Hej

Hvor er det godt du skriver herind og det lyder virkelig til, at du har det forfærdeligt. Det er jeg ked af at høre, og jeg håber du på et tidspunkt vil skrive herind igen med lidt flere detaljer, så jeg bedre kan svare på dit spørgsmål. Men det prøver jeg så godt jeg kan og så håber jeg at du kan bruge til noget :-) Ellers er du så velkommen til, at skrive igen eller skrive til vores chat, for du fortjener helt klart et konstruktivt svar og hjælp.

Mobning er ikke ok. Misbrug er bare slet ikke ok. Ingen af delene er ok!!! Og det at du skriver herind viser, at det ved du godt - altså at det IKKE er ok, at du bliver udsat for det. På den måde kan man måske sige, at du også godt ved, at mobning og misbrug IKKE er din skyld! Men at du føler det er dig der betaler prisen for det du er blevet udsat for. Prisen er at: Du er mega ked af det, du elsker ikke din krop, dig selv og du føler ikke du har selvtillid... Det er noget øv :-/ Men det er bestemt ikke underligt, at du har det sådan. For det er forfærdeligt at blive udsat for misbrug og mobning. Det er ikke noget man bør opleve uanset hvem man er, hvordan ens krop er, hvordan man ser ud, eller hvor meget selvtillid man (ikke) har.

Du skriver, at du bliver misbrugt så jeg går ud fra, at det er noget der foregår nu (for tiden). Det vil sige det simpelthen er noget du står midt i. Jeg kan ikke helt læse på dit brev, hvilken type misbrug du er udsat for, men jeg vælger at gå ud fra det er seksuelt? Det kunne også være vold? Uanset hvad, er det noget der sætter ens opfattelse af sig selv på spil og det tærer på ens indre og kan være SÅ svært at være i.

Det kan tilmed være svært, at forholde sig til ret meget andet i livet. Det kan være svært at forholde sig til skole, venner, praktiske ting osv. Det kan i det hele taget være svært at "præstere" noget som helst, som faktisk kan være med til at opbygge ens selvtillid (altså det at præstere noget). For at opbygge sin selvtillid skal man kunne engagere sig i noget, hvor det er muligt at opleve succes. Det behøver ikke være noget stort, det kan bare være det at færdiggøre noget konkret. så man kan klappe sig selv på skuldren og være stolt af det. Og DET er svært at gøre når man psykisk er slået helt ud og at hjernen og kroppen konstant er i alarmberedskab fordi man bliver udsat for misbrug og mobning.
Kort sagt er alarmberedskab det som hjernen og kroppen gør for at passe på, undgå fare og skade osv. Det er på den ene side en god ting at have et alarmberedskab, for det er hjerne og kroppen måde på at "redde" det sig selv. Men hvis man konstant er i det, kan det være meget stressende og gøre at man netop ikke kan ret meget andet...For at man overhovedet kan have fokus på opbyggelse af selvtilliden, skal psyken have ”fri”/”pause” fra at være i alarmberedskab. Og for at det skal ske, skal det man udsættes for stoppe - i din situation: mobning og misbrug.
Og for at det kan stoppe skal man have hjælp. Det kan være ved at snakke med en skolelærer, forældre, pædagog, læge eller nogen der kan gøre noget aktivt for at hjælpe dig. I og med jeg ikke ved hvor mobningen foregår eller hvem der udsætter dig for misbrug er det svært at være konkret i at give råd om, hvordan og hvem du skal rette henvendelse til. Men det kan du måske så selv danne dig en ide om...? Uanset hvad skal du i hvert fald holde fast ved det jeg læser ud fra dit brev: at det IKKE er dig der er noget galt med. Det er de andre som udsætter dig for det, den er galt med!

Hvad kan du gøre for at stoppe det? Mit forslag er at du skal få det sagt til nogen så du kan få noget hjælp…og derefter give din hjerne og krop ro og tid til at arbejde med din selvtillid.

Jeg håber du kan bruge ovenstående til noget… ellers er du velkommen til at skrive igen, eller skrive til vores chat, så vi kan få lidt mere at vide om din historie og på den måde give et konkret svar og bedre hjælp.

Mange kram herfra
/Mette