Kære Malika, Jonatan og Mor/Plejemor

Tusind tak for jeres breve. Det er rigtig fint at I skriver ind til os, for det er kun sådan at vi kan blive bedre til vores rådgivning. Vi har valgt kun at svare på et af dem, men vi håber I får svar på det hele.  

Igår handlede gruppechatten om seksualitet, kønsidentitet og hatecrimes. Det er emner som kan være meget følsomme at snakke om, og som også kan være meget svære at forstå. Særligt hvis man ikke er særlig gammel, eller hvis man, som I skriver, har en hjerne som fungerer på en anden måde end normalt. Af samme grund, prøver vi rådgivere i gruppechatten, at forklare de svære ting på en forståelig måde, og at være særligt opmærksomme på de børn som deltager.

Vi er meget heldige at de børn og unge som deltager i gruppechatten også har lyst til at støtte hinanden, selvom det nogle gange betyder at de kommer til at skrive lidt hårdt, hvis de oplever at der er nogen i chatten som bliver udfordret eller snakket hårdt til. Egentlig så sker det ofte fordi der er opstået en misforståelse, og det sker rigtig nemt når man snakker sammen på skrift.

Igår skete der også en misforståelse, og Jonatans spørgsmål blev, af de andre deltagere, opfattet som en kritik eller et angreb. Vi ved godt at det ikke var hans mening, og Rådgiver Sophie gjorde sit bedste for at passe både på gruppen og på den enkelte unge.  Hun skrev mange af de ting som I skriver at I siger - at man kan blive ked af det eller sur, hvis der kommer for mange personlige spørgsmål. Hun skrev også at det er okay hvis der er ting man ikke forstår og som man gerne vil spørge om. Det handler mest om måden man spørger på. Det åbnede op for at der blev snakket om hvordan man egentlig kan snakke ordentligt sammen på skrift, og det virkede til at være en lærerig snak for dem som deltog. Men selvom at vi fik snakket om det, så er det helt naturligt at man måske stadig bliver ked af det bagefter. Man kan, som I skriver, måske føle at man ikke er velkommen eller at de andre ikke kan lide en. 

I gruppechatten er alle velkomne, og vi forsøger at gøre det muligt for de unge at stille spørgsmål og fortælle om følelser, tanker og oplevelser, uden at skulle være bange for at man bliver mødt på en træls måde. For det er netop det som Cyberhus er her for. At man som barn eller ung, kan fortælle om de ting som er svære, de ting man ikke forstår og de ting som bekymrer en. Det er bare vigtigt at vi snakker om de ting, på en måde som er venlig og åben, og det er noget som man altid kan øve sig i - og som rådgiveren hjælper med. 

I skal vide at Jonatan stadig er meget velkommen i chatten, og at det nogle gange kan hjælpe hvis man er ærlig omkring at der er ting man ikke forstår. Så kan rådgiveren hjælpe på en rigtig god måde, sådan at der ikke kommer skænderier på grund af misforståelser. Det er også en rigtig god idé at han kan snakke med sine plejeforældre, når der er noget han ikke forstår, og at de også kan hjælpe. Det lyder til at han har været rigtig heldig med sin plejefamilie og at I holder meget af ham :) 

Tak fordi I skrev. 

Kærlig hilsen,

Rådgiverne i gruppechatten