Hævet lymfeknude ved kravebenet

brevkassespørgsmål

Hævet lymfeknude ved kravebenet

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg fandt en lymfeknude lige ved kravebenet her for 4 uger siden. Har været hos lægen som har mærket på den og sagt at den er glat og at den smutter. Jeg tror at den er cirka 1.5 cm i diameter eller deromkring.  Jeg er ramt af meget sygdomsangst så bliver selvfølelig virkelig bekymret over at finde en hævet uøm lymfe uden at have været syg. Mit spørgsmål er om man kan have en hævet lymfe så længe og uden grund? Skal man ikke have den undersøgt nærmere? Føler mig ret bange.

Svar: 

Kære du.

Fint at du skriver her - og også fint at du henvender dig til din egen læge, når du finder noget på din krop der føles unormalt og som bekymrer dig. Det vil jeg til hver en tid anbefale.

Lymfeknuder har vi flere steder i kroppen. I lymfesystemet bor vores immunforsvar. Nogle af lymfeknuderne ligger mere overfladisk og kan mærkes med fingrene som noget helt normalt. Fx nogle af dem på halsen og i nakken eller i lysken. Jeg selv har et par stykker som jeg "kender" og ved, at dem kan jeg altid mærke. Det betyder ikke nødvendigvis noget farligt.  Lymfeknuderne kan blive forstørrede som et udtryk for at immunsystemet "arbejder". Fx hvis man har en infektion i halsen, vil lymfeknuder på halsen kunne mærkes lidt tydligere.  At en enkelt lymfeknude kan mærkes vil jeg ikke umiddelbart være bekymret for - og det er et godt og godartet tegn at "den er glat og smutter" som din læge beskriver.  Jeg vil blot anbefale, at du blot holder lidt øje med den. Hvis den vokser eller blir hård og kantet at føle på, kan du kontakte din egen læge igen for en revurdering.  På baggrund af det du skriver og af vurderingen fra din egen læge, synes jeg det lyder fredeligt.

Håber det var et svar, du ku bruge!

Mvh Gerda

Gerdas billede
Gerda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program