Kære Mathilde

Tak for dit brev. Det lyder til at du har haft en rigtig dejlig oplevelse, og at det er helt forståeligt at du nu er bekymret for om det blot var en enkelt fantastisk oplevelse eller om det rent faktisk kan ske igen. Desværre er det ikke muligt for nogen at spå om fremtiden, og selvom at vi ofte prøver at forklare fremtiden ud fra vores tidligere erfaringer, så er sandheden at alting kan ske. Ja, det er muligt at det går helt galt hvis I mødes, men det er også muligt at I lærer hinanden at kende (uden alkohol), bliver kærester og lever lykkeligt til jeres dages ende. Udover de to slutninger, kan der vel tænkes i cirka 100 mere, men én ting er helt sikkert. Hvis du gør ingenting, så sker der ingenting. Og dog. Det kan jo alligevel være at han hænger i og at I fortsætter med at skrive sammen. Men hvornår er tiden så inde til at mødes? Kommer der overhovedet en dag hvor tvivlen ikke længere er der? Eller vil den blive ved med at være der? 

Det lyder til at I havde en rigtig dejlig aften (fulde eller ej) og at I snakker godt sammen på snap. Det lyder også til at han rigtig gerne vil se dig igen. Umiddelbart giver det mig ikke indtryk af at det skulle gå galt når I mødes? Du skriver at det nok er umuligt at genskabe en lige så fantastisk aften. Og det har du nok ret i, men måske er det også ok? Måske er det okay at alle aftener ikke kan være lige fantastiske. Måske er det okay at vide at I begge to kun er mennesker, og ikke perfekte? Men hvad nu hvis I kan skabe en aften som er fantastisk på sin egen måde? Du skriver jo at du rigtig godt kan lide ham. Eller det vil sige, du kunne lide ham, da han var fuld. Og hvis det kun er som fuld at du kan lide ham (hvis han f.eks. er rigtig træls eller dum som ædru), så er det måske rigtig godt at finde ud af det nu? Hvis du ikke finder ud af det, så risikerer du at sidde med tvivlen længe, måske endda for evigt. Så vil du altid tænke "hvad nu hvis.." og drømme om den fantastiske aften I havde - og forestillingen om at der kunne blive flere. 

Som jeg ser det, så kan det her slutte på rigtig mange måder, men hvis du ikke prøver, så finder du aldrig ud af hvad der vil ske. Så kan du måske leve i tilfreds ro med tanken om jeres fantastiske aften (og intet mere), eller måske vil den hjemsøge dig som en "hvad nu hvis" tvivl. Så er du villig til at tage den chance? For hvad nu hvis han rent faktisk er lige så fantastisk i virkeligheden? 

Jeg håber du vil lytte til dit hjerte, og gøre det som du føler dig tryg ved. Samtidig så håber jeg at du vil huske på at de fantastiske ting er noget vi selv skaber, og min erfaring er at de oftere kommer når vi tager chancer. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Signe