Hej brevkasse :) jeg ved ikke helt hvordan jeg starter den bedst men vil prøve :)

Jeg gik på efterskole i året 2013/2014 hvor jeg blev gode veninder med en pige der er 1 år yngre end mig - hun var kanon dygtig og sød men hvade oplever en masse grimme ting i hendes barndom. Faktisk havde hun sådan set ikke en barndom med alt det hun oplevede/blev udsat for. Men hun var ikke videre "påvirket af det" hun virker ikke sådan. Hun fortalte kun mig om de inderste ting og vi fik snakket om det (jeg kommet fra en kernefamilie - der er intet i min familie som er dårligt kan man sige -heller intet alkohol problem eller lign. så jeg kan faktisk ikke hjælpe hende andet end at lytte og prøve at sætte mig i hendes sted som jeg har gjort) men udover vores "seriøse" samtalet havde vi utallige sjove ,hyggelig, kan-ikke-stoppe-med-at-grine , sjove historier, trælse oplevelser (typisk på skolen) eller hvor vi hjalp hinanden med diverse emner vi kom ind på. Vi havde det faktisk ret godt med hinanden :) vi havde dog 1-2 pause med hinanden i den tid vi gik på efterskole sammen, for at få lidt luft fra hinanden da hun jo som sagt havde oplevet meget dårlige ting og jeg ikke rigtigt kunne have det i mit hovede hele tiden da jeg også lidt opleve skolelivet lidt imellem :) 

Vi fik 2 år på efterskole sammen. Hun gik et 3 år - hvor vi prøvede at holde kontakten men det var jo slet slet ikke som før hvor vi sås dagligt og var sammen/snakkede lidt næsten hverdag men intet var ændret der - det var først noget tid efter sommerferien 2016 (der havde vi lige været sammen en overnatning hos mig i ferien )

 Ca. Ved september-oktober måned (mener jeg) der begyndte hun at være lidt træls synes jeg - hun skrev eller ringede altid for at brokke sig. Og begyndte at sige at hun måske fejlede noget. 

D. 11 oktober 2016; (der var en sød fyr på mit hold som jeg ikke vidste hvad jeg følte omkring den gang) hvor hun skrev at hun ikke havde tid til at hører om sådan noget og hun var dybt psykisk belastet. Og at jeg skulle være sød ikke at skrive sådan nogle ting lige nu. Så jeg tog afstand. Jeg var faktisk træt af hende - gad hende ikke mere og ville droppe hende.. (men da jeg var nærmest den tætteste veninde hun havde vidste jeg hun ville blive P*SSE sur på mig og skælde mig ud og jeg ved ikke hvad. Hun kan blive meget aggresiv) d. 26 oktober ; hun skrev at hun havde angst og været indlagt 3 gange. Og hun undskyldte for at lukke mig ude. 

Jeg havde ikke lyst til at tage imod hendes undskyldning men gjor det alligevel. 

Tiden blev lidt bedre. 

I feb. 2017 skulle vi gå på skole sammen for de 2 skoler der var blev smeltet sammen - vi kom til at gå 2 uger før hun skulle starte på noget andet. Det var de 2 uger inden vinterferien. Tiden kunne havde været bedre. For hun var slet slet ikke sig selv. Hun havde forandret sig meget fra efter den uge i sommerferien - hun var slet ikke sig selv. Før brugte vi meget tid på især at grine og fortælle (gode ting) historier men siden oktober og ja indtil nu er hun slet ikke med på alt "det sjove" vores få uger på skolen var der heller ikke så meget fornøjelser i mere. Hvis jeg blot nævnte den skole vi gik på blev hun vildt sur på mig! 

Her d. 27 feb. Der skrev hun at jeg ikke snakker om andet end skolen og hun hader den (jeg er just ikke fan men har ikke andet p.t men skal snart med uu-vejlederen indenfor de næste 2 kommende uger) og at jeg ikke fatter noget. 

Så skrev hun at jeg bare kunne slette hende men det endte med at hun slettede mig. 

Baggrundsviden; vi var kun denne ene gang hos mig da jeg ikke turde tage hjem til hende hvor hun bor ved faderen - hun havde sagt at han engang (noget tid siden) sagde til hende at han ikke brød sig om "stor mennesker" men at det ikke gjor noget ved hende (for hun var fars prinsesse) selvom hun havde noget på sidebenene også (jeg vejer ca. 15 kg mere end hende) skulle alarmklokkerne havde ringet der? Det siges jo at venner/veninder er ligeglad med hvad deres ven(inde) vejer om det er mere eller mindre. 

Jeg tænker burde jeg ikke være mere påvirket af det siden vi har været veninder siden 2013? Jeg føler mig slet ikke ked af det, sur, trist o.l af det men nærmere lettet?  Jeg synes det er dejligt at det er HENDE der har valgt at afbryde dette venskab så det ikke er mig der står til ansvar for det. Men også det at jeg følte jo ikke hun var den veninde jeg forlod på efterskole (forlod mener jeg jo mere som at jeg ikke kunne ses når hun var heldig at få et år mere på efterskole) det var som om hun ikke var hende selv længere som om jeg havde sagt farvel til hende tidligere?