Kære dig.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker omkring episoderne med din venindes far. Det må være virkelig hårdt, at du har gået med de oplevelser helt for dig selv i så mange år, så jeg synes, at det er rigtig godt, at du har taget mod til at dele de ting din venindes far gjorde ved dig, og at du skriver herind og fortæller det. At fortælle ens dybeste tanker og på den måde vise sin sårbarhed er rigtig sejt, og samtidigt et skridt i retningen af at du kan få det bedre.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at det din venindes far gjorde ved dig de gange du har været hjemme ved din veninde fra 6.-8. klasse, har været meget over grænsen, upassende og direkte forkerte og ulovlige. Du var kun et barn dengang, men din venindes far var den voksne, og derfor er alt det han gjorde og de ting der skete udelukkende hans skyld og hans ansvar.

Til det vil jeg gerne pointere, at det på ingen måde er din skyld, at din venindes far befamlede dig og gjorde de ting, han gjorde. Det må være rigtig svært, at du har gået med de oplevelser helt alene. Du har bestemt ikke noget du skal have dårlig samvittighed eller skamme dig over. Men det er meget almindeligt, at mange ofre for overgreb bebrejder sig selv og tænker, at de selv er ude om det. Men husk: det er aldrig din skyld. Det er den person, der begår et overgreb, der gør noget meget forkert.

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det var nogle rigtig ubehagelige oplevelser for dig, og jeg kan godt forstå, at de stadig sidder i dig, og at du tænker på det hver dag. Der er ret almindeligt, at børn og unge desværre lever alene med den hemmelighed, at de er blevet seksuelt misbrugt, fordi rigtig mange ikke tør fortælle nogen om det. Og at det kan være svært at fortælle andre om seksuelle overgreb, er helt forståeligt. Ligesom du også selv beskriver det - kan det for nogle måske handle om, at de er bange for, hvad andre vil tænke. Andre har måske bekymringer om, hvad der vil ske, hvis de fortæller det til nogen. Nogle holder måske på hemmeligheden, fordi de skammer sig og tror, at de selv er skyld i overgrebene.

Som du også selv fortæller, er der mange som tænker, at seksuelle overgreb skal være fuldbyrdede for at gælde eller blive taget alvorligt, men det kan dog være mange ting. I strafferetslig forstand taler man om seksuelle overgreb og seksuelle krænkelser.

Seksuelle overgreb: Der er tale om seksuelle overgreb, hvis den ene part ikke ønsker den seksuelle kontakt eller bliver lokket, presset eller truet til at gøre noget, som vedkommende ikke har sagt ja til eller forstår konsekvenserne af. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, hvilket betyder at seksuelle aktiviteter, hvor den ene er under 15 år er ulovligt og strafbart. Et fysisk seksuelt overgreb er fx. hvis krænkeren berører ofrets krop eller kønsdele, har samleje med eller tvinger vedkommende til at berøre krænkerens kønsdele.

Seksuelle krænkelser: Seksuelle krænkelser er som regel handlinger af grænseoverskridende karakter. Fx. kan det være at tage en anden på brysterne eller at bruge krænkende ord. 

Det er meget almindeligt, at personer der har været udsat for seksuelle overgreb eller krænkelser, vil få nogle følgevirkninger, hvilket ofte kommer til udtryk som svære psykiske lidelser eller psykologiske problemstillinger. Problemstillinger kan fx. være følelser af skyld eller skam, vanskeligheder ved grænsesætning, selvskade, spiseforstyrrelser eller misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Så det er helt naturligt, at det stadig plager dig dagligt - særligt også når du er så gald for din veninde, og måske er bange for, hvad der skal ske med jeres venskab, hvis du fortæller det til nogen.

Ikke desto mindre er det vigtigt, at du rækker ud, så du kan få hjælp nu - også selvom overgrebene er sket for nogle år siden. Hvilket du gør ved at skrive herind nu. Jeg vil råde dig til, at fortælle nogen om de oplevelser du har haft. Når du går med noget indeni, som er så svært, og påvirker din hverdag meget, hjælper det nemlig ofte at dele det med nogen - specielt kan det være rart at dele det med en, man har tæt på sig. Det kan være dine forældre, et familiemedlem, en god veninde, en lærer du er tryg ved eller en studievejleder på dit gymnasium. Selv om det kan være svært, er det vigtigt at du søger hjælp og fortæller om det du har oplevet, så du kan få hjælp til at få styr på de tanker og følelser, som kan fylde og gøre ondt indeni, efter at man har været udsat for et seksuelt overgreb. 

Det her er nemlig ikke noget, som du hverken kan eller skal klare helt selv. Hvis du synes, at det er svært at skulle starte med at fortælle det til nogle du kender, kan du også få en tid ved din læge, og fortælle din læge hvad der er sket, og måske vil din læge henvise dig videre til en psykolog. Nogle gange kan det være rart at starte med at fortælle det til en, som ikke kender dig personligt.

I forhold til din veninde, så håber jeg, at jeres forhold kan holde til, at du får fortalt nogen om, hvad der er sket. Det vigtigste lige nu er, at du ikke skal gå med de her oplevelser og tanker helt selv. 

Du er også altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat, hvor vi sidder klar til at lytte, snakke og rådgive om hvad end du har brug for at snakke om.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner fra

Gro.