Rygning

brevkassespørgsmål

Rygning

brevkassespørgsmål af
M
16 år
Oprettet 1 uge 3 dage siden

Hej! Min mor har fået KOL men hun kan simpelthen ikke stoppe med at ryge. Jeg vil derfor høre om i kender nogle alternativer hvor man stadig inhalerer noget. Men ikke er så usundt. Mvh. M

Svar: 

Kære M.

Jeg kan virkelig godt forstå det frusterende ved at stå på sidelinjen, når ens forældre er så syge, især når de ikke vil opgive de dårlige vaner. Det er helt naturligt, at du leder efter en "gylden middelvej", men når det kommer til KOL, så er lungerne desværre allerede meget sårbare.

Jeg er ikke læge eller medicinsk ekspert, men jeg vil gerne nævne nogen alternativer, som du kan fremlægge for din mor. Dog er det helt store problem med KOL, at alt hvad der sendes ned til lungerne kan irritere det allerede ødelagte væv.

Niktotinihalator: Et godt alternativ kunne fx være nikotininhalatorere, de kan fås på apoteket. De er godkendt som lægemiddel, og der er hverken damp eller røg man suger blot ”tør” nikotin luft ind. Dette ville være den bedste løsning til at stille sugetrangen.

Aromainhalaor: Et andet alternativ kunne og fx være en aroma inhalator, det er typisk et rør med fx en frugtsmag. De giver modstand når der suges på det, og det kan også berolige nervesystemet uden at tilføje lungerne yderligere skadelige stoffer.

Med alt dette sagt, så ville den bedste løsning naturligvis være et totalt rygestop, men hvis det er for svært at tage et kold tyrker, så er det bedre med fx en inhalatorer og prøve at fokusere på en langsom udtrapning fra cigaretterne. Overvej også evt at kombinere inhaloteren med fx nikotinplastre, mundsprays og/eller sugetabeletter.

Evt næste gang din mor skal til lægen kan du tage med og nævne alternativerne, og lægen kan også bedre vejlede din mor om hvordan hun bedst tackler rygestoppet. Tålmodighed er også nøglen her, støt og hjælp din mor så godt du kan, giv de støttende, men bestemte råd til hende, ikke fordi du vil være på tværs, men fordi du gerne vil hjælpe hende og have hende mange år endnu.

Håber mit brev kan hjælpe dig lidt på vej mod at hjælpe din mor mod en form for sygestop, og alt held og lykke til jer.

Med venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program