Min kæreste har hjernetumor
Min kæreste har hjernetumor
For et par dage siden fortalte min kæreste mig, at hun er født med en hjernetumor. Jeg blev noget overrasket og også frustreret over, at hun ikke havde fortalt mig det noget før. Grunden til at hun ikke havde sagt noget, var egentlig fordi hun fik tumoreren fjernet inden hende og jeg mødtes, men efter hendes første operation har der været væske i hjernen, og det har så resulteret i, at en ny tumor er på vej tilbage. Inden andet, skal det siges, at min kæreste og jeg bor på hver sin side af kloden. Vi har kendt hinanden i lige knap halvandet år, og det har egentlig fungeret meget godt. Men altså, hvis ikke hun får tumoreren fjernet, kan hun risikere at få uhelbredelig cancer, men det er heller ikke 100% sikkert, at hun vil kunne overleve endnu en operation.
Hun og hendes familie har så valgt, at få tumoreren fjernet, og operationen finder sted om ca. to uger, hvis ikke jeg er helt forkert på den. Jeg er lidt i nød, da jeg kun er sytten og stadig går i skole, og ikke har nok penge til en rejse til Amerika. Jeg arbejder røven ud af bukserne, men jeg ved ikke om jeg kan nå at spare så mange penge op, til allerede om to uger. Jeg har ikke fortalt mine forældre om min kærestes sygdom, da jeg slet ikke er sikker på at få deres støtte overhovedet, og dog slet ikke penge. Det æder mig op indefra, at jeg ikke kan være der hos hende, under alt det her. Tænk hvis hun dør? Hvor skal jeg gøre af mig selv? Jeg ved, at der ikke er meget at gøre ved det lige nu og her, men jeg har desperat brug for nogle råd.
Kære du
Det gør mig rigtig ondt at høre om din og ikke mindst din kærestes situation, og jeg kan godt forstå, at du er rigtig bekymret, og har svært ved at vurdere hvad der er bedst at gøre.
Jeg kan godt forstå, at du blev overrasket og frustreret, da din kæreste fortalte dig om hendes situation. Men jeg er sikker på, at det også har været rigtig svært for hende at sige, fordi hun måske selv er bange og samtidigt måske bange for hvordan du ville reagere på det. Når nogen vi holder rigtig meget af er syge, kan det være helt vildt hårdt, og man kan få en følelse af magtesløshed. Fordi man måske ikke føler, at man kan gøre noget, og bare ville ønske man kunne fjerne den dumme sygdom. Nogle gange tror jeg faktisk det kan være lige så slemt at være pårørende til en der er syg, fordi man måske kan have så stor en frygt for at miste. Jeg tænker det må gøre hele situation endnu sværere og mere kompliceret, fordi at din kæreste og dig bor rigtig langt fra hinanden. Det må føles urimeligt og svært ikke at kunne være tæt på hende. Men selvom du ikke er tæt på hende rent fysisk, tænker jeg sagtens du kan være der for hende og have en stor betydning for hende rent psykisk. I kan snakke sammen ofte, og dele de bekymringer I begge har lige nu - sætte ord på hvor svært det er. Samtidigt kan du forsøge at være en opmuntrende stemme for hende - en tro på at det hele nok skal gå, og på den måde være med til at holde hende oppe. Jeg ved godt det er rigtigt svært, når du indeni er rigtig bekymret og bange for at hun dør.
Derfor synes jeg også, at det er rigtig vigtigt, at du også passer godt på dig selv i den her situation, da jeg kan høre at det er rigtig hårdt for dig. Du fortæller, at du endnu ikke har snakket med dine forældre om det, da du ikke føler dig sikker på, at de vil bakke dig op. Alligevel tænker jeg, at det vil være rart for dig at dele alle de her tanker og bekymringer med et andet menneske. Det kunne være dine forældre, selvom du i første omgang, ikke har involveret dem. Hvis du fortæller dem, hvor ked af det du er, og hvor meget hele den her situation fylder for dig, tænker jeg at de bedre vil kunne forstå dig. Samtidigt tror jeg det vil være en lettelse for dig, at kunne læsse lidt af, da det er rigtig svære bekymringer at gå med helt alene. Hvis du stadig ikke har lyst til at snakke med dine forældre, så prøv og tænk om der ikke er en anden person som du er tryg ved, som du kunne snakke med det hele om.
Det er helt forståeligt, at du har tanker om at spare så meget op som muligt, så du måske kan komme til Amerika og være hos hende. Jeg ved ikke om det i mellemtiden er blevet en mulighed for dig. Uanset hvad, tænker jeg at det er vigtigt at huske på, hvor stor en forskel du kan gøre selvom du ikke er ved hende rent fysisk. Heldigvis er hendes familie tæt på, og hun er helt sikkert samtidigt i gode hende hos nogle professionelle og kompetente læger, der vil gøre deres bedste for at hjælpe hende så godt som muligt.
Jeg håber virkelig at alt går som det skal med din kærestes operation. Pas samtidigt på dig selv - jeg håber og tror på at det hele nok skal gå. Hvis du har brug for noget støtte eller bare en at snakke med skal du huske, at du også altid er velkommen til at skrive til os i vores 1-1 chat her i Cyberhus. Der sidder søde og dygtige rådgivere klar til at lytte og hjælpe så godt som de kan.
Alt held og lykke herfra
Annika