Vendinde, crush og kærster

brevkassespørgsmål

Vendinde, crush og kærster

brevkassespørgsmål af
Elisbeth
12 år
Oprettet 1 måned 3 uger siden

Hej jeg e en pige på 12 år

Vores klasse har lige været på hyttetur og det var fedt nok i starten 

Der er den her dreng fra min klasse som jeg har været lun på i 2 år og vi har haft en flirt

Men så droppede han mig, men jeg tænker stadig hele tiden på ham

Og så har jeg den sødeste bedste vendinde som er mega sød men hun kan også være en ret stor dramaqueen

Men altså på hytteturen hygger hele klassen sig og vi er alle glade men min vendinde flirter  dog ret meget med mit crush 

Men så en dag tager mit crush og min vendinde ud i skoven for at fange frøer og da de kommer tilbage er de helt vildt glæde

Det viser sig så at de begge kan lide hinanden og er kommet sammen

Jeg er helt knust og er så vred

For hun vidste godt at jeg godt li lide ham

Men jeg kan heller ik undværes min vendinde hun betyder for meget for mig

Jeg er bare nød til at glemme mit crush men det kan jeg ik jeg har prøvet alt muligt og intet virker 

Jeg tænker hele tiden på ham men så dukker min vdendine op i hovedet på mig og Jeg er knust igen 

Jeg føler mig helt tom inden i og ved ik hvad jeg skal gøre hjælp!

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå at du er ked af det. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg at du lige nu både er trist over at ham du kunne lide, ikke havde det på samme måde, og samtidig så tænker jeg at du er vred på din veninde, fordi hun gjorde noget, som ville gøre dig ked af det. Tristhed og vrede er to følelser som kan være svære nok i sig selv, så det er helt naturligt at du bliver overvældet, når du skal håndtere begge dele på en gang. Du beskriver det selv som en følelse af tomhed, og jeg tror det er dit sinds måde at beskytte dig på lige nu, og jeg tror det kommer til at tage tid og kræve ro for at det bliver bedre. 

Når det er sagt, så vil jeg alligevel dele nogle tanker med dig, som jeg fik da jeg læste dit brev. 

Først og fremmest så ser jeg at du skriver at dit crush havde droppet dig, selvom I havde haft en flirt. Det får mig til at tænke at hans følelser har ændret sig, selvom han tidligere har givet udtryk for at han kunne lide dig. Selvom det gør helt vildt ondt, når man bliver droppet, så er det umuligt at bestemme over andres følelser. Så mit bedste råd til dig i forhold til dit crush, er at acceptere at situationen gør ondt, og at du er blevet såret.  

I den forbindelse, tænker jeg også at det vil være godt for dig at fortælle din veninde om hvad det betyder for dig, at hun nu er kærester med ham. Fortæl hende at du føler dig svigtet, og at du er ked af det. Du skal ikke forvente at det vil ændre på deres forhold, men det kan være med til at rense luften mellem dig og din veninde, og i dit brev, er det tydeligt at du gerne vil beholde hende som veninde. Jeg tænker også at du skal aftale med hende, at hun skal vente med at tale om ham, når I er sammen, indtil det er kommet mere på afstand. For som sagt, så tror jeg at din tristhed og vrede har brug for ro og tid, for at blive bedre. 

Jeg kan sagtens forstå at det hele virker meget svært lige nu. Jeg håber du vil være lidt ekstra god ved dig selv, og gøre nogle af de ting som gør dig glad. Måske se en god film, gå en tur eller lave noget kreativt. Det kan også være at du skal bruge tid sammen med nogle andre veninder, så du også kan få lidt støtte af dem. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Camilla

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program