Telttur

brevkassespørgsmål

Telttur

brevkassespørgsmål af
Emily
15 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej jeg ville høre om det er lovligt for en lærer at gennemrode din taske når du er på lejrskole. Både under og uden din tilstedeværelse. 

Svar: 

Hej med dig Emily og tak for dit spørgsmål.

Det virker til, at det handler om, at du har fået overskredet en grænse og det er selvfølgelig ikke i orden, uanset hvad det handler om. 
Mig bekendt er der ikke nogen lov på området, og det er derfor som sådan ikke strafbart for din lærer, at rode din taske igennem. Men det er god stil at få dit samtykke, når det er din taske og en del af dit privatliv, og din lærer burde derfor også have gjort dig opmærksom på det først, inden han/hun gennemrodede din taske. Jeg vil derfor opfordre dig til at fortælle det til dine forældre, hvis ikke du allerede har gjort det og få dem til at tage en snak med din lærer. Det er meget vigtigt at handle, når en grænse bliver overskredet, så det er rigtig fint, at du skriver herind.

De bedste hilsner fra Pernille 

PernilleFSs billede
Pernille Fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program