Kære Nina

Tusind tak for din besked - og alle de gode og spændende spørgsmål du stiller. Lad os kigge på det.

Først og fremmest: Velkommen til de sociale medier! Det kan til tider være et virkelig besynderligt sted, med nogle helt andre regler, grænser og måder at være sammen på, til sammenligning med det “fysiske”. Det er din oplevelse jo et virkelig godt eksempel på. Og lad mig lige sige: I mine ører lyder ham fyren du skriver med, som meget aktiv, ualmindeligt insisterende og en smule irriterende. Også for en social medie veteran som mig, der har været på siden dengang det hed “Arto”, og det er altså godt 22 år siden. Puha - jeg ville også miste pusten, hvis jeg var dig.

Du spørger om det er normalt at skrive med fremmede. Mange mennesker - både børn, unge, voksne og ældre - skriver sammen uden at have mødt hinanden “IRL”. Det er jo det smukke ved det digitale - det åbner op for at man kan mødes på tværs af relationer, landegrænser og tidszoner. Men som mennesker er vi forskellige og vi har dermed også forskellige meninger, grænser, behov og vaner - også når det kommer til det digitale. Så når din veninde siger, at det er “normalt” at skrive med folk man ikke kender, og du mærker en modstand inde i dig selv, så tænker jeg at det er her du møder din grænse. Det synes jeg, at du bør reagere på. I sidste ende handler det om, at du skal have det godt med de valg du tager. Men jeg synes det er sejt af dig, at du er hoppet ud på de sociale medier med åbne arme, selvom det har været noget som du tidligere har fravalgt. Det viser også, at du er åben overfor nye inputs. Det skal dog bare ske i et tempo som du føler dig godt tilpas med. Det er ihverfald ikke noget som skal føles stressende og belastende.

Du spørger også om det er normalt, at man skriver så meget til hinanden. Fyren du beskriver, lyder som én der elsker at kommunikere i det digitale - og som har masser af tid til det. At han ikke laver noget til daglig, spiller nok også ind her. Jeg tænker det er rigtig godt, at du siger fra overfor ham, på en pæn måde som du selv er opmærksom på. Men hvis fyren ikke ændrer sin opførsel, ikke anerkender din oplevelse eller i det mindste viser, at han har forstået din pointe, tænker jeg det er en smule problematisk.

Mit råd vil være, at du forsøger at skrive til ham igen hvor du er fuldkommen ærlig: Fortæl ham, at du synes han skriver for meget og at du føler et pres over skulle svare ham, når han skriver hele tiden. Du vil gerne have tidspunkter, hvor I ikke skriver sammen. Her håber jeg, at I så kan finde en “besked-leje” hvor I begge kan være med. Hvis han fortsætter ufortrødent, så synes jeg du skal følge din venindes råd og blokere ham. I den digitale verden er blokeringsfunktionen genial! For man kan nemlig blive “spammet” hæmningsløst, og det kan presse ens humør, trivsel og hverdag, hvilket det bare ikke må. Forestil dig, hvis han var ligeså anmassende hvis I mødtes fysisk. At du blev ved med at sige fra, men han ikke hørte efter. Så ville man jo også til sidst smutte fra samtalen. Og det er det, man kan se blokeringen som. Så vær’ endelig ikke bange for blokeringsknappen. Den er din ven :)

Jeg håber du kunne bruge mine råd og pointer til noget, så du kan få lidt mere ro på. Tøv endelig ikke med at skrive igen, hvis der skulle opstå nye spørgsmål både ift. fyren, men også til dit “nye” social medie liv :)

Kh Anna