Kære du,

Hvor er det dejligt at høre, at du er blevet forelsket i en sød fyr. At være forelsket er en fantastisk følelse, selvom det også kan være rigtig svært, forvirrende og usikkert. Jeg kan sagtens forstå du gør dig en masse tanker om at skulle mødes med ham og hvordan du skal spørge ham om det. Jeg vil give dig mine tanker med på vejen, og så håber jeg at du kan bruge dem!

Sådan som jeg forstår dit brev, så er der særligt to spørgsmål som fylder hos dig. Det ene er hvordan du får ham spurgt. Det andet er hvordan du tackler, at han kommer til at møde dine forældre hvis han kommer hjem til dig. Jeg vil prøve at besvare dem så godt som muligt herunder.

I forhold til det med hvordan du får ham spurgt, så tænker jeg, at de er nemmest at spørge ham lige ud. Jeg kan godt forstå du synes det er svært, når I flere gange har forsøgt, men at der så er sket det ene eller det andet, som har forhindret jeres planer. Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du mærker efter om du er klar til det. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og sine egne grænser. Hvis du føler du skal bruge en "undskyldning" for at spørge ham, kan du jo evt. fortælle ham det du også har fortalt mig, altså det her med at du faktisk føler dig klar nu og derfor gerne vil mødes med ham - også selvom det før er gået i vasken. Ofte kan det være svært at få spurgt fordi man lægger et stort pres på sig selv, men det nemmeste er at sige det som det er og bruge ens egne tanker i forhold til det. Du kan også prøve at spørge lidt indtil det uden at spørge direkte. Så får du i hvert fald lige en fornemmelse af om det er noget han stadig har lyst til og mod på. Hvis du så fornemmer at det er noget han stadig gerne vil, så giver det dig en god mulighed for at spørge ham der.

I forhold til det med dine forædre, så kan jeg godt forstå du tænker over det. Det kan være grænseoverskridende at skulle introducere en man ikke selv har mødt endnu til sine forældre. Jeg tænker på, om du har fortalt dine forældre om ham? Hvis du har, så tænker jeg du måske kunne snakke med dem om hvilke tanker du gør dig og måske kan du aftale med dem hvad I gør, så det ikke er noget du skal bekymre dig om mens han er der. Hvis dig og dine forældre så aftaler hvad planen er, så kan du eventuelt også snakke med ham om det inden han kommer på besøg, så I begge ved hvad dine forældre forventer og hvad I kan forvente. Hvis ikke du har fortalt dine forældre om ham, så gør det situationen lidt sværere. Jeg tænker umiddelbart du bliver nødt til at fortælle dem om ham hvis du vælger at han skal komme på besøg hjemme ved dig. Jeg ved godt, at det kan være ret svært at skulle fortælle ens forældre at man er blevet lidt forelsket i en fyr man ikke har mødt, fordi man ikke ved hvordan de vil reagere, men jeg tror du vil have det bedst og være mest tryg hvis du vidste at dine forældre ved det. Det kan være særligt svært at være forelsket i din alder fordi man står lige midt imellem at være ung og være voksen, og derfor kan ens forældre godt have nogle lidt stærke holdninger til kærester og besøg af drenge. Det er selvfølgelig noget du skal overveje. Som sagt synes jeg du skal fortælle dem det uanset, fordi det kan være rart at vide at ens forældre ved hvad man tænker og laver, og det ville være underligt hvis de ikke vidste at han kom på besøg.

Jeg tænker også på, om det er noget du snakker med dine veninder om? Når man har mange tanker og følelser, som fylder meget for en, så kan det være rigtig rart og hjælpsomt at snakke med sine gode venner og veninder om det. Det kan være de har et godt råd til dig eller flere muligheder til hvordan du kan spørge ham eller få det sagt til dine forældre? Når man kun selv står med alle tankerne, så kan de fylde alt for meget og være forvirrende, så man slet ikke formår at hitte rundt i det. Jeg vil derfor foreslå at spørge dine venner og veninder til råds.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlige hilsner,

Astrid