Øjne

brevkassespørgsmål

Øjne

Hey cyberhus

mit liv er egentlig rart nok, men min hjerne / tanke gang ødelægger lidt det hele.

jeg føler lidt jeg har mange problemer, men så føler jeg så at de ikke er rigtige problemer og at jeg bare burde være glad for mit liv og stoppe med at have så undt af mig selv.

der er bare så mange ting der gør mig på, så her er et eksempel.

jeg synes selv jeg er meget dårlig til at være social, og ender mange gange op med at sige ting, hvor jeg så ender op med at føle mig som en klovn, fordi jeg prøvede at være sjov eller anderledes.

Det er virkelig irreterende at jeg ikke bare kan være normal, og snakke med folk uden at side og tænke over hvad jeg skal sige, og så alligevel sige noget dumt. For så at have det dårligt med mig selv resten af dagen.

jeg tror ikke hormonerne er hele skylden til at jeg er så forvirret og irreteret, jeg har haft det skidt med mit liv siden 3 klasse...

jeg har ikke selvmords tanker eller noget, men jeg er ved at blive rigemelig træt af at eksistere.

jeg er bare træt af at alt går i vasken hele tiden, hvad skal jeg gøre???

Svar:

Kære Lou,
Tak for dit brev, og fedt at du skriver for lige at få vendt nogle ting. Jeg tænker, at det du oplever som problemer, er rigtige problemer. Hvis der er noget, som går dig meget på og frustrerer dig, uanset hvor stort eller småt det måtte være, så er det et problem.
Jeg forstår godt, at du synes det er svært at skulle sige de helt rigtige ting for at være med i vennegruppen. Det tror jeg, at rigtig mange kan genkende, og jeg tror også, at mange har prøvet at gøre sig lidt for umage, og så blev det måske lidt akavet. Det er helt normalt at prøve sig selv af i sociale sammenhænge. Med nogle venner er man måske den seriøse, der giver gode råd, og i andre sammenhænge er man måske den sjove som fortæller gode jokes. Det kan godt være lidt forvirrende, at man ligesom kan skifte lidt mellem hvem man er og have forskellige roller i forskellige sammenhænge - måske kan du også genkende det?
Mit bedste råd vil være at klø på. Jeg kan høre, at du allerede prøver, og at du har gåpåmod - og det er super sejt! Jeg er sikker på, at dem omkring dig ikke oplever det på samme måde som dig. Ofte er vi mennesker gode til at kritisere os selv og se på alt det negative ved os selv, og det vi ikke kan lide, og det er super ærgerligt. Måske du kan prøve at spørge dine venner, hvordan de oplever dig/det? Jeg tror, at du vil få et helt andet billede af det, hvis du spørger dem eller prøver at se dig selv lidt mere gennem deres øjne. Det er i hvert fald ikke rart, at du skal gå og have det dårligt resten af dagen over det. Prøv at se om du kan tage det afslappet i de situationer, hvor du oplever, at det går lidt skævt med kommunikationen. Du behøver ikke være nogen anden end dig selv. Hvis de negative og kritiske tanker opstår bagefter, kan du prøve at sige til dig selv at det er helt okay at være lige præcis den du er, og at du er god nok som du er - for det er du.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du er også meget velkommen i vores 1-1 chat, som har åbent tirsdag, onsdag og torsdag. Du kan se mere ved at klikke lige her.
Kram fra Ulrikke