var jeg for hård?
var jeg for hård?
Hej Brevkasse. Jeg er en pige på 15 der netop har droppet min kæreste, og jeg spekulerer meget på, om jeg har været for hård. Det havde i lang tid været hans store ønske at jeg skulle give ham blow-job. Jeg var ikke klar, men havde sagt til ham at jeg nok skulle sige når jeg var klar. Jeg er jomfru, men vi har kysset meget og han har givet mig finger og jeg har givet ham handjobs. En aften var nogle stykker samlet hos en af mine veninder. Vi fik en lille smule at drikke, og stemningen var god. Min kæreste og jeg gik på et tidspunkt ud i haven for at få noget frisk luft. Haven var lukket og fuld af blomster, og det var meget romantisk. Vi satte os på en gammel bænk nederst i haven. Så sagde jeg at jeg vist var klar nu til det der. Han blev meget glad, og jeg satte mig foran ham, og han tog den frem. Jeg sagde til ham at han måtte love at sige til, når han skulle komme, for jeg ville ikke have det i munden, og det lovede han. Jeg vidste ikke rigtig hvad man skulle gøre, men efterhånden gik det da, og det var ikke så slemt. Han sagde ikke noget, men efter noget tid kunne jeg høre, at han begyndte at stønne. Så ville jeg tage den ud, men han holdt mig i håret og pressede bare tissemanden længere ind i min mund, så jeg ikke kunne få den ud. Så sprøjtede han. Jeg var nødt til at sluge sæden for ikke at blive kvalt, og han holdt mig i håret til han var helt færdig. Så slap han endelig, og jeg begyndte at græde og spurgte hvad han havde gang i. Så løb jeg hjem. Siden har han bestormet mig med sms’er og prøvet at ringe til mig opsøge mig for at sige undskyld, men jeg vil ikke snakke med ham. Har blot meddelt ham pr. sms, at jeg ikke vil se ham mere. Nu er jeg kommet tvivl om jeg har været for hård, for jeg holdt jo af ham engang, men synes det var utilgiveligt hvad han gjorde. Jeg har spurgt mine to bedste veninder til råds og fået to vidt forskellige svar. Den ene sagde, at det jo var et overgreb, og han burde være meldt til politiet. Den anden sagde at herregud, alle drenge elsker jo at sprøjte piger i munden, og det var da ikke noget at himle op over. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet lytte til min mave, men den siger snart det ene, snart det andet. Kan I hjælpe? Mange hilsener fra K
Kære K
Det lyder som en rigtig grim oplevelse du har haft - men det lyder samtidig til, at du har reageret helt som det har føltes naturligt at gøre efterfølgende, nemlig ved ikke at se ham mere fordi du synes han har gjort noget utilgiveligt. Jeg synes det virker til, at være det helt rigtige for dig at gøre.
Det er rigtig svært at sige hvem af dine veninder der har ret. Egentlig er der ikke nogen af dem der har ret og alligevel vil nogen være mere tilbøjelig til at give den ene ret end den anden, det er fordi det er helt individuelt, hvordan man oplever sådan nogle ting.
Det vigtigste er derfor, at du lytter til dig selv. Du skriver godt nok, at din mavefornemmelse siger dig noget forskelligt, men jeg tænker på, om det måske er fordi du er blevet påvirket af dine veninders holdninger?
Når jeg læser det du har skrevet, er det helt tydeligt at din daværende kæreste brød en klar aftale I havde og dermed overskred dine grænser - det skal du selvfølgelig ikke acceptere. Jeg synes du har gjort det helt rigtige ved ikke at ville se ham igen. Du skriver også at du holdt af ham engang, når du skriver i datid tolker jeg det som et udtryk for, at du ikke holder af ham på samme måde mere, hvilket jeg sagtens kan forstå, og når du ikke gøre det, så skal du selvfølgelig ikke være sammen med ham.
Det er meget svært for mig at vurdere, om du bør anmelde ham og om det i givet fald vil blive vurderet sådan, at han har gjort noget strafbart. Det er kun jer to, der ved, hvad der præcist foregik den aften. Når jeg læser om det udefra tænker jeg, at der kan være sket alt imellem, at han tvang dig til at han kom til at holde dig fast fordi han synes det var dejligt. Det er en hårfin balance og det er umuligt for mig, at vide, hvordan du oplevede det, så der er du igen nød til at mærke efter inde i dig selv.
Mit umiddelbare råd til, hvad du skal gøre er derfor, at du skal fortsætte med at reagere som du hidtil har gjort. Jeg synes det lyder til, at det føles rigtigt for dig ikke at se ham og samtidig har du ikke selv givet udtryk for, at du har lyst til at anmelde ham. Derfor synes jeg du skal lade det være som det er nu, hvor du ikke ser ham, fordi du ikke føler det samme for ham længere.
MEN det vigtigste er at du får mærket efter inde i dig selv og handler som det føles rigtigt at gøre - så jeg synes du skal sætte dig ned og mærke efter, når du har læst svaret her.
De bedste hilsner
Camilla