Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Tænder

brevkassespørgsmål

Tænder

brevkassespørgsmål af
Freja
15 år
Oprettet 2 år 3 måneder siden

Hejsa Jeg mangler to voksentænder under to mælketænder i undermunden. Det er den femte tand fra midten i hver side. Børnetandlægen valgte de skulle bygges op efter ryngen billeder. Jeg har tit ondt under mine tænder i undermunden, fordi mine tænder er ret skæve i undermunden. Tandlægen siger de skal blive siddende og at de nok ikke falder ud, men 1 det gør ondt i min undermund når mine tænder skubber sig 2 det bliver dyrt hvis de falder ud i mit voksenliv Så det mest logiske for mig ville jo være at hive eller få dem revet ud af en privat tandlæge nu så de skal lave implantater eller bøjle da tænderne jo er skæve og mangler plads. Håber du kan hjælpe og så det fra min vinkel.

Svar: 

Hej Freja,

Tak for dit spørgsmål.

Det din problematik går på er det man i fagtermer kalder for agenesi (manglende tandanlæg). Det er desværre ikke en sjælden tilstand og ofte arveligt.

Jeg kan sagtens forstå din, og måske også dine forældres, frustation over måske i fremtiden at miste de to mælketænder og dertil selv at skulle betale for en erstatning.
Når man har agenesi at de to tænder (5-5), som du nævner at du har, så er der ofte 2 behandlingsmuligheder:

1) Hvis tandlægen vurderer, at tænderne har en god prognose - dvs. de har nogle gode lange rødder og dermed kan holde i mange år, og du ellers ikke har behov for bøjlebehandling, så er det faktisk bedst at lade dem sidde. Man kan evt. blive nødt til, som i dit tilfælde, at bygge dem op til niveau med de andre tænder. 
Risikoen for at mælketænderne mistes i fremtiden er der selvfølgelig, men jeg har set flere i 50'erne som stadig har disse mælketænder. Men du skal selvfølgelig passe ligeså godt på dem, som på alle dine andre tænder. 
2) Hvis tandlægen vurderer, at mælketænderne ikke har en god prognose - dvs. de sansynligvis mistes inden for kortere tid, så vil man fjerne dem.
2a) Hvis du så samtidig har behov for bøjle, så vil man ofte rykke tænderne sammen og dermed lukke mellemrummet.
2b) Hvis du ikke har behov for bøjlebehandling så kan man holde pladsen således, at du selv/din familie kan betale for implantater i fremtiden. Implantater må først indsættes når du er fuldt udvokset, ca. omkring 22-25års alderen. Grunden til at man selv skal betale for implantaterne, er fordi det at mangle 5-5 er ret normalt og ikke noget, som overordnet har en funktionel eller kosmetisk betydning. 

Du skriver så også, at du selv synes at du har behov for bøjlebehandling fordi dine tænder er skæve og der mangler plads. Jeg har sikker på, at din tandlæge har foretaget en bøjleundersøgelse af dine tænder. Retningslinjerne for bøjlebehandling i forhold til pladsmangel er således, at der skal mangle plads til 1 hel tand i undermunden eller overmunden før det kan anses som et problem. Og skæve tænder er ofte et rent kosmetisk problem.
Hvis du ikke kan forstå hvorfor det ikke er nødvendigt med bøjle, så synes jeg, at du skal tale med din tandlæge om dine bekymringer og få vedkommende til at uddybe hvorfor du ikke har behov for bøjle.
Jeg kan godt forstå, at du måske ønsker dig et helt lige tandsæt , men det er rykke på tændernes naturlige position har også konsekvenser. 

Det jeg ikke kan lide at du skriver, er at du har smerter fra dine 2 mælketænder i undermunden. Måske er tænderne bygget for meget op således at du tygger for hårdt på dem?!
Så jeg synes bestemt, at du skal tage kontakt til din egen tandlæge og fortælle det som du skriver her. 

Jeg håber at du kan bruge mine råd, selvom du måske havde ønsket dig et andet svar. 
Husk på: Det er bedst med egne tænder i længst mulig tid :) 

Mange hilsener 

Mia, tandlægen

 

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program