Kære dig.

Mange tak for dit brev. 

Først og fremmest synes jeg, at det er virkelig godt klaret, at du lærte en masse nye mennesker at kende, da du startede på gymnasiet i sommers, på trods af at du lige var flyttet og ikke kendte nogen. Det synes jeg er rigtig sejt gået, at du har formået at flytte og starte op på gymnasiet og samtidig lære en masse nye mennesker at kende. Det er bestemt ikke alle, der ville have energi til at være så åben og glad for både at flytte og starte et helt nyt sted, så det synes jeg, at du skal anerkende dig selv for at have gjort og klappe dig selv på skulderen over, at du kom så godt fra start.

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det ændrede sig efter de tre første måneder, hvor det ellers var gået godt. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, at der ikke er så mange i din klasse som du klikker med, og at at du også synes, at den linje du har valgt er udfordrende.

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt høre på dig, at din klasse og din linje ikke helt har levet op til dine forventninger. Hvis det er nogen "trøst" for dig, kan jeg fortælle dig, at du absolut ikke er den eneste, som har prøvet at føle de ting, som du føler og have det sådan, som du har det lige nu. Det er helt almindeligt, at det kan være en svær overgang både at flytte til en ny by og overgangen fra folkeskole til gymnasiet, som både er anderledes rent fagligt og også socialt. Selvom det selvfølgelig er virkelig hårdt at have det sådan, er det helt naturligt, at du lige skal vænne dig til din nye situation og finde ud af, hvor du passer ind, hvordan din klasse er at gå i og om du nu har valgt den rigtige linje. Det som jeg hæfter mig ved er dog, at det lyder som om, at det går dig meget på, og derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Måske kan du prøve, at koncentrere dig om og fokusere på, at det rent faktisk er gået rigtig godt med at flytte og starte på gymnasiet? Det er selvfølgelig ærgerligt, at du ikke klikker med dem fra din klasse, men i det mindste har du én veninde i din klasse, hvilket må være rigtig trygt, og dejligt at I har hinanden at støtte jer op ad. Det må også være rigtig rart, at du har mange venner uden for klassen, som du kan snakke med i pauserne og til festerne. Og på den måde kan det være, at du kan bruge din energi på de venner du rent faktisk har?

En mulighed kan også være at lave et fælles arrangement i klassen, hvis du stadig har et ønske om, at I skal have et bedre sammenhold i klassen. Også selvom det lyder som om, at du har gjort en indsats og et forsøg på, at snakke med nogle af pigerne. Hvis man trives godt socialt i sin klasse, kan det som regel også hjælpe på det faglige, fordi man så har mere lyst til at spørge andre til råds eller få hjælp af de andre, hvis der er noget man er usikker på eller i tvivl om, og det kan også betyde, at man tør sige flere ting i timerne, hvis man har det godt og føler sig tryg i sin klasse. Det kan være, at I kan holde en spille-aften og spille nogle forskellige spil, lave og spise aftensmad sammen, tage på café efter skole en dag, gå i biografen eller noget andet.

Hvis du stadig ikke trives med den linje du har valgt og i din klasse, tænker jeg, om det vil være en mulighed for dig, at skifte linje på det gymnasium du går på?

Jeg vil også råde dig til at snakke med en studievejleder på dit gymnasium om, hvilke tanker du går med - både i forhold til det sociale i din klasse, og i forhold til, at du synes, at den linje du har valgt kan være rigtig svær, og at du ikke altid forstår, hvad lærerne siger i timerne. Studievejlederen kan hjælpe dig med, at finde ud af om der er mulighed for, om du kan skifte linje eller måske endda skifte gymnasium, og i så fald hvad det vil kræve. Så det kunne være et godt sted at starte, så du kan finde ud af, hvad du kan og skal gøre. Så jeg synes, du skal få aftalt en tid ved studievejlederen og så tage den der fra.

Jeg kommer også til at tænke på, om du har talt med dine forældre om, hvordan du har det med den linje du har valgt, og hvordan du har det i din klasse? Og også om du har snakket med dem om, at du er begyndt at føle dig trist, og at du ikke føler dig som dig selv? Grunden til, at jeg kommer til at tænke på det er, at jeg synes det er vigtigt at de ved, hvordan du går og har det, og du får talt med nogen om det. 

Jeg synes iøvrigt at det er super godt gået, at du har forsøgt at tage sagen i egen hånd og at du har prøvet at tage kontakt til nogle af dem fra din klasse. Jeg får i hele taget en fornemmelse af, at du gør en stor indsats for at tilpasse dig din nye situation, og det er virkelig sejt gået. Så der er heller ikke noget at sige til, hvis det hele måske virker lidt overvældende og svært lige nu.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og jeg vil ønske dig held og lykke fremover og jeg håber, at du finder ud af, hvad der skal til for at du bliver den glade og sociale pige igen.

De bedste hilsner fra

Gro.