Trist ven
Trist ven
Hej Jeg har en rigtig god ven (Malthe) som har det virkelig skidt. Han har sagt at han slet ikke føler at han fortjener noget eller nogen og at jeg skal lade være med at bekymre mig om ham fordi det vil være ligegyldigt i den lange bane. Jeg har prøvet at åbne helt op for hvorfor jeg synes han er en så god ven som han er og sige til ham at det betyder noget for mig om han har det godt. Problemet er at han ikke tror på at jeg mener det og bare gør det for at være flink. Da vi skrev sammen om det her den anden dag så stoppede han lige pludseligt med at svare efter han lige havde snakket om at han er ligegyldig og der gik det op for mig at jeg reelt er bange for at han kunne finde på at skade sig selv. Jeg har sagt til ham at hvis der nogensinde er noget så skal han endelig bare ringe til mig og at jeg er fuldstændig ligeglad med om det er midt i skoletiden eller midt om natten. Men jeg tror ikke han føler at han fortjener det. Han føler nemlig ikke han selv kan give noget igen. Han vil ikke til psykolog eller noget i den stil. Men det jeg egentlig ville vide er egentligt hvordan jeg kan hjælpe Malthe bedst muligt.
Hej Amalie
Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.
Først og fremmest vil jeg sige, at du lyder som en rigtig god og støttende ven for Malthe, der har det svært for tiden. Og du har beskrevet din problematik rigtig fint. Når nogen man holder af viser tegn på at have det psykisk dårligt, kan det sætte det gang i bekymringerne hos en selv, og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre. Derfor er det rigtig godt, at du søger hjælp og skriver herind.
Som jeg forstår det, har du snakket med Malthe om, hvordan han har det. Det kan være en svær samtale at have, så det er rigtig flot, at du har turde gøre det. Nogen kan være bange for at spørge ind til svære emner, fordi de så frygter at “gøre det hele værre”, eller at deres ven begynder at græde, og at de ikke kan håndtere sådan en situation. Men det virker til, at Malthe har åbnet sig op overfor dig og har tillid til dig, og det er et stort plus. Det virker også til, at han faktisk gerne vil snakke med dig om, hvordan han har det, men måske bare ikke helt tør tro på, at du virkelig vil ham. Selvom det måske ikke føles sådan lige nu, er jeg sikker på, at det er betryggende for Malthe, at han har delt sine tanker med dig. Så ved han nemlig, at han ikke er alene i det svære. Det er vigtigt at huske, at du ikke kan gøre noget forkert eller værre, hvis blot du spørger ind til Malthe med interesse og omsorg. Fx “fortæl mig mere om, hvordan du har det” og “det lyder bare rigtig svært.” På den måde møder du hans følelser, og han føler sig hørt. Det kan også være en god ide, at du fortsætter med at forsikre ham om, at du altså gerne vil ham, og at han har en masse at byde på.
Når man har en ven, der har det svært, kan man nemt komme til at give gode råd og konkrete forslag til at løse problemet, fordi man så gerne vil hjælpe. Men det er ikke sikkert, at ens ven er klar til at følge de råd, man giver. Derfor er den bedste hjælp ofte ikke konkrete løsninger eller råd. Måske det også gælder for Malthe. Måske har han brug for, at du lytter og er forstående, som du allerede er. Det kan være, at han har behov for at gå en lille tur, se en film eller noget helt andet, der ikke kræver så meget af ham. Mange mennesker, der har det skidt, kan nemlig have svært ved at overskue, at der sker meget og have det bedst med, at der ikke skal ske så meget, når man er sammen. Du kan måske prøve at høre Malthe til, om han har lyst til at lave nogle ting med dig, som ikke kræver så meget af ham - måske nogle ting du ved, han holder af.
Det lyder som om, at du er rigtig omsorgsfuld over for Malthe og tænker meget på, hvordan han har det, og hvordan du kan hjælpe ham. Jeg forestiller mig, at du bruger en del energi på at bekymre dig over Malthes ve og vel, og det lyder til, at du føler et stort ansvar over for ham. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er dit ansvar at stå med alene. Du skal huske at passe på sig selv og mærke efter, hvad du kan holde til.
Du skriver, at du reelt er bange for, at Malthe vil gøre skade på sig selv. Det er et stort ansvar at stå alene med, særligt hvis Malthes situation bliver mere alvorlig. I det tilfælde kan det være rart, at andre kender til Malthes situation. Det kan være hårdt at være vidne til, at andre mennesker kæmper, og derfor synes jeg også, du skal overveje at snakke med andre om det. Har du mon en god kontakt til Malthes forældre, vil det være en god ide at fortælle dem, hvad du ved. Det kan også være, at dig og Malthe har en fælles lærer, som du føler dig tryg ved at snakke med og som kender Malthe.
De bedste hilsner Matilde