Hej!

Jeg er en unge pige som er lige fyldt 16 år. Dette er en åndssvagt og plat historie og råb om hjælp til, men hvordan skal jeg komme videre, da jeg har såret en fyres hjerte...for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. 

Jeg har kendt drengen i et stykke tid,og i niende klasse komme vi også til, at gå i en den samme klasse. Der blev lavet en store joke omkring os om at vi var kæreste, ( Jeg ved ikke hvem der har startet den joke, men mine veninder syntes at det var sjovt, at de begyndte mobbe mig med det.Den joke startede i november og kørte ud til jeg blev færdige med niende klasse.

Men Drengen viste meget "rigtige" interesse for mig i starten af året, hvor han spurgte mig om vi skulle følges samme til Galla. Og alle troede vi havde fundet sammen, men jeg så kunne ham som god ven.Inden vi gik til Salen, hvor Galla fandt tilstede synes han at jeg så smukke ud, og han behandlede mig også som prinsesse, og samme mærke at jeg blev smigret. Mere ville jeg ikke indrømme det var. Jeg havde FriendZoned ham, men han gav sig ikke nemt op( Jeg havde sagt til mange af mine venner, at han ikke  var min type, og det værste var at jeg havde sagt  det til ham direkte. Jeg har ikke sagt pænt ting  om, og det ved han godt. Jeg siger tingene som det er/ er meget åbne.

Men da niende var omme, skulle vi holde afslutning fest, og nogle af hans drenge venner, synes jeg skulle tale med ham. Jeg havde prøvet at ungået ham, men vi sad på den samme bænk, hvor vi komme til at tale sammen.  Det gik dog mere og mere op for mig, at han så mig mere en ven.Da jeg tog hjem fra festen sagde jeg farvel til alle, undtagen ham. Jeg fortryder det så meget :(

Men det sjove var, at da jeg fik en af mine gode venner til spørger ham, hvem Drengen kunne lide sagde han et andet navn, end den han sagde til mig. Jeg ved ikke om han var bange for at blive afvist., så nogle dage efter afslutning- fest og så skete der det, at Drengen ovenikøbet skriver til mig at han vil være mere ven. Mit reaktion blev at jeg lukkede mig inde på mit værelse og stirrede på beskeden med en underlig følelse indeni. Og derefter skrev jeg en langt besked om, at jeg ikke var interesset i  et forhold, og gengældt det samme følelser for ham, og vi skulle gå hver vores retning( Jeg skal på efterskole) Og dermed sluttet af med at skrive at vi stadig kunne være venner. Han løde forstående på min beslutning, men Han følte sig afvist, og det kunne jeg mærke på ham. Jeg følte mig (og føler mig stadig) sat i en sårbar position - og jeg er ikke god til følelser, og jeg har aldrig været rigtigt forelsket( Er det unormalt på mit alder) Jeg har svært ved åbne mig op for fyrer, selv hvis det er en jeg godt kan lide. 

Men sagen er at Jeg troede det var en store joke, men jeg har indset Drengen har været vild med mig i mere halvt år, I guess. Jeg har ikke vænnet mig til, at han har følelser for mig, da jeg altid har set som ven, og jeg kan ikke tage det stille og roligt, men tænker alligevel hele tiden på hvordan han har det. Burde jeg ikke være ligeglad? Jeg hader det er mig, der har såret hans hjerte, da jeg ønsker ham det bedste fremover.

Jeg kan mærke det påvirker mit humør i sådan en stor grad, at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op. Jeg ved ikke om jeg havde lidt følelser for ham/ Drengen( Jeg synes at han at var sød, men jeg ved ikke om jeg kunne forestilling mig et forhold med ham. Men problemet at jeg bliver mere og mere vred på fyren, fordi en del indeni mig, vil gerne have at han skal komme videre med det samme, men Samtidig er det mig der har ødelagt fyrs hjerte. Han er virkelig sød dreng, og han fortjener også det bedste, men bare ikke samme med mig. Jeg forstår ikke, hvad han ser i mig?  --Og hvorfor tog det Drengen, så langt tid til at fortælle hans følelser til mig. Just curious? Jeg ved ikke om jeg gav ham falske forhåbninger, og at han troede på vi kunne være noget. Men jeg kan nogle få det dårligt med mig, over den måde jeg har behandlet ham( har sagt at han ikke var min type lign Ting.) Jeg har altid forsvaret mig, når folk lave en joke om vi var kæreste, men det har Drengen aldrig gjort.  Jeg har været blind, over de små tegn, og da han engang spurgte mig om,vi var mere end ven. Svarede jeg at han var god ven.  

Men synes I at  jeg skal spørge ham drengen, hvorfor det tog ham så langt tid? Eller skal jeg droppe det. Men jeg komme til at tænke på, hvordan reagerer mænd/ fyrer, når de bliver dumpet/ slået op med?                       Jeg ved godt det er forskelligt fra en dreng til dreng, men jeg vil gerne hører bliver I indelukket og raser ud alene, snakker i tingene med venner.

 Mvh den anonyme pige