Fortrydning

brevkassespørgsmål

Fortrydning

brevkassespørgsmål af
Anonym
25 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Hej Jeg har været på omegle for at finde folk at snakke med da jeg ikke kunne sove og kedede mig. Jeg var selvfølgelig klar på at der er folk der onanere på chatten som bliver smidt fra. På sitet så står der at man skal værer over 18 for at bruge det men jeg spurgte altid efter alder, da det er rart at vide om de er start 20, eller start 30. Derfor blev jeg chokeret da jeg stødte på flere der faktisk var under 18. Hvortil jeg sagde at de ikke burde værer på stedet for deres egen sikkerheds skyld. Sider nu her tilbage og helt fortryder at jeg gik på sitet og sidder bare med en mærkelig følelse i maven over at gå ind på et sted med alders grænse som ikke bliver overholdt, og undre mig over om jeg skylde have gjort mere for at der ikke skete noget værer med dem. Jeg lider af noget aspergers og kan ikke lige likke det fra mig uden andet indput. Jeg tjekkede et par andre sites også og det var samme historie. Nej der blev aldrig sagt eller spurgt om noget mærkeligt (andet end en samtale hvor der blev spurgt om jeg ville se store tå eller andet, hvor jeg var for dum og spurgte hvad kan i vise før dobbelt tjek med alder, som jeg også helt bestemt fortryder på trods af at jeg tog det som for sjov da der jo blev spurgt om jeg ville se store tå).

Svar: 

Kære du.

Du lyder som en meget omsorgsfuld person, der gerne vil passe på og beskytte andre. Det er en super god og vigtig egenskab at have! Men det kan være svært, når man ved, at der er noget, der ikke er godt for andre, og man derfor gerne vil passe på dem, men man kan ikke gøre noget. Og jeg tænker på, om det kan være den følelse, du har siddet med i maven bagefter - altså en følelse af magtesløshed og tvivl om du kunne have gjort mere? Det er så fint, at du har været og er opmærksom på andres alder, når du er steder, hvor man skal have en bestemt alder. Men det op til mediet og platformen, at det bliver overholdt, og selvfølgelig er det også vigtigt, at man selv er opmærksom på, hvor man bevæger sig hen online. Men det er ikke dig, der har et ansvar for at sikre, at folk overholder aldersgrænsen. Igen synes jeg, at det er rigtig fint, at du har påpeget det overfor dem, du har mødt, for det kan være, at de ikke er klar over, hvad det er for en side, de er inde på. Men lige præcis sider som Omegle er mange nysgerrige på, selvom de godt ved, at der er risiko for at man oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende. Og selvom aldersgrænsen er 18 år, kan man stadig opleve noget ubehageligt og grænseoverskridende, fordi der også er mennesker, der bruger det, som ikke har gode intentioner. Så.. Jeg tænker ikke, at du kunne have gjort mere eller noget anderledes. Det håber jeg kan være en hjælp for dig at få at vide. 

Jeg synes det er sejt, at du selv er opmærksom på, hvad du har brug for, når der er noget, der går dig på. Hvis du ved med dig selv, at  du har en stor ansvarsfølelse overfor andre, også dem du ikke kender, så kan det måske være, at et sted som Omegle ikke er så godt til dig, fordi du kan ikke passe på dem, du ønsker. Og det kan være svært at vide, at nogle lige om lidt kan opleve noget træls og ubehageligt, men man ikke kan gøre noget ved det. Så kan det bedste være at fjerne sig selv fra situationen. Det er en måde, du kan passe på dig selv på. Måske er der andre steder, som vil være bedre til at møde nye mennesker? Det kunne fx være et sted som Reddit, hvor man kan møde andre, der har samme interesse eller hobbyer, som en selv.  Du er også altid velkommen til at deltage i en gruppechat på Gruppechat.dk, hvor der er forskellige grupper, man kan tilmelde sig. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din oplevelse.

Mange hilsner
Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program