Vejrtrækningsproblemer

brevkassespørgsmål

Vejrtrækningsproblemer

brevkassespørgsmål af
William
15 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Jeg hedder William og er 15 år gammel. Jeg har haft en influenza fornyligt, hvor at jeg hele tiden hostede. Efter influenzaen er jeg begyndt nogle gange at få nogle anfald hvor at jeg ikke kan trække vejret i noget tid og begynder at gispe efter vejret. Jeg har en mistanke om at det er når der skabes tryk i min hals eller lunger. Det kan være når jeg gaber og indånder for meget luft, når griner eller hoster eller når jeg cykler i regnvejr og modvind hvor jeg skal bruge ekstra meget luft til at cykle. Ville bare have svar på hvad det er og om det er noget jeg skal bekymre mig om. Håber i kan hjælpe:)

Svar: 

Hej,

Det lyder ikke rart og særligt lufthunger kan være enormt skræmmende! Det er ikke helt unormalt at kroppen skal komme sig efter sygdom, og afhængigt af hvor slem sygdommen har været, så kan det godt tage flere uger. Dog lyder det lidt uklart og svært at definere mere præcist, det som du beskriver i din besked. Hvis du stadigvæk har problemer med at få vejret i situationer, hvor du normalt ellers ikke har haft problemer før, så synes jeg at du skal tage kontakt til din egen læge, som kan stille dig nogle uddybende spørgsmål og lave undersøgelser. 

Mvh

Niclas, læge 

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program