have lyst til sex.

Ligesom for unge mennesker, er det meget forskelligt hvor meget vi har lyst til sex med os selv eller vores partner. Nogle unge mennesker onanerer eller har sex flere gange om dagen, mens andre er fint tilfredse med et par gange om måneden. På samme måde er det med voksne og alt efter hvem man er, har man forskellige behov. Nogle par på både 40 og 60 har utrolig meget lyst til sex og går meget op i deres sexliv, mens andre mere sjældent har lyst. Begge dele er normale, udfordringen kan selvfølgelig ligge i, hvis den ene part ønsker mere sex end den anden.

Man hører også ofte om, at folk bliver mere frie og får et bedre sexliv, jo ældre de bliver, fordi de har haft bedre tid til at lære egen krop, og måske partnerens krop, at kende og derfor kan det være lettere for dem at "slippe sig løs". Jeg tror til gengæld også at voksne mennesker bliver bedre til at holde lyst og seksualitet i det private, hvor at unge mennesker har større tendens til at kysse offentligt, både til fester, blandt venner og i offentligheden. Måske dette kan være med til at mange tror, at voksne ikke har så meget lyst til sex, men voksne mennesker kan stadig sagtens tungekysse og lave alt det som unge mennesker også gør. Ligesom du selv oplever, så kan det være rart at blive rørt ved eller røre ved sig selv, og den følelse forsvinder ikke bare fordi man er blevet voksen. Det er en følelse som varer ved hele livet :-)

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program