Stopklods forhindre forelskelse

brevkassespørgsmål

Stopklods forhindre forelskelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Jeg kunne godt bruge nogle redskaber til at tackle den situation som jeg står i nu. Det er en lidt lang og kompliceret historie. For 1½ år siden flyttede en ven fra gymnasiet ind på mit kollegium og startede på samme uddannelsesinstitution som jeg går på. Jeg blev hurtigt klar over at han nok vare blevet lidt mere end en ven, og fandt også ud af at følelserne var gengældt. Problemet er bare at jeg på den ene side gerne vil være kæreste med ham og er rigtig forelsket i ham, men på den anden side, er der en ”stop klods” inde i mig. Der er flere forskellige ting i det: 1) Jeg er lidt genert, og jeg er ikke så glad for at være ”offentligt kæreste” med ham i begyndelsen. Jeg kan simpelthen ikke klare folks kommentar og sladder. Og jeg ved godt jeg bare skal være lige glad med det, men jeg synes det er enormt svært og jeg ved godt at det er en begrænsning for mig selv, men det er virkelig svært at se ud over, især når vi færdes i de samme miljøer. 2) Personligt så har jeg også flere undskyldning for ikke at kunne være kæreste med ham. Jeg kan godt selv se, at jeg er helt galt på den, og at det virkelig er latterligt. Men sidste år var vi sammen efter en julefrokost, hvilken var meget hyggeligt, men jeg ville ikke være kæreste med ham efterfølgende, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue hvad jeg skulle give ham i julegave, fordi jeg havde så store forventninger til mig selv, at han skulle kunne synes om godt om den. Eller f.eks. havde jeg meldt mig til en udenlandstur med kollegiet, og pludselig synes jeg det blev det ret akavet, hvis jeg tog med og han ikke gjorde. Han kender jo også alle de folk der skulle med. Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle situationen og så laver jeg en undvigelsesmanøvre, som siger at jeg ikke skal være kæreste med ham. – og sådan er det gået hele året rundt. Vi har været sammen enkelte aftner i løbet af første halvdel af det sidste års tid. Ved at jeg har haft disse ”stopklodser” har jeg kommet til at afvise ham nogle gange og forholdet mellem os har været lidt ”jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige” og akavet, når jeg har mødt ham, eller været i samme selskab med ham og vi har aldrig fået snakket om det der er sket og jeg føler også at jeg skylder ham en forklaring. Jeg vil rigtig gerne give en ham en forklaring, men der har min stopklods også kommet i vejen for mig. Jeg har også forsøgt flere gange men det har aldrig fået sagt det jeg gerne ville af den ene eller anden grund. Jeg er nået frem til nu at jeg vil prøve at overvinde min generthed og være ligeglad med om hvad mine venner synes om det. (det kan umuligt være værre, end alle de andres forskellige kæresteforhold, som der snakkes om). Men hvordan i al verden får jeg lige gjort det? Jeg snakker med ham til sammenkomster og fester som ven. Jeg kan ikke mærke ”noget særligt” ved ham, da jeg ved at der skal meget til før at han viser ”kærlighed” også netop fordi han godt ved at jeg ikke er så glad for at være kærester offentligt. Så jeg tænker at det er noget med at jeg skal ringe til ham og spørge om vi kan mødes og snakke. Men jeg synes bare det er lidt akavet at ring og sige ”Hej, kommer du ikke lige ned, jeg synes vi skal snakke sammen, for jeg er ret vild med dig”. Han har aldrig direkte sagt at han ikke ”vil have mig”, og har sagt at mine følelser var gengældt. Det fylder rigtig meget i hovedet på mig, så jeg vil på en eller anden måde gerne have det afklaret. Det kunne jeg godt bruge nogle råd til – og i tilfælde af at han gerne vil lære mig bedre at kende, hvordan kan jeg så lære at håndtere mine stopklodser og min generthed? For jeg føler virkelig at jeg skylder ham, ikke at blive ved med at afvise og svigte ham, når jeg inderst inde gerne vil være kæreste med ham. Håber I kan hjælpe. ps. Ingen af os har været i et fast forhold før.

Svar: 

Hej

Det er godt, at du skriver til Cyberhus og spørger efter råd og redskaber, og jeg håber at du kan bruge dem til noget. Dine spørgsmål virker overhovedet ikke latterlige, for vi kan alle sammen blive ramt kærlighedens forvirring.

Der er flere ting i dit brevkassespørgsmål, så jeg bliver nødt til at dele det op, bare for forståelsens skyld.

1. Det første er sådan lidt overordnet om kærlighed i forhold til det du skriver. For kærlighed kan være en rigtig drillepind, samtidig med at kærlighed kan være én af de dejligeste følelser på jorden. Den blanding kan faktisk være en helt naturlig følelse at møde her i livet. Der handler det om at finde balance i dig selv og i de valg du foretager.

Med kærlighed er det vigtigt at du føler at det er DIG som vælger til og vælger fra, og ikke bliver holdt tilbage af noget du føler at du ikke kan kontrollere eller føler dig tryg ved. Ved at føle at du har det fulde valg, vil valget være lettere at leve med og man vil have det bedre med det. Så er det faktisk lige meget om du vælger ham eller ej, så længe at du vælger.

2. Det andet handler om stopklodser. For hvad er stopklodser? Og hvor vigtige er de stopklodser i forhold til den måde du ønsker dit liv skal være? Du skriver at du både gerne vil starte et forhold med ham og at du skylder ham en forklaring, men på den anden side føler du dig holdt tilbage.

Jeg tænker, at du kan overveje hvad dine stopklodser gør for dig og om de overhovedet er nogle du vil have med dig her i livet. Her tænker jeg bl.a. på dine tanker om andre menneskers mening om jeres forhold/venskab. Man kan nemlig aldrig undgå andre menneskers mening, så det handler mere om hvordan du håndtere deres meninger. Du kan vælge at:

 - Tage dig af det, sige fra over for det, eller bare lade helt være med at reagere.

Ved at tage sig af det, kommer det selvfølgelig til at betyde noget og man vil derfor tænke på det. Ved at sige fra overfor det, vælger du at tage stilling til det med din egen mening. Og ved ikke at tage sig af det, og vælge IKKE at reagere på det, så kan det måske give følelsen af at det er lettere at leve med at andre har en mening.

Som du også selv er inde på, og med den tid det har varet, så kunne det jo være en god ide at I snakkede med hinanden. Man kan godt gå rundt og føle sig beskyttet ved ikke at tale om følelserne, for så er man ikke blottet. Men i de fleste tilfælde er det faktisk rigtigt sundt at blotte sig følelsesmæssigt overfor et menneske som også har følelser involveret. Der handler det nemlig også om respekt for hinandens følelser og at give udtryk for følelserne, både i de behagelige situationer, men også i de lidt mindre behagelige.

Så med andre ord, brug ord :) Det vil i sidste ende støtte dine overvejelser, altså om du vil starte et forhold eller ej.

Jeg håber at du kan bruge nogle af redskaberne til dine overvejelser.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program