Tror jeg er gravid

brevkassespørgsmål

Tror jeg er gravid

brevkassespørgsmål af
Sophie
12 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej alle sammen. Jeg er 12 år gammel, og jeg er lige blevet gravid. Min morfar voldtog mig mens jeg sov, og da jeg havde haft det dårligt i et par dage, tog jeg en graviditetstest. Den var positiv. Hvad gør jeg?

Svar: 

Kære dig,

Det er en rigtig ubehagelig situation du står i og det er rigtig godt at du beder om hjælp for du bør ikke stå alene efter det du har oplevet. Det fylder rigtig meget for dig om graviditetstesten er positiv, og det kan jeg godt forstå. Du skal vide at selvom den viser positiv, kan den godt være negativ, men det skal tjekkes af en læge for at du kan være helt sikker på om det er det ene eller det andet. Der er flere ting i det her, og det ene er at det du har oplevet er ganske forfærdeligt og ikke mindst ulovligt. Der er ingen, der bør udsættes for voldtægt, og det er vigtigt at du får snakket med nogle voksne om det, der er sket. Jeg ved godt at det kan være rigtig svært og ubehageligt at skulle snakke om noget så alvorligt, men jeg siger det kun for at hjælpe dig. Hvis du synes det er for svært at sige til din mor eller far, kan du snakke med en lærer eller en anden voksen. Det vigtigste er at du får åbnet op og fortalt det til en, der kan hjælpe dig. Prøv at mærk efter hvilken voksen det kunne være, hvem du føler dig mest tryg ved. Jeg tænker at denne voksen også kan tage med dig til lægen, hvis du har brug for støtte. Du kan i princippet godt selv tage til lægen - jeg tænker dog at det kunne være rart for dig med en, som er hos dig. Det kan også være en veninde, hvis du føler dig bedre tilpas med det. Men der er ingen tvivl om at du må en tur forbi lægen, og jeg tænker at når lægen tjekker dig for graviditet, at så er det en god idé at fortælle om voldtægten også. Det kan sætte dybe spor at have været udsat for voldtægt, så jo mere støtte du kan få jo bedre.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på din morfar og, hvor en stor en rolle han mon spiller i dit liv. Hvor ofte du ser ham f.eks. Det din morfar har gjort er ulovligt og på ingen måde okay! Du har intet gjort forkert - det er vigtigt at du ved det. Du er din gode ret til at melde ham til politiet, men det kan være en stor ting at gøre alene og måske er du slet ikke klar til det lige nu. Så allerførst skal vi undgå at dette sker igen, og så skal du meget gerne have fortalt om din oplevelse til nogle voksne, som du er tryg ved og som kan hjælpe dig. Hvis du synes det er meget svært at få sagt højt, kan du starte ud med at skrive det ned og give det videre i et brev - på den måde får du åbnet op for det, der er sket og den voksne vil kunne hjælpe dig derfra.

Jeg vil gerne sende dig et link, som du kan kigge nærmere på, hvis du får lyst. Det hedder: http://voldtaegt.dk/. Det er for unge, der er blevet udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb. Her kan du snakke face to face med en rådgiver, men også ringe anonymt. Husk at du også altid er velkommen her igen eller i vores chat, hvor vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Jeg håber du vil huske på at du ikke har gjort noget forkert og at du ikke er alene. Jeg sender de bedste tanker din vej.

 

Kærlig hilsen

Charlotte

 

 

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program